Category

Stop madspild

Category

10 måder at spise vafler på!

GLÆDELIG VAFFELDAG! Klar til at spise vafler som aldrig før? Så kom dagen vi alle har ventet på. I hvert fald dem af os som sidste år bagte tusindvis af vafler og dagligt stod til langt ud på natten og udviklede mindst 75 opskrifter på vafler. Kan jeg godt tillade mig at kalde det min dag i dag? Haha. EJ jeg vil jo allerhelst dele den med jer.  Derfor: Har jeg lavet en give away på min Instagram-profil hvor du kan vinde min kogebog Vidunderlige Vafler (reklamelink). Konkurrencen slutter kl. 18. i dag, og du kan deltage lige her. Deler jeg på min nye YouTube-kanal forslag til 10 forskellige måder at lave vafler på. Først og fremmest som sundere alternativ til brød og som perfekt stop af madspild. Så er det INGEN undskyldning i dag på vaffeldagen. Se hele videoen her; 10 måder at spise vafler på! https://www.youtube.com/channel/UCk0mb-mZy0tJaBXkJsr6d1w Mit store mål med kogebogen…

Nasi goreng; lækker indonesisk risret

Ingen tur til Indonesien uden Nasi goreng! Selvom jeg var ret opsat på at prøve trendy vegetarisk og vegansk mad, mens jeg var på Bali og Gili i december / januar, så ville jeg selvfølgelig også prøve nogle af de klassiske indonesiske retter. Og så er nasi goreng jo ikke til at komme udenom. Egentlig er retten temmelig simpel; ris blandet med grøntsager, æg, kød til dem der foretrækker det, og en masse smag, herunder sambal oelek. Og netop indonesernes forhold til “sambal” synes jeg er meget fascinerende. Alle har deres egen favorit opskrift, chili-styrke og familietradition, når det kommer til sambal. Man kan vel sige, at sambal er for indonesere, hvad sangria er for spaniere. Hehe! Jeg kunne godt tænke mig at kaste mig ud i min egen hjemmelavede sambal en dag, men indtil da, holder jeg mig til den, man køber færdigt i supermarkedet. Det er altså så…

Madspild; her er mit bedste trick denne jul!

Madspild er et ord vi ikke kan høre for mange gange her i juledagene. Nuvel, det er måske ikke ligefrem fordi, vi jubler og danser over at skulle lade ordet rutsche på tungen eller frydes over at udtale. Men jeg synes, det er drønvigtigt at tænke over, hvordan vi hvert år kan bidrage til mindre af slagsen. Og det skal dette indlæg derfor handle om. Dagens indlæg er en del af Sustain Dailys julekalender i 24 afsnit, som igen i år løber af stablen som inspiration til en grønnere jul. Og søreme om jeg ikke – også igen i år – har fået lov til at åbne låge nr. 22 i julestafetten.  Nr. 22 MÅ jo bare være sådan en låge, hvor der står “mindre madspild” bagved, ik? og derfor vil jeg i dag dele mit bedste trick til at stoppe madspild. Med et uddrag fra min kogebog; Vidunderlige Vafler; Madspild? Ikke med vaffelmagi! “Alle…

Matcha-vafler opskrift og omtale i ELLE

“Hey Camilla, din kogebog og dine matcha-vafler er omtalt i ELLE”. Ah hva? Det er, når man hører sådan en sætning, at det der med at kogebogen nu ER UDE, burde begynde at gå op for mig. Og at der nu er forskellige mennesker og medier der begynder at anmelde den. Eller i hvert fald skrive om den. Der har indtil videre været lidt kort skriv i JP og Berlingske, og forskellige journalister, der har ringet, men den her artikel i netop ELLE er den første sådan rigtige artikel om kogebogen, med interview, opskrift og stort billede af kogebogen. Og det er da sådan lidt mega meget specielt lige at opleve – og læse. Hvornår kommer dagen, hvor jeg forstår, at NU er den kogebog altså udgivet, og jeg står faktisk med den i hånden lige nu? Haha. Jeg tænker, det må være snart. I mellemtiden mens jeg snøvler mig sammen til…

Æble / karry hummus opskrift – UHM!

Min aktivitet på “hjemmelavet hummus opskrift – fronten” har længe været lidt sløj. MEN nu er jeg tilbage i samme tempo, som Ann Me Allerslev i denne uge forlod Københavns Rådhus. Den klassiske hummus er stadig lidt på hold (mon jeg har spist for meget efterhånden?) og nye varianter bliver testet og prøvesmagt. Og hvilket uendeligt potentiale der er, når det kommer til netop verdens bedste opfindelse med kikærter. I sidste weekend testede jeg Marias lækre karry-mango variant og den var et kæmpe hit. En cremet masse, smagen af karry og så den her søde, friske smag fra mangoen – virkelig, virkelig godt! I ved sådan “det spiser jeg lige med en ske helt uden noget andet-godt”. Jeg begyndte i dagene derefter at mærke snerten af en afhængighed. Som i “det der må jeg have hver dag-afhængighed”. Men hey. Mango. I november. I Danmark dagligt? Hmmm. Nej måske ikke. Og så kom det oplagte alternativ. Min…

Min kogebog udkommer i næste uge + bogforum & bogreception

Bogudgivelse, bogreception og bogforum. First things first.. “Hvornår udkommer kogebogen?” er et spørgsmål jeg har fået virkelig mange gange det sidste stykke tid. En ting er at jeg selv glæder mig til den der helt surrealistiske oplevelse; at holde bogen i mine bare hænder. En anden ting er at jeg super gerne vil kunne sige; “Det gør den d. xxxxx”. Og  hurra! Det kan jeg nå. Kogebogen Vidunderlige Vafler udkommer nemlig (trommesolo……) **TIRSDAG D. 31. OKTOBER.** Jep, på selveste allehelgensaften(sdag). Der er den simpelthen offentlig tilgængelig og kommer til salg i boghandlerne og forudbestillingerne fra Saxo bliver afsendt. Det skal da næsten fejres med græskar  og bobler, hva? RETTELSE: Kogebogen udkommer MANDAG D. 6/11 i stedet. Jeg tror ikke helt, det er gået op for mig endnu. Når jeg ser omslaget og link til at købe den, er det sådan lidt; “Jamen det er jo en anden, der har skrevet og lavet DEN.”…

Blåbærmuffins til madpakken eller sund snack

Blåbærmuffins. Kunne det ikke være et fint lørdagsprojekt? Måske du har bær i fryseren – eventuel en sommerfangst eller bare frosne poser som du har købt, men ikke helt har fået brugt. Så er der her en oplagt mulighed for at forvandle dem til sunde(re) muffins til morgenmad, weekendbrunch eller en lille sød godbid i madpakken. Selvom sæsonen ikke længere er for bær (snøft), så kan man nemlig sagtens bruge de frosne af slagsen i denne opskrift. Og du kan bruge præcist de bær, du ønsker. Jeg lavede den portion du ser på billedet i sommers på en blanding af blåbær og hindbær. Inspirationen kom fra et tidligere samarbejde med Lifesum – en app som jeg har på min telefon og egentlig er ret glad for, selvom jeg ikke altid husker at bruge den. Dette indlæg er ikke sponsoreret, men jeg blev kraftigt inspireret af Lifesums opskrift, og har nu…

5 lækre opskrifter med græskar

Mr. græskar både med hokkaido og butternut til fornavn er nu landet med et ordentligt bump i de danske supermarkeder. Det er simpelthen det bedste syn, jeg ved, når den stenhårde orange kugle ligger der og stråler ved siden af kål og gulerødder i SuperBrugsen. Jeg skal da heller ikke udelukke, at jeg har købt et med hjem cirka hver eneste gang, jeg har været ude og handle de sidste par uger. Stærkt, stærkt vanedannende er den skønne efterårsspise, som jo egentlig er en frugt. Det meste af tiden køber jeg et økologisk af slagsen til 20 kr., skyller det, deler det på midten, fjerner kernerne, skærer det i både og bager på en bageplade med salt, peber og friske krydderurter som timian eller stødt krydderi som spidskommen. Det er godt til alt. På vaflerne (eller som vaffel), i salaten, lasagnen eller bare som en snack. Evt. alene i en…

Hokkaido græskar i skål: bedste comfort food!

Har du en ret, som du altid spiser, hvis du er alene hjemme? Eller bare er i humør til noget helt simpelt, let og comfort food-agtigt? (Det er jo weekend…) Min “hofret” er en ordentlig bunke hokkaido græskar-“fritter” i en dyb skål. Når det altså er sæson for det. (Som nu… hurra!) Vi taler her ikke om græskar-fritter som en del af en salat eller som tilbehør. Nej, KUN bagte græskar i en skål med masser af dressing på toppen. Og evt. lidt ristede kerner eller nødder. Når det ene græskar er købt, så har jeg næsten alle ingredienserne. Smart ik? Jeg elsker det så højt, at jeg bliver lykkelig bare ved tanken.  Og jeg kan snildt spise et helt hokkaido græskar tilberedt sådan. Jaja alt med måde og varieret siger man. Men med så mange gode ting som et græskar indeholder, kan det kun være sundt. Ikke mindst for sjælen.…

Spinatvafler med farver, sommer og rødbedehummus

Ægte sommerspise – spinatvafler med farverigt fyld! Perfekt til at nyde på altanen med solen i ansigtet… aaah!  Jeg har tidligere delt opskrift på spinatvafler herinde, men efter jeg lagde billedet, som I ser nedenfor, på min Instagram, har der været mange spørgsmål til opskrift, og hvordan jeg lavede præcist denne sandwich. Derfor kommer nu denne opdatering. Spinatvaflen har længe været fantastisk med laks og rygeost her på Østerbro, men efter jeg er begyndt at indtage både mindre kød og  mælkeprodukter, så har den nu fået denne farverige opgradering med farverige lækkerier, bl.a. rødbedehummus.  Jeg laver ofte selv rødbedehummus, men i øjeblikket hvor jeg har (for) travlt med en stor digital kampagne og de sidste rettelser til min kommende kogebog, står den på nemme løsninger. Jeg købte derfor denne gang Meyers rødbedehummus og snittede noget grønt samt toppede med krydderurter fra altanen. Og det kan I jo også sagtens, hvis…