Category

Sunde desserter

Category

Er jeg den eneste, der har tømmermænd i januar? Og lidt Marie Kundo

Okay kald mig bare Rasmus Modsat, men det er faktisk helt okay at være i byen og efterfølgende have tømmermænd i den officielle måned for alverdens detoxes (detoxer?); januar, baby! Der er nemlig; 1) helt tomme cykelstier ved Søerne kl. 4 om natten (også lidt skræmmende i virkeligheden) 2) hylder der bugner af natmad hos 7Eleven (som jo bare er det eneste sted, man kan få natmad på Østerbro) og 3) mulighed for at få både direktørsnegl og Meyers kanelsnurrer dagen derpå… Og poppe hele posen med Urtekrams popmajs til “aftenkaffen” (til virkelig, virkelig kedelig episode af Arvingerne.) Er jeg den eneste, der har tømmermænd i januar? OG APROPOS INGENTING, SÅ: … har den nye blogforening, jeg tidligere talte om nu, fået et navn. Dansk Blogforening (så opfindsomme vi er, ik? ;o)) blev der råbt, da vandet blev smidt i hovedet, og dåben var en realitet.  Derudover arrangerer vi på torsdag en paneldebat…

Opskrift på greenie (grøn smoothie) morgenmad

greenie bowl til morgenmadGreenies aka grønne smoothies er – sjovt nok – meget grønne, og meget sunde. Indimellem endda en anelse for sunde i smagen til mig. Forstå mig ret – jeg er meget glad for grønne sager og krydderurter kan virkelig gøre mig lykkelig. Men det der med at drikke persille, koriander og hvad-har-vi-ellers. Se, det skal jeg lige være i humør til.

Men så er det heldigt, at man selv styrer sin blender, og kan lave det til en skål “ske-mad” med søde toppings. Der har jeg haft lyst til, siden jeg var til bogreception på “Blender” af Søren Ejlersen og seje, skønne – og yderst produktive – Ditsen. Næste morgen havde jeg fluks lyst til at lave sensommerens sidste greenies – inspireret af bogen, men i en bowl med en masse søde snacks ovenpå. Jeg elsker, at denne er uden banan, som jo er en af de store miljøsyndere. Jeg tog udgangspunkt i opskriften “kvik op-greenie”, men ændrede lidt, så det blev et blend bestående af:

2 nye cafeer i København der har forandret min hverdag!

Den her uge har været en heftig én af slagsen! Hvis jeg skulle putte et label på den, ville jeg nok kalde den “ugen hvor hele to nye cafeer forandrede min hverdag”. Det lyder måske som en overdrivelse, men jeg har det faktisk sådan. Det hele handler om Souls på Østerbro og Social på Nørrebro, lige ved Dronning Louises Bro. Cafeer der forstår at behandle grøntsager ordentligt. Og gør det lettere at spise mindre kød! Souls på Østerbro Souls, ligger jo i mit hood, og jeg har virkelig manglet sådan et sted på Østerbro; hvor man kan sidde og arbejde, spise lækkert sundt mad (til fair priser) – og endda ikke behøver spise kød, før det er spændende. OG så er der ægte sweet potato kærlighed herinde: både i sandwich og salat (den er min favorit – med edamamebønner, tofu, grønkål og cashew/karrydressing). Deres bbq-champignoner er også super lækre… plus jeg…

Vafler opskrift med Bounty / Snickers-effekt

Glædelig søndag med vafler opskrift med Bounty / Snickers-effekt! Håber I har haft en dejlig weekend indtil videre. Jeg er lidt sløv i dag efter hvad vi kaldte MOJITO DETOX hos Louise fra fra LoveCopenhagen i går. Jeg er langsomt vågnet med æggekage, kaffe og snasket kanelsnegl – og giver jer læsere mulighed for at tage dagens sunde læs med denne bounty / snickers vaffel uden sukker og gluten og endda med masser af sunde bønneproteiner. Perfekt alternativ til de traditionelle chokoladebarer eller -kager, der altid frister rundt omkring på cafeerne og i butikkerne. Køb også KOGEBOGen: VIDUNDERLIGE VAFLER HER (REKLAMELINK) vafler opskrift med Bounty / Snickers-effekt 2 stk En revet squash 1/2 dåse butterbeans – skyllet og blendet sammen med 5 dadler. 1 spsk kokosolie 1 dl boghvedemel 1 dl solsikkefrø 1 dl. sesamfrø (frø og kerner kan undværes – og samtidig kan flere sagtens tilsættes) 2 æg Lidt salt, kanel, kardemomme og vanilje 1 dl…

Sundere kokostoppe med chokoladestykker

Kokostoppe… ummenummenum! Jeg siger jer; de her er virkelig jule-lækre! Og det er ikke bare kokostoppe. Sunde kokostoppe blev der søreme sagt! Uden sukker og mel, men med mirakelingrediensen dadlen, citron til at give syre og kokosmælk til at gøre dem saftige og alt-andet-end-tørre! Jeg bagte 15 i søndags og de er for længst væk. Første dag spiste jeg 4 stk og kunne sagtens have spist hele pladen. Dem skal jeg klart bage mange mange gange igen. Også når julen er ovre… Sundere kokostoppe med chokoladestykker, 15 stk. 8-10 dadler 250 gram kokosmel 2 æg 1 dl kokosmælk (den fede/”tykke” del af kokosmælken) Saften fra en halv citron 1-2 spsk kokosolie 2 tsk vanilje 1 tsk lakridspulver Et nip salt 75 gram chokolade Dadler blendes og røres godt sammen med alle ingredienser pånær chokolade. Halvdelen af chokoladen hakkes groft, og chokoladestykkerne vendes i dejen. Toppene formes på en bageplade og bag ved 175…

Advents give away: Geniale Grøntsager

Vinderen af denne give away Vikki Rugbjerg Larsen med dette svar: “Rosenkål. Jeg får aldrig nok af de små, grønne banditter! Bagte, dampede, kvarte i salater, pillede fra hinanden i en wok eller favoritten; steg på panden i tamari med sesamfrø, limesaft og ingefær.”  Jeg fik simpelthen sådan lyst til rosenkål og den tilberedning, da jeg læste svaret. TAK til alle der deltog – aldrig har jeg oplevet så mange gode svar. I er seje! Glædelig 2. søndag i advent kære følgere. I dagens anledning synes jeg, I skal have mulighed for at vinde kogebogen Geniale Grøntsager fra Nyt Nordisk Forlag. Forfatteren bag er min gode veninde Maria, som I nok også kender under navnet Vanløse Blues. Geniale Grøntsager Af Vanløse Blues I har nok også allerede hørt om kogebogen, som har taget byens boghandlere med en storm, der er vildere end Gorm og Helga, og hvad de ellers hedder de vilde storme. Det…

Belgiske vafler med vegansk blåbærcreme og Tefal Snack Collection

Yay! Nu kan jeg endelig lave belgiske vafler! Takket være Tefal Snack Collection og det her multijern, som jeg har hørt så meget godt om, og nu har fået mulighed for at teste gennem et sponsoreret samarbejde med dem. Og dommen? Tja, intet mindre end lutter begejstring. Jeg opsøgte faktisk selv Tefal ift. samarbejdet om at teste jernet, fordi jeg var sikker på, at det ville være noget for mig. Og ganske rigtigt…. Det jern ER genialt – sponsoreret eller ej! Jeg behøver intet fedtstof (heller ikke til alle de sunde vafler), og så kan jeg med én maskine forme både toasts, panini, pandekager og vafler. Og her er de belgiske især et hit! (Selvom hjertevaflen er og bliver min signaturvaffel:) ) Jeg glemmer aldrig dengang belgiske vafler med softice gjorde deres indtog i herhjemme. Hold da lige op hvor var jeg vild med dem – både som barn og da…

Opskrift på 5 smoothie bowls

Så kom september, og køligere tider er på vej. Man kunne godt håbe på, at en lille indian summer kom snigende, kunne man ikke ? Jeg er ikke helt klar til at give slip på varmen og lyset endnu, må jeg indrømme. Denne sommer kastede jeg jo ret brutalt min kærlighed over açaí/smoothie bowls, hvilket ledte til utallige forsøg på at fremstille ikke bare “yoghurt uden mælk” men også en “yogurt” som indeholder en masse energi i form af både grøntsager og frugt. Og det er ligesom essensen med en smoothie bowl. Jeg har tidligere postet min variant med mango og med blåbær, men nu viser jeg dem lige igen sammen med de tre nye; lakrids/grønkål, kakao og jordbær. Alle lavet i den lækre Raw Fuel blender. Opskrift på 5 smoothie bowls Kakao smoothie bowl Som at spise chokolade mousse til morgenmad. Hvem kan sige nej til det? I denne er der…

Kokos smoothie bowl (mælkefri yoghurt)

I Los Angeles fik jeg en helt fantastisk kokosyoghurt, som jeg virkelig havde lyst til at putte i lommen og tage med hjem (eller noget:)), og siden da har jeg haft kokosyoghurt på hjernen. Ville egentlig lave én selv men at købe probiotiske bakterier for små 300 kr.?! Orv, det er mange penge! Nej så hellere finde en anden løsning. På mange måder fungerer sådan en acai bowl / smoothie bowl jo som en yoghurt, og da jeg faldt over en opskrift fra Half Baked Havrest, tænkte jeg, at den jo til forveksling har yoghurt-look. En smoothie bowl med bl.a. gryn, chia og banan, hvor jeg så i stedet valgte at bruge frossen mango i stedet for banan samt lidt hyldeblomst og citron for at give den et syrligt pift. Mangoen gjorde farven lidt mere gullig, men jeg synes stadig yoghurt-looket blev ret så godt ramt. Og smagen – ja, den var det bedste…

Hjemmelavet kold kakaomælk – uden sukker (og mælk :))

Faktisk må man jo ikke helt kalde det mælk – det der kakao”mælk”, som jo egentlig ikke er lavet af komælk, som vi kender det, men i stedet fra mandler, eller som i min version havre, og så med en masse kakao, og kardemomme. Blandt andet. (Men du kan jo også lave den på komælk, så vi beholder navnet!) Jeg under mig over, at denne drik ikke forhandles i højere grad i København (ja, faktisk kender jeg ikke et eneste sted, der sælger det på flaske?!) I Stockholm så jeg det eksempelvis flere steder i den korte tid jeg var der sidst – og det er jo bare så super nemt at lave. Jeg elsker kakaomælk, men som forklaret tidligere er min krop desværre ikke så pokkers glad for komælk, så jeg prøver heletiden alternativer af. Og min seneste forelskelse er havredrik. Den har flere kulhydrater og mere sukker end fx soya…