Tag

Grøn morgenmad

Browsing

I dag er det min fødselsdag: Hvad skal jeg lave, synes du?

Pandekager med chokolade, bær og nødder, avokado på rugbrødsbolle og kanelsnegl

Hurra, i dag er det min fødselsdag! Når man nu er sin egen chef og ikke på samme måde har kolleger, der pakker ens computer ind som gave og råber tillykke når man træder ind på kontoret om morgenen, så må man godt råbe højt for sig selv her på bloggen, ik?

Men altså. Nu skal det ikke lyde som om jeg har ondt af mig selv. F.eks. blev jeg mødt af det vildeste morgenbord. Nogen herhjemme ved at jeg elsker vafler. (Ja, okay hvem gør ikke det?) Men nogen herhjemme ved også at jeg elsker Souls på Østerbro og deres “stack of pancakes” (vafler er jo egentlig bare pandekager med muskler, som jeg læste den anden dag. Haha!)

Nå men derfor var der simpelthen en vaskeægte Souls-menu herhjemme; pandekager lavet på havregryn og havremælk (nogen ved også at jeg elsker havre) med smeltet mintchokolade, hindbær, blåbær og paranødder (av, av, av!), avokado smash som var en rugbrødsbolle med mayo, farvede tomater, basilikum og skovsyre, en kanelsnegl, gurkemeje- og ingefærshots, juice og kaffe <3 Det er altså i sådan et øjeblik, at en fødselsdag peaker i mine øjne. Morgenmaden det absolut bedste ved at have fødselsdag!

Opskrift på greenie (grøn smoothie) morgenmadsskål

Opskrift på greenie. Råvarer i sæson
Greenies aka grønne smoothies er – sjovt nok – meget grønne, og meget sunde. Indimellem endda en anelse for sunde i smagen til mig. Forstå mig ret – jeg er meget glad for grønne sager og krydderurter kan virkelig gøre mig lykkelig. Men det der med at drikke persille, koriander og hvad-har-vi-ellers. Se, det skal jeg lige være i humør til.

Men så er det heldigt, at man selv styrer sin blender, og kan lave det til en skål “ske-mad” med søde toppings. Der har jeg haft lyst til, siden jeg var til bogreception på “Blender” af Søren Ejlersen og seje, skønne – og yderst produktive – Ditsen. Næste morgen havde jeg fluks lyst til at lave sensommerens sidste greenies – inspireret af bogen, men i en bowl med en masse søde snacks ovenpå. Jeg elsker, at denne er uden banan, som jo er en af de store miljøsyndere. Jeg tog udgangspunkt i opskriften “kvik op-greenie”, men ændrede lidt, så det blev et blend bestående af: