Category

Vegansk

Category

Morgenmøde på Bowl 37 – hygge eller hype?

Som den trofaste læser af bloggen ved, så elsker jeg morgenmøder. Eftermiddagsmøder er ikke noget jeg foretrækker, frokostmøder kan være så fint. Men MORGENMØDER. Jamen altså hvor holder jeg inderligt meget af dem! Følelsen af at cykle afsted mens byen langsomt får gabt færdigt. Den der sindssygt hyggelige stemning der breder sig over de små cafeer i halvmørket, mens kaffemaskinen brager derudaf, avisen skimtes, og dagens første valg skal træffes; americano eller latte? Fancy avokado eller bolle med smør? Tirsdag morgen havde jeg morgenmøde med Annesofie, som arbejder hos en af mine yndlings samarbejdspartnere Yaneeda.com. Hun er et madøre som mig (og har i øvrigt en kogebog på trapperne), så morgenmøde inkl. morgenmad lå ligesom i kortene. Jeg så til min store begejstring, at det nye bowl-sted i indre by; Bowl 37 åbner allerede kl. 8. (Cafe til tidligt morgenmøde i Kbh kan jo være lidt af en udfordring). Da vi skulle mødes…

Sukkerfri varm kakao med ingefær

Har du nogensinde smagt sukkerfri varm kakao med ingefær? Hvis ikke – så må du simpelthen prøve denne opskrift. Ikke mindst på en lidt grå dag som i dag, hvor man lige skal omstille sig til regn efter nogle skønne forårsdage. En dag da jeg lavede hjemmelavede kakao, følte jeg at jeg måtte give mig selv et lille energiboost samtidig, så jeg prøvede at putte en god, stor knold i blenderen. Resultatet var helt fantastisk. Og fik jeg sagt, at min opskrift er lavet på havre- eller mandel”mælk” og sødet med dadler? Herhjemme på matriklen var det et kæmpe hit, og dertil skal siges, at jeg har lavet rigtig mange sukkerfri kopper kakao, som ikke er faldet i lige så god jord. Haha! Hvis du er en person, som indimellem faster eller prøver at spise mindre om aftenen, er denne drik også en formidabel måde at få lidt flydende forkælelse,…

Mit øde junglehotel i Ubud ❤

Der er steder, du besøger og tænker “wauw”, og så er der steder, som fuldstændig sprænger skalaen ift., hvad du tidligere har set og oplevet. Sidste sted er lige, hvad Nandini Jungle Resort i Ubud i januar 2018 blev for mig. Det skete på vores luksusrejse til Bali og Gili  med yndlings selskabet, og jeg ved faktisk ikke, om jeg her i marts overhovedet har fået fordøjet den oplevelse endnu, haha. Altså på den gode måde! Jungleferie i Ubud Fra Gili-øerne havde vi rejst med båd og senere bil, og da vi ankom til hektiske Ubud skulle vi lige et stykke ud på landet. Ud i junglen. Jeg føler lidt, at vi kørte i timevis, fordi jeg glædede mig SÅ meget. Men endelig var vi fremme, og derfra har jeg svært ved at forklare, hvad der skete. Udover alt muligt absurd lækkert og magisk overalt. Fra morgen til aften. Hytte med udsigt ud over…

Sunde og økologiske snacks som du må kende

Økologiske snacks attack(s). Okay, indrømmelse. Jeg er en kæmpe ”snacker”. Jeg har altid i tankerne, hvad jeg skal snacke næste gang, og jeg har det altid bedst, når jeg ved, at der er en snack i nærheden.  Indimellem overvejer jeg at springe hovedmåltiderne over for bare at kunne snacke hele dagen. Andre der har det sådan? Og nej, jeg ved godt det ikke er den generelle anbefaling eller særlig holdbart på sigt. Men hyggeligt? Det er det altså! Sunde, men ikke kedelige snacks; Mine snacks består ofte af nødder, tørret frugt og chokolade. Det må gerne være lidt ”greasy”, før det er rigtig sjovt. F.eks. synes jeg gulerødder og agurker er verdens mest kedelige snack. Ja ja til en fest med hummus og sådan – helt i orden. Men ellers gider jeg ikke. Betterbox sendte mig for lidt tid siden en af deres økologiske snackbox til test. Den hedder “Kind…

Luftige, amerikanske pandekager med dyremotiv

Så blev det igen pandekagedag. Denne gang med amerikanske pandekager her. Ja, okay de der maddage er måske lidt skøre, men hey. Lidt hygge i hverdagen må vi vel godt indføre i en verden fyldt med problemer? Jeg synes i hvert fald det er meget lækkert med en anledning til at spise pandekager. Og så glæder jeg mig selvfølgelig allerede til vaffeldagen i marts, så pandekagedagen er perfekt at dræbe ventetiden med. Haha! I sidste uge fik jeg 2 creative pans fra Tefal sendt til test til en opgave på Instagram, og nu tænkte jeg, at jeg også lige vil dele de her pander samt en pandekageopskrift med jer herinde. Faktisk er panderne blot almindelige non stick-pander med dyremotiver, som man så tegner efter og får en pandekage, der forestiller en enhjørning eller bjørn. Ikke noget fancy udstyr eller lignende, og man kunne sikkert sagtens selv lave sjove skabeloner, til…

Squash fritters med lime/cashewdressing

Squash fritters med majs toppet med en cashewdressing og bagte tomater. Halløj, det er godt! Squash fritters er sådan en lidt mærkelig og helt fantastisk størrelse, som er en slags blanding af en pandekage og veggiedelle – afhængig af den størrelse du giver dem. Nogle laver dem endda som en slags pommes frites – og navnet taget i betragtning giver det måske meget god mening! Selv har jeg fået squash – eller corn fritters utallige gange på cafeer mm. i udlandet, men aldrig i Danmark. Hvad sker der for det? Der må vi altså lige komme ind i gamet. Ps. jeg har faktisk pitchet ideen til mindst en café i København. 😉 F.eks. fik jeg squash / corn fritters hele 2 gange på turen til Bali i december/januar, jeg har fået det i Amsterdam, Berlin og New York. Og ved I hvad? Hver evig eneste gang har det været noget…

Hurra! For Statement Coffee lige ved Vesterport

Statement Coffee er åbnet lige ved Vesterport. Jep, på det der hjørne hvor alverdens mere eller mindre gennemførte koncepter har prøvet at slå deres rødder uden helt at lykkes med det. Jeg var forbi cafeen lige inden jul og må sige, at jeg er yderst optimistisk på stedets vegne. Faktisk er jeg ret begejstret! Det er så tit, at jeg ser kedelige, corporate cafeer og initiativer indtage de mest besøgte / befærdede områder af byen. Ærgerligt fordi 1. København har så mange lækre lokale af slagsen at give ud af. 2. Det er tit omkring netop disse områder, tæt på tog- og metrostop osv., at man har brug for en god kaffe til business eller pleasure. Nu har jeg heldigvis fundet et sted, som jeg gerne vil putte på min ”Vesterport-liste”. Stedet er starten af en englænder, men byder på nordisk indretning med lyst interiør og klinkeborde, planter og et…

Hasselback søde kartofler med koriander/cashewdressing

Hasselback kartofler. 90’er klassikeren som jeg personligt har fået serveret til hudløshed i min barndom. Jeg har leget lidt med sammensætningen. Sagen er nemlig den, at jeg i denne uge for første gang siden det hårde arbejde med kogebogen, har fået sådan rigtig lyst til at eksperimentere igen. Og den har altså fået fuld gas. Jeg er tilbage! Ideen med sød kartoffel som hasselback har dog ligget i min indre idébank noget tid. Jeg har altid syntes den klassiske hasselback kan blive lidt hård og kedelig, men I kender konsistensen på bagt sød kartoffel, ik? Det bliver dejligt snasket og lækkert. Så i mine øjne løfter den altså retten markant. Og så er den her ret hurtig og kan passe sig selv, mens du får de sidste deadlines i hus, tager dig af børnene, eller hvad der nu er på dagsorden. Men lidt mere snask kan vi jo altid klare, så…

Plant power food: ny vegansk café på Nørrebro

Plant power food er åbnet på Fælledvej på Nørrebro. På vejen som forbinder gennemfartsstemningen på Nørrebrogade med den lokale slentrevibe ved Sankt Hans Torv – og lige ved siden af kagedarlingen Woopie. Lige inden jul var jeg forbi sammen med bæredygtig partner Johanne og prøve stedet. Det var en hurtig, men super hyggelig frokost. Stedet er så fint, minimalistisk og hyggeligt. Fyldt med alt det lys, vi ellers ikke ser meget af i de kolde vintermåneder. Der er også godt med plads til både forretningsmødet, parmiddagen eller hygge i større selskaber. Og man ville også sagtens kunne arbejde herinde et par timer. Servicen jeg oplevede var fin, uden at være skelsættende. Man bestiller ved kassen, og der er mange ting at vælge mellem. Jeg valgte deres power bowl (119,-) med 3 slags kartofler og Roots Kombucha (vigtigt!), mens Johanne snuppede deres svampe sandwich og lemonade. Plant power food Bowl: Instagram-venlig, men god? Min…

Vegetarisk julesalat med den lækreste olivenolie

Vegatarisk julesalat som mætter så meget, at den i princippet kan erstatte både sovs og kartofler. Og så med den lækreste olivenolie som hovedingrediensen i dressingen. Det er sådan én, jeg har brugt tid på at lave her i weekenden. Vi skal holde jul i Nordjylland (igen) i år og tager afsted om morgenen d. 24. december. Vi plejer altid at tage sted et par dage før til Jylland, så jeg kan aldrig have forberedt noget hjemmefra. MEN i år kan jeg jo faktisk lave en stor og fyldig salat hjemmefra. NU skal jeg bare finde ud af, hvilken én det skal være. Den her er en STÆRK kandidat. Men skal vi ikke lige snakke om denne fantastiske olivenolie L’alqueria først? Ikke nok med, at flasken er super smuk (det nordiske æstetiske hjerte banker derudaf), den var også et kæmpe hit på livsstilsmessen i Forum og har vundet utallige priser. Bl.a. som verdens…