Tag

Events

Browsing

Gløgg & vafler ved søerne i dag fra 16-19

Skal du ud og købe julegaver i dag eller er du i humør til at skyde juleferien i gang med en ordentlig r***** hygge? Så kom forbi Social ved søerne fra 16-19 og få gløgg og smagsprøver fra min kogebog Vidunderlige Vafler. Jeg tænker det bliver lidt pizzavafler eller vaffel croque monsieur, som I skal få lov til at teste 🙂 Og du kan samtidig skylle ned med Socials hjemmelavede espresso martini  til 60 kr., øko øl til 30 kr. og øko gløgg til 45 kr. glasset. (Espresso er min absolut yndlingsdrink. Men gløgg er altså en skarp konkurrent. Kaffe vs. rødvin. Svært) Nå men det kunne være så hyggeligt, hvis du stak hovedet forbi … Også hvis det bare er for en ultrakort bemærkning! Du kan selvfølgelig også købe kogebogen til en fin pris. Og få en lille hilsen med til dig selv, venner og familie. Se også eventet: Gløgg & vafler. Og espresso martini her Jeg siger…

Det sker i København og hos mig i denne uge…

Solen skinner og vi går allesammen i selvsving. SÅ mange muligheder. Men hvorfor er der så mange deadlines, samtidig med at alt sker i København? Hmm. Jeg kan virkelig mærke at folk har travlt lige nu. Der er bare noget med juni. I denne uge skal jeg (og København): … Grille med familien i gården. Noget med en gulerods-hotdog tradition, vin og måske-sol. … Lancere en “PISner” for Nørrebro Bryghus og Landbrug & Fødevarer. Det handler om beercycling og en øl der er brygget på bl.a. urinen fra Roskilde Festival 2015. Jep, du læste det rigtigt. Deraf navnet PISner. Det er da et pissesjovt initiativ?! Mere om det i morgen! … Se afslutningen af SKAM. Jeg er totalt team #YouSana. De andre sæsoner har jeg fundet spændende, men forholdet mellem Sana og Yousef er det eneste, der er trampet ordentligt ind i mit hjerte.  Er jeg den eneste der tror på, at han…

Yoga sommerevents i København

Hmmm… Den her pinsedag og helligdag har ikke så mange fordele for mig i år. 1. Jeg arbejder og det føles derfor ikke helt som helligdag. 2. Jeg føler en akut trang til at træne – formentlig fordi jeg ikke har trænet så meget det sidste stykke tid. Eller fordi jeg ikke kan komme til det. Hverken svømmehallen eller mit yogacenter holder nemlig åbent i dag, ser det ud til. Æv æv! Løbe en tur siger du? Ja måske. Men ikke lige nu. Jeg har researchet en masse her til morgen for at finde noget aktivt, jeg lige hurtigt kunne tage til i dag, men uden held. Flere muligheder for “drop in” i træningscentrene rundt omkring i byen, tak! Til gengæld er jeg i min research faldet over nogle fede yoga events henover sommeren, som jeg lige fik lyst til at dele med jer. Var det noget med yoga i det…

5 fede københavnske nyheder i 2017!

Der bliver gang i den her i 2017 – ikke mindst på vandet og i det grønne. Hvad glæder du dig mest til? Jeg har samlet de 5 københavnske nyheder, som jeg indtil videre glæder mig mest til i 2017. 5 fede københavnske nyheder i 2017!: Westmarket: Åbning af madhaller på Vesterbro Det her sker allerede i næste uge. Vesterbro får egne torvehaller under navnet Westmarket, som de har udnævnt til DKs største madmarked. Jeg er meget spændt på at se eksekveringen af det her projekt – om det skuffer eller skaber glæde. Da Torvehallerne åbnede var der jo virkelig meget omtale af den kritiske slags, men det er de jo kommet godt efter;) Indtil videre er der ikke så mange overraskelser på menukortet, men jeg synes dog sushi og kobekødsburger fra Street Sushi, Chuño med bolivianske retter og vegetarisk arabisk fra Vege Lovers lyder ret spændende. Derudover glæder jeg mig til at prøve…

Glimt fra ugen der gik i København…

Når hverdag og weekend er lidt af en sammenkogt simreret. I min verden sker sjove ting tit en tirsdag eller onsdag, mens arbejde eller alenehygge (med rødvin) kan hænde lørdag. Derfor er “glimt fra ugen der gik i København” måske mere passende end “weekendglimt”, som jeg har brugt tidligere. Smagsdommerne var (igen) sat i stævne og skulle finde byens bedste tebirkes på Café Nutid. Den overlegne vinder blev Meyer’s, som jo også vandt byens bedste croissant. Hvem sagde mestre i “at bage i smør”? Pssst. vil du også være smagsdommer, er det bare at oprette dig på Yelp.dk og holde øje med eventkalenderen… Lavede boghvedegrød med 100% chokoladeknapper fra Hotel Chocolat og blev forelsket! Jeg fik de små herligheder af chokoladehotellet til brunchevent ugen inden, og skulle bare lige afprøve dem ovenpå grøden. Det var e v e n t y r l i g t sammen med ristede hasselnødder, tørret granatæble, peanutbutter og kokos. Og så er de…

Københavns første Street Food Festival!

Hurra, jeg er så glad!! København får sin første Street Food Festival. …Og vi kan endelig være med på dillen internationalt! 🙂 Byen bugner med spændende street food-vogne, som jeg bare ikke altid når at fange. Tag eksempelvis den gennemførte cute babyblå Yuco Taco, som nogle gange er på Stefansgade, andre gange er ved Torvehallerne. DEN har jeg cyklet rundt efter mange gange, og den var bl.a. grunden til, at jeg sidste år tænkte; “vi skal da have en festival herhjemme, hvor man kan få mulighed for at besøge alle stederne på én gang”.  Holdet bag Københavns første Street Food Festival Jeg tog, som repræsentant for Yelp, kontakt til Frederik fra Rebel Food (organisationen som samler alle street food løsgængerne i et fællesskab), og han tog så efterfølgende fat i Kødbyens Mad og Marked og Kitchen Collective. Sammen besluttede vi os for at lave en festival sammen, og vi var alle mega begejstrede! Vi ville egentlig starte…

Giveaway: Spise med Price (uden smør og fløde) i dit køkken!

// OBS! Der er nu trukket to vindere af “Uden smør og fløde” (via socialpunch.dk) og de heldige er Lisa Katharina Tschammer og Anahita Ghorbani. Stort tillykke og tak til alle jer der deltog! Hvem vil ikke gerne have nyeste kogebog fra James Price i sit (københavner)køkken – både med og uden smør og fløde? Som nævnt i forrige indlæg var jeg for et par uger siden på besøg hjemme hos selveste storebror Price – og hustru Anette – og jeg må nok lige love for, at det er den mest fornemme bogreception, jeg nogensinde har været til! Sammen med Gastromand, Ditsen og Mette Lindgaard + forlaget Lindhardt og Ringhof nød jeg en lækker middag fra James’ nye bog “Uden smør og fløde” bestående af bl.a. en fantastisk marokkansk salat med gulerod og dadler, blomkålspizza med kartoffel, de omtalte kyllingslikkepinde og en fantastisk squashtærte. I går aftes lavede jeg også grønkålssalaten, som…

Psssst… så er SuperBest blevet til MENY!

Der er en ny MENY in town! Jeg har egentlig altid været ret glad for SuperBest-kæden. Mest pga. den butik som ligger på Østerfælled Torv sammen med den lokale postbutik og dermed et oplagt sted at handle, når man alligevel er der – og købe alle de ting man ikke kan få i standard-supermarkederne. Så da jeg hørte, den skulle skifte til det norske Meny, var jeg lidt skeptisk. Skepsis er dog imidlertidig indstillet! MENY Rotunden i Hellerup Jeg var nemlig inviteret til et åbningsevent i Meny Rotunden i Hellerup i torsdags. Og den butik virkede i den grad lovende. Meny sætter i den grad også/stadig gode råvarer og ordentlighed i højsædet bl.a. med et bredt varesortiment (fx omkring 700 forskellige slags oste(!), detaljer som håndsprit når man går ind i butikken, begrænset kø-politik, børnepasning, friske salater, måltidsretter og måske vigtigst af alt – så har de altid spændende smagninger…