Tag

Brunch

Browsing

Ugens alternative: The Laundromat

Nyt koncept på bloggen; ugens alternative oplevelse. Hvilken dag er bedre at offentliggøre det end om mandagen? I denne uge er det The Laundromat og konceptet: “vask tøj og spis mad og drik kaffe mens du venter”. Fordi jeg synes, der er ret fantastisk med steder og koncepter, der gør kedelige ting til sjov og indbringende livsnydelse. Selvom The Laundromat ligger tæt på, hvor jeg bor, er vaskeriet i vores ejendom alligevel noget lettere (og billigere) at benytte.. men derfor kan man jo sagtens finde en undskyldning til at gå på café-vaskeri. Det kunne være for at læse bøger for eksempel. Det er nemlig ikke et ubetydeligt udvalg, der findes lige under disken på cafeen. Og sikke en farvepalette. Bøger i regnbuekunst. Det er da lidt blæret. Det er i det hele taget et dejligt sted at tage hen, når man vil have et godt måltid til billige penge. Og…

(Sidste)ugen der gik

Sådan en uge går aaalt for stærkt, og når det er søndag, kan man næsten ikke huske, hvad man lavede onsdag – for slet ikke at nævne mandags eller tirsdags. MEN så er det godt, man har Instagram, der kan agere hukommelse og billededagbog. Yeah! Og sidste uge var en god uge! Nye opdagelser. Nye yndlingsretter. Nye københavner-forelskelser. Bamses hus står pænt og stråler i DRs reception, og under min morgenvagt i tirsdags, hvor jeg ventede på en gæst i receptionen, fik jeg lige tid til et kameraklik kombineret med kærlige barndomsminder. Nostalgi? Tjoooo, bare lige lidt. Tirsdag aften fandt Wok Shop og jeg omsider hinanden. Har været der før. Har ikke været imponeret. Men så smagte jeg nr. 23. Laks i rød karry med bambusskud, limeblade og sød basilikum. NØJ! Hold da helt fast en sovs. Det var et fantastisk wok-moment. Desserten var en mousse af Lasse Rimmer, Christian Fuhledorf, Wafande…

Også brunchen hos Paludan er et (billigt) hit!

Min egen labre, charmerende og billige Paludan Bogcafé  – du er afgjort  blevet overset her på bloggen – i hvert fald når man tænker på hvor meget opmærksomhed jeg giver dig in real life! Du er blevet præsenteret for de fleste jeg kender.. OG efter endelig(!) at have prøvet din brunch i sidste weekend er vi nået til det punkt, hvor en lille omgang anbefaling spicet op med en hel bunke ros må være forfærdeligt velfortjent! Lige siden en god arbejdskollega for et par år siden fortalte mig om Paludan’s bogcafé, har det været et af mine absolut jeg-skal-have-noget-godt-mættende-mad-i-en-fart-i-hyggelige-omgivelser-og-uden-at-skulle-tigge-min-bankmand-om-kassekredit-dagen-derpå yndlingssteder i byen (det var en af de lange:)) Paludan Bogcafé er: – billig i drift og helt og aldeles uformel. Man betaler ved ‘kassen’ og priserne gør, at man selv som studerende kan retfærdiggøre at spise der på en hverdagsaften. Studiekort giver adgang til fadøl til 25 kr. MEN skal det gøres endnu…

Da Ingolfs kaffebar tog mig med (sne)storm!

Der var engang en dreng og en pige, som havde været ude i en mildt sagt voldsom snestorm. Tæerne var kolde som frosne bønner, øjenvipperne tynget med adskillige snefnug – og så var de også sultne som bare pokker. På mirakuløst vis var det lige præcis i dét øjeblik, de så det. Det lille blå hus med kulørte lamper, som på smukkeste vis skinnede igennem snedyngerne. Det der ‘engang’ var i går. Dette års officielle snestorms-søndag. Og det lille blå hygge-fatamorgana var såmænd Ingolfs Kaffebar. En afsides amager-krog som fortjener en ordentlig omgang café-ros. De anser jeg som værende min pligt, så hey Ingolf; “I just met you and this is craaaaazy”! Mange andre har tydeligvis opdaget stedet for længst og slæber sig (åbenbart) gennem ild, vand og mange minusgrader for at drikke varm kakao toppet med ekstra flødeskum, spise brunch med en gennemtrængende smag af kvalitet og drikke hjemmelavet gløgg til…