About

Camilla Stemann Jensen, CopenhagenByMe

⭐️ Billede af dygtige Thorbjørn Kühl. ⭐️

Endnu engang velkommen til CopenhagenByMe! Og tak, for pokker, fordi du kigger forbi!

Her handler det om kampen mod en mere bæredygtig livsstil. Det sker ude i byen, men også “hjemme på Østerbro” og rundt omkring i verden.

Kald mig bare en kliché, men jeg bor på Østerbro og er helt vild med alt “det der sunde og grønne”.  Jeg er typen, der genbruger toiletpapir og aldrig køber nye ting. Øh nej okay, det er måske lige at stramme den lidt. MEN for nogle år siden, gik det op for mig, hvor priviligeret vi lever og forbruger, og jeg besluttede mig derfor for at leve lidt mere bæredygtigt hver dag.  Ikke perfekt, ikke ved at skære alt det sjove i livet fra, men ved at overveje alle mine valg en ekstra gang. Eller prøve på det i hvert fald! Eksempelvis køber jeg nu i højere grad ting som er produceret med omtanke og helst ikke alt for lang væk fra os, så vi skåner miljøet lidt på den konto. Jeg er flexitar, dvs. jeg laver overvejende af vegetarisk, lokalt og sæsonpræget mad og forsøger at undgå madspild – hvilket de mange vaffelideer og -opskrifter hjælper mig med. Men det er ikke altid nemt, og der er stadig meget, der kan blive bedre, så både støtte og gode ideer fra jer modtages med kyshånd!

Jeg er forresten også lidt af en social medie-nørd, og når jeg ikke blogger eller er på Instagram, Twitter eller Facebook, rådgiver jeg andre organisationer og virksomheder inden for sociale medier, influencer marketing og politisk kommunikation.

…Jeg håber, du vil følge min rejse mod en mere bæredygtig livsstil i København og rundt omkring i verden. Selvfølgelig krydret med masser af billeder og plads til at skeje ud, drikke vin, grine højlydt og fejre livet!:)

English version: Welcome to CopenhagenByMe and thank you tremendously for dropping by!

In my little universe it’s all about sustainable lifestyle. It may sound fine and noble, but it’s actually insanely simple: local produced design and interior, seasonal, local and mostly vegetarian food – including lots of healthy and glutenfree waffles. 

…But of course with lots of pictures of Copenhagen, good wine, joy and celebration of life too! 😉

Kontakt
Har du som virksomhed brug for at komme i kontakt med mig, er du mere end velkommen til at skrive til min mail; copenhagenbyme@gmail.com.

Find mig desuden på: // Find me at:

Facebook
Bloglovin’
Instagram: @copenhagenbyme

10 Comments

  1. Camilla…. stor fan af alle dine vafler. Vaflerne er endnu et forholdsvis nyt område for mig, men har kastet mig ud i både banan-, og kernevafler og eksperimenteret med både lyserøde (rester fra juiceren med rødbede og gulerod) og grønne (med spinat). Elsker at det kan smage så godt – og være så sundt på samme tid. Godt nok bor jeg i Odense, men en fantastisk dejlig blog du har – og det giver helt sikkert nogle idéer til, hvor jeg skal ud og spise næste gang jeg er i Kbh 😀

    • Hvor er det bare dejligt at høre, Louise. Det gør mig rigtig glad! Og jeg lover dig, at der er mange flere opskrifter på vej, så hold endelig øje herinde.. Lyder lækkert med alle juiceresterne – og ja, det er fantastisk, hvad det kan ende ud i, ik? Der er en grund til, at jeg spiser vafler næsten hver dag 🙂 Er også glad for jeg kan inspirere i Odense. Skriv endelig hvis du har spørgsmål, når du kommer til Kbh!!
      Kh Camilla

      • Hej Camilla – nu tagerjeg imod din opfordring. Jeg kommer et smut til Kbh her i januar, for at besøge min søster. Jeg kan jo se, at du er glad for morgenmad/brunch ude i byen, men kan du fremhæve nogle af dem, som er specielt gode hvis jeg har en veganer søster med (hun spiser dog lidt fisk, men ikke æg og mælkeprodukter) – og et godt sushi sted, gerne hvor man kan spise meget 🙂 Min søster og jeg er to jyder, som er kendt for at spise meget 😉 OG igen tusind tak igen for mange lækre opskrifter, vaflerne er stadig et stort hit 😀

      • Hej Louise

        Tak for dit spørgsmål. Faktisk har jeg planer om at lave en oversigt over vegansk brunch på bloggen meget snart. Men i mellemtiden, kan jeg da lige dele dem med dig. Jeg kan virkelig anbefale Kaf på Birkegade, Nørrebro. Her får du en vegansk og overvejende økologisk morgentallerken til 100 kr. inklusiv kaffe. Den indeholder vegansk ost, smør, yoghurt, pølse, og derudover avokado, soltørrede tomater og – vigtigst af alt hjemmebagte boller. Super lækkert!

        Ellers kan jeg også anbefale 42 Raws (med pandekager og Sweet potato fritter) samt SimpleRaws som jeg prøvede i går. Den ligger dog i den dyre ende (175 kroner).

        Rigtig god fornøjelse 🙂

  2. marlene_kb@hotmail.com Reply

    Kære Camilla

    Har du en mail eller nummer på FEAST?

    • Kære Marlene

      Undskyld, men jeg har simpelthen først set denne kommentar nu – super mærkeligt! Hvis du stadig vil I kontakt med Feast, så prøv at skriv til allan@bungalow5.dk 🙂

      Kh. Camilla

  3. Pingback: Kødfri mandag … eller kødfuld lørdag? | CopenhagenByMe

  4. Hejsa 🙂
    Super lækker blog du har og skønne opskrifter. Jeg blev vildt inspireret af de vafler du lavede i go´morgen danmark, og vil i gang. Vaffeljern skal købes, og jeg er lidt lun på dette Fritel jern med udskiftelige plader (https://gastrogear.eu/fritel-cw2436) kan se du anbefaler et Tefal jern – er det stadig det du bruger? Fritel jernet kan gå i opvaskemaskinen og har 10 års garanti – kender du det?
    Vil ikke købe unødigt dyrt – men nogle gange kan det også bedre betale sig at give lidt mere for det.
    Hvilket vil du råde mig til at købe?
    MH Charlotte

    • Camilla Reply

      Kære Charlotte, tusind tak for din kommentar, og hvor er det bare dejligt at høre!! Jeg synes helt sikkert, du skal vælge Tefal-jernet. Det er bare fantastisk! Du kan nærmest “vafle” hvad som helst i det, og det er slip-let plader, så du behøver ikke engang bruge olie. Faktisk koster det heller ikke særlig meget. I øjeblikket vil jeg faktisk mene du kan få det til 500 kr. Og det er bare hver en krone værd. Hold mig endelig opdateret om både valg af vaffeljern og selve vaffelproduktionen;) Kh Camilla.

Write A Comment