Category

Opskrifter

Category

11 tanker da jeg skrev kogebogen + forudbestil den her!

I går trykkede jeg på “send” – og manuskriptet til kogebogen landede kort efter i min redaktørs indbakke. Sindssyg følelse! Jeg sendte allerede et udkast afsted, inden jeg tog til Vietnam, men denne 2. version var en hel bog – fra start til slut med forord og hele pivtøjet. Det er altså lidt surrealistisk. Jeg har været så begravet i kogebogstanker de seneste to uger, at jeg stadig ikke helt er mig selv endnu. Jeg prøvede at lave ingenting og slappe af. Så lidt af en serie, prøvede at tage en lur, satte mig på altanen med snacks, kaffe og en avis. Men jeg endte hele tiden med bare at stirre ud i luften eller gå på Instagram. haha! Jeg prøvede at fejre det. Men hvem fejrer man lige sådan noget med, når man er selvstændig? Søde folk ringede og jeg fik mange beskeder. Men et kram eller en highfive – hvem…

Spinatvafler med farver, sommer og rødbedehummus

Ægte sommerspise – spinatvafler med farverigt fyld! Perfekt til at nyde på altanen med solen i ansigtet… aaah!  Jeg har tidligere delt opskrift på spinatvafler herinde, men efter jeg lagde billedet, som I ser nedenfor, på min Instagram, har der været mange spørgsmål til opskrift, og hvordan jeg lavede præcist denne sandwich. Derfor kommer nu denne opdatering. Spinatvaflen har længe været fantastisk med laks og rygeost her på Østerbro, men efter jeg er begyndt at indtage både mindre kød og  mælkeprodukter, så har den nu fået denne farverige opgradering med farverige lækkerier, bl.a. rødbedehummus.  Jeg laver ofte selv rødbedehummus, men i øjeblikket hvor jeg har (for) travlt med en stor digital kampagne og de sidste rettelser til min kommende kogebog, står den på nemme løsninger. Jeg købte derfor denne gang Meyers rødbedehummus og snittede noget grønt samt toppede med krydderurter fra altanen. Og det kan I jo også sagtens, hvis…

Salat med blomkål, tomater og kokos/tahindressing

Så er det søreme atter sæson for dansk (økologisk) kål. Blomkål, hvidkål, spidskål, rødkål mm. Jeg elsker det! Kål er noget af det sundeste, billigste og mest bæredygtige, man kan komme i indkøbsvognen. Ikke bare er der tale om lokale råvarer og value for money, når du køber en SÅ stor omgang økologi for ikke engang 20 kr. Kål har også alverdens anvendelsesmuligheder. Kål eller iceberg? Jeg bruger altid kål i stedet for eksempelvis iceberg, som ofte kan være svært at få dansk (husk bare krisen tidligere på året, da vi ikke kunne få vores salat fra Spanien). Faktisk køber jeg aldrig selv Iceberg. Det er i mine øjne en kedelig omgang vand-salat, som ikke mætter overhovedet. Og som jeg synes puster lidt til forestillingen hos nogen, om at plantemad er kedeligt. Men det er en helt anden historie;) Pointen er, at kål er så godt! Både frisk, rørt rundt med…

Vafler på pind (vaffel slikkepinde)

I går morges var jeg i Go’ Morgen Danmark for 2. gang og lave vafler på pind med alverdens toppings til min kommende kogebog. Mon du så med? Det var en virkelig rar morgen. Ikke mindst fordi studiet var flyttet udenfor i Tivoli. Så vi stod under åben himmel og masser af sol, og jeg prøvede for første gang at lave mad i et transportabelt udendørskøkken. Tjek til den! Der er et par ting, man lige skal overveje. Bl.a. hvordan man får fat i noget vand for eksempel. Da jeg vågnede kl. 4 var det ikke engang 24 timer siden(!), jeg var landet i Kastrup lufthavn  efter tre ugers lærerig og helt unik rundrejse i Vietnam. Læs bla. her og her.  Det var altså rimelig meget “lige på og hårdt” at komme hjem fra ferie og så direkte i Go’ Morgen Danmark, haha. Så er der næsten ikke tid til hverken at sove…

WOW! Jeg skal udgive en kogebog…

Eid Mubarak og hurra for denne fine søndag! En dag i fejringens tegn for mange mennesker verden over. Selv har jeg siddet i joggingbukser hele dagen og bare hamret løs på computeren i selskab med masser af kaffe og chokolade – kun afbrudt af lidt online overspringshandlinger som sociale medier og analyser af SKAM-finalen i går. (Som jeg også skrev lidt om her). Nå, men nu vil jeg ikke trække den længere og springe direkte ud i det. Nyheden som jeg har glædet mig til at dele med dig, og som jeg ikke håber, du synes er clickbait-agtig. For i min verden er det i hvert fald ret vildt; JEG SKAL UDGIVE EN KOGEBOG! Kan du gætte, hvad den kogebog skal handle om?? Faktisk er jeg så langt i processen, at jeg har deadline på manuskript lige om lidt. Ja faktisk skal det være færdigt, INDEN jeg rejser herhen på ferie, hvilket…

Vafler efter min opskrift. Nu hos Social!

Hurra! Hvis du endnu ikke får lavet så mange vafler – ja måske ikke engang har et vaffeljern – så kan du nu smage sunde vafler efter min opskrift i midten af København. Nemlig på Social lige ved Søerne! Fantastisk mulighed for at spise morgenmad i solen på en dejlig sommerdag eller rykke indenfor og hygge i de mørke, rustikke kroge, som cafeen også kan tilbyde. Social har længe været en af mine absolut favoritcafeer, fordi den ligger så godt og centralt, laver god mad og kaffe og emmer af hygge. Derfor er jeg ekstra stolt af at være havnet på menukortet netop her! Nyt menukort på Social – brunch med masser af vafler! På det nye menukort er der mange flere muligheder end før, når det kommer til morgenmad. Der er en lille “go’ morgen” (79 kr.) og stor “go’ morgen” (119 kr.), samt en masse tilvalg; avokado, chiagrød,…

Rabarberlagkage med vaffelbunde

Rabarberlagkage hvor bundene er hjemmelavet og består af sukkerfri vafler, rabarberskum og hakket chokolade. Hvis det ikke er den perfekte kage til weekenden her i rabarber-højsæsonen, så ved jeg ikke?! Jeg er på vej til konfirmation i Jylland og tænker, der nok også er en lækker dessert at finde til festen. Ellers havde jeg nok taget den her med i kufferten for at være sikker på at overleve. Haha! Jeg delte min første vaffel-lagkage herinde for 2 år siden og har lavet en til alle fødselsdage mm. siden. Altid i en ny variant. Og i år for første gang i en rabarber-variant. Testet af hele min familie og mor på mors dag. Endda med “piskbar” i cremen, hvilket ingen bemærkede;) Jeg spurgte, om den skulle på bloggen, og det var et entydigt ja, så værsgo, dejligste læsere; Rabarberlagkage med vaffelbunde 1 glas rabarberkompot  Vaffel lagkagebunde 1 dl (havre)mælk 2,5 dl havremel 3 æg 1 spsk…

Rabarberkompot med ingefær – nem opskrift

Ny årstids crush: Rabarberkompot med ingefær! Rabarber har egentlig aldrig været noget, jeg sådan rigtig sukkede efter. De smukke grøntsager forklædt som frugt har på ingen måde kunne måle sig med jordbær om sommeren, græskar om efteråret (og vinteren) eller andre af de der danske sæsonfavoritter. Men i år er jeg bare blevet den vildeste rabarber-fan. Sådan “rabarber er bare THE S***-agtig”  Og det helt ud af det blå! Jeg er slet ikke i tvivl om, at min pludselige rabarber-gejst hænger tæt sammen med mit tiltagende fokus på danske råvarer i sæson og naturen i det hele taget. At den danske natur kan kreere så smukke rød/grønne lange stængler med pjusk, det fascinerer mig på et nærmest nørdet plan. Så nu har jeg nærmest købt alle rabarberne i Torvehallerne og lavet kompot og kage uafbrudt. Jeg har altid troet at det med kompot var svært og kun forbehold hardcore husmødre, men jeg…

3 opskrifter på chokoladekage

Chokolade og chokoladekage – kan vi ikke blive enige om, at livet ikke er det samme det? Det er personligt min store guilty pleasure, og av hvor jeg ærgrer mig over at vi ikke kan producere kakaobønner, men skal fragte dem virkelig langvejs fra. Overvej lige hvor sejt det ville være?  Al magt til chokoladen med tre lækre slags chokoladekage i sundere og glutenfri udgaver. Der findes ikke noget bedre end en god ven. …Med mindre det er en ven med chokolade!  En balanceret diæt …Er chokolade i begge hænder Opskrift på chokolade VAFFEL-lagkage Hvis du har en festlig anledning forude, kan jeg også virkelig anbefale at gå i krig med VAFFELlagkagen, som er både glutenfri og raffineret sukkerfri, og så kan den virkelig pyntes med alverdens lækkerier og gøres meget smuk – med frosne bær nu hvor det ikke ligefrem er bærsæson eller med eksempelvis danske æbler eller kiwi,…

Rødkålssalat med sød kartoffel, gulerod og tahindressing

På papiret er det ikke længere sæson for kål, som burde slutte til februar, MEN det er stadig på en måde lidt vinter-agtigt, ik? OG der ligger danske kål på hylderne i supermarkedet. Game is on… Rødkålssalat!!

Sidste fredag havde jeg Maria på besøg til frokost. Jeg tror faktisk Maria er den eneste jeg kender som lever 100% vegansk, og det er altid sjovt at have “en undskyldning” for at lave en vegansk frokost. Det sker jo ofte herhjemme, men f.eks. laver jeg ofte vafler på æg, da jeg synes de bliver lidt bedre. Men med et par spiseskeer chiafrø som har ligget i blød i 1 dl vand, går det også fint. Jeg lavede Vaffel-sandwich fra Go’ Morgen Danmark til hende samt en rødkålssalat med rodfrugter, tahindressing og en masse spidskommen. Alt blev spist, og Maria var glad. Så nu tænkte jeg, at jeg lige ville dele opskriften på salaten med jer også. Den er nemlig så nem at lave og kan bruges i så mange sammenhænge. Til frokost, grill og endda til anden til jul 😉