Tag

Burger

Browsing

5 x yndlings vegetarburger i København

Er der noget, der kan overbevise alle om, at vegetarisk mad er lækkert, så er det en god, stor, snasket vegansk eller vegetarisk burger! Og hænderne op hvis du aldrig siger nej til en veggie burger?! Jeg gør ikke! Samtidig synes jeg faktisk, det er utrolig svært at sige, hvilken vegetarburger i København der er den bedste jeg har smagt. Men her får I min nuværende top 5; 5 x yndlings vegetarburger i København Souls  Melchiors Pl. 3, København Ø Souls har fået opdateret deres veganske burger, og jeg siger jer –  den er lækker. Sidste gang jeg var forbi, var det sammen med et par ex-kolleger fra forskellige lande, bl.a. en fra USA, som ikke anede at burgeren var vegansk, før vi sagde det til ham bagefter. True story! Så prøv endelig tricket af på en anden kødelsker 😉 Prøv deres deluxe-udgave som både indeholder BBQ champignon “cheese” (lavet på kokos) og…

8 københavnske højdepunkter i ugen der gik..

Det kan måske være svært og føles forkælet at snakke om højdepunkter i ugen der gik, i en tid hvor verden brænder, og gode mennesker flygter fra elendighed og ville gøre alt for en seng og fred i en kort stund. Det vender jeg tilbage til længst nede i indlægget, hvor højdepunkterne ironisk nok rundes af af en nedtur. Man altså, sidste uge var faktisk fyldt med action. Eller ok, action er måske så meget sagt, men i hvert fald fyldt med finurlige ting, som jeg vil prøve at sammensætte i punktform og sammenfatte under 8 højdepunkter (fordi 8 bare er mere sejt end så meget andet); 🔼 …København gav mig/os for første gang en 100% plantebaseret burger med sweet potato fritter (som jeg jo i øvrigt er ret så madforelsket i) 42 RAW var den glade giver, og hvor var jeg ligeså en glad pige, da jeg sad plantet (høhø) foran 1…

Weekendglimt: Uge 4

Weekendglimt nr. 4 og dermed sidste i januar… uuuuh det går allerede stærkt det her år!:) Fredag bød på hygge med Maria aka Vanløse Blues og vores signaturret “Fish and salad” i Torvehallerne (Fiskedeller fra Boutique Fisk og salater fra Smag). Den stod også på god morgenmad (selvfølgelig!) Pandekager i stedet for vafler denne gang (man skal vel spise varieret?) og så arbejde og tid til bloggen. Skønt! Jeg har blandt andet og langt om længe fået ændret opskriftindexet. Håber I synes lige så meget om det som jeg. Jeg vil mene, det er blevet noget mere overskueligt, og så fik jeg også en masse opskrifter på, som jeg havde glemt i farten. (Hov hov. Skal-ikke-ske-igen!) Højhellig lørdag aften og burger og vino på en af mine absolut Østerbro-favoritter La Esquina på Ryesgade. Jeg har tidligere godkendt bl.a. deres rugbrødsmad med krabbesalat, kaffen og de hyggelige omgivelser. Og burgeren med…

Nyt år – uden burgere fra SMAG

1. januar. Den nationale fastfood-dag. Hvordan blev den fejret? Og med hvilken fastfood? Jeg havde egentlig håbet på alt for ekstremt gode og ikke alt for usunde burgere fra SMAG. Men ak og ve! Det gode åbningsskilt var borte, og kun rakethylstre og glimmer i alle nuancer og farver havde indtaget fortovet på Nordre Frihavnsgade. SMAG. Har jeg sagt, at jeg elsker det sted? Deres salater med spændende toppings, deres ‘dagens retter’ og ikke mindst deres burgere. Den traditionelle med et twist. Avokado. Gulerodshummus og ‘fritter’ der ikke er friturestegt men varmet i ovnen. Jeg er slet ikke til friture og synes det er en hån mod friske, gode og smagfulde produkter. Det har SMAG forstået, og bl.a. derfor er jeg fan. Men altså i går: lukket for SMAG-brugere! Til gengæld fik jeg på luksuriøs vis serveret en hjemmelavet spaghetti med kødsovs. En meget undervurderet dagen derpå-ret i virkeligheden. Hvad…

Portobello burger med gedeost

I weekenden fik jeg serveret et svampe-måltid uden lige! Tre personer stod i køkkenet for at kreere disse fantastiske herlige skabninger til selskabet. Portobello burger med bøf, bacon, gede gouda og bagte tomater. Helt drømme-agtigt godt!  En alternativ burgervariant, der har givet rodfrugtburgerne benhård konkurrence Opskriften er fra Rodes nye kogebog og kræver en del forskellige ingredienser, men man kan jo selv bestemme, hvor avanceret det skal være. Jeg skar ned på mængden af oksekød, da jeg synes 800 gram er lige i overkanten til fire personer. I det her tilfælde blev der desuden tilføjet lidt ekstra accessories i form af guacamole og rodfrugt-fritter. Ingen burger uden fritter, hvis det skal være helt ordentligt 😉 Portobello burger med gedeost, 4 personer 8 (store) portobellosvampe 2 store tomater Olivenolie Romainesalat (eller evt. iceberg) Timian 500 g oksekød 2 skalotteløg 1 løg (skæres i ringe) Chili 16 skiver bacon 8 skiver gedegouda…

McDonalds på Kongens Nytorv: I’m just not loving it

Chok. Chok. Chok. Bedst som man havde gnedet sig grundigt i hænderne over, at McDonalds’ salg ikke længere er i fremgang på bl.a. det europæiske marked, vågnede man op til en sky over en ellers flot solrig københavner-himmel; “Burgergiganten rykker ind på Kongens Nytorv”. Av av av av! Nogle danskere er glade for (endnu mere) hjem-fra-byen-mad i nærheden af strøget, andre er forargede over, at den historiske, eksklusive Café A Porta bliver klattet til med en skriggule måge. Jeg synes bare det er synd for vores alles Kongens Nytorv! I næsten alle storbyer i Europa, som jeg har besøgt, er de store pladser omringet af ‘mågeklatter’, som spreder sine brune papirsposer og slanke blege pommes frites på de nærliggende brosten. Men Kongens Nytorv har været helt clean. Smuk. Fin. Jeg har altid været imponeret over stedets charme, storhed og pompøsitet på trods af den meget turistede og centrale placering. Men nu…