Category

Kager og søde sager

Category

Sund varm kakao – tung og fyldig som Strangas’!

Er der noget som varm kakao, når regnen og blæst har haft deres egen boksekamp på kinderne, mens man har forsøgt at styre cyklen over Langebro – eller hænderne pivfrosne har famlet mod telefonen og GPS’en, når man er faret vild i Amager Fælled? Næppe! Den bedste varme kakao, jeg har fået i København, må jeg nok kreditere til hr. Nikolaos Strangas og hans lille café på Åboulevarden, som laver dyre men lækre kager og den her varme chokolade lavet på Valhrona chokolade og flødeskum med vanilje (perfekt for folk som jeg, som (underligt nok) ikke er så vild med flødesmagen i flødeskum). Der er dog mange varme chokolader i byen jeg stadig har til gode, bl.a. den ret nye Leckerbaer som laver både hvid-, mælke- og mørk varm chokolade og koppen på Det Vide Hus lavet på fire forskellige chokolader – og den med chili på Kalaset. For bare at…

Lemon curd med lakrids – opskrift

Mmmmh. Lemon curd! For en lille måneds tid siden gjorde jeg en fantastisk opdagelse, som jeg virkelig har glædet mig til at dele med jer her på bloggen. Jeg havde inviteret nogle gode veninder på den her champagne- og vaffelbrunch, og inden da gået og tænkt over, at det måtte være muligt at lave en god lemon curd uden hvidt raffineret sukker, men med kokossukker i stedet og kokosolie i stedet for noget at smørret. Desuden havde jeg forestillet mig denne kombination af lækker syrligt “citronsmør” og rålakridsens fyldige, søde smag. Det måtte afprøves. Og det blev endnu bedre end forventet. Så bedre end forventet, sindssygt godt at jeg i nogle dage overvejede at sætte en større produktion i gang Den her lemon curd er blevet en stor konkurrent til både nutella og nøddesmør – ikke mindst på mine morgenmadsvafler. Jeg siger jer; Der er kamp om pladsen hjemme på…

Weekendglimt: Uge 7

Pyha, hvordan opsummerer man sådan en weekend med få ord? En weekend som for mit vedkommende startede på idyllisk vis med vinhygge med kontorkollegerne i Bageriet på Ryesgade, fastelavnsboller og rustik og råhyggelig søskendemiddag med vaffelbruschetta, mandelbagt laks & sød kartoffelmos med karse, italiensk rødvin og gin & tonics. … og som fortsatte i samme livsnyder-dur lørdag med shopping og laksesalat og ginger beer på SPIS på Strædet. Men som i dét øjeblik, man stod der med sin nye lampe i hånden i Illums Bolighus, brutalt blev afbrudt af en voldsom melding; Skud på Østerbro. En galning amok til debatmøde. Ny lampe til hjemmet. Kontrastfyldt? Det tror jeg nok! I starten når man får sådan nogle nyheder, har jeg tilbøjelighed til at dysse dem ned. Sådan lidt ala “ej men det er nok heller ikke så slemt”, “medierne gør det værre, end det er”. Derfor blev lampen også stille og…

Vind en Tassimo-maskine og Oreo kapsler!

En Tassimo-maskine der kan lave både kaffe, te og varm chokolade i alverdens afskygninger. Det lyder ikke helt dårligt, vel? Men det kan blive bedre. Den her maskine kan nemlig blive din! Jeg udlodder nemlig i samarbejde med Tassimo en kapselmaskine med Oreo kapsler, så du også kan lave denne lækre dessert eller brygge en kop varm Oreo-kakao på en kold (snevejrs)vinterdag. Alt hvad du skal gøre, er at gå ind på CopenhagenByMes Facebookside, like siden og tagge de to personer, du vil invitere på Oreo-kakao i dette indlægs kommentarfelt. Vinderen bliver offentliggjort her på bloggen torsdag d. 29. januar. Held og lykke! 🙂

Brødflov på Frederiksberg – nu med brunch og Lemon curd!

Brødflov på Frederiksberg. Stedet som blandt andet kendes for det gode surdejsbrød og deres kanelmonstre. Har I smagt sådan et monster med blåbær, marcipan eller klassisk kanel? De er intet mindre end enorme! Nu har Brødflov-klanen fået familieforøgelse. En stor én af slagsen med “Konditori” til efternavn, som er åbnet op lige ved siden af – og kan prale af både café og konditori under samme tag. Og muligheden for at “blive lidt længere” med det gode brød med smør og ost eller som sandwich og kager som træstammer, romkugler og klassiske danske kagefavoritter. Det er efter min mening lige netop sådan et sted, som Frederiksberg og ikke mindst området omkring Falkonér Allé manglede, og nøj hvor kunne jeg godt have brugt disse fine lyse omgivelser, langborde, kaffeboost og bagerduft, da jeg var studerende på CBS og havde mellemtimer eller store opgaver! Brødflovs lækre brød og ikke mindst de føromtalte…

Weekendglimt: Uge 3

En weekend i venindernes tegn. Og i fejringens! Når man kigger på verdensfredens tilstand, kan det måske virke lidt paradoksalt, at man kan sidde i lille København og skrive om at nyde livet og hygge sig med lækre sager. Det har jeg tit haft dårlig samvittighed over. Mærket magtesløshedens blege ansigt på allertætteste hold. Sådan så jeg føler, jeg bør gå ud og gøre noget og ændre store ting. Gøre noget mere end at samle penge ind, skrive politiske debatindlæg og opfordre til at stoppe madspild. Men samtidig føler jeg mig også heldig og forpligtet til at sætte pris på alle de gode ting i tilværelsen. Forpligtet til at nyde øjeblikket, alt hvad jeg kan, mens jeg har det godt. Og det må man sige, jeg har gjort i denne weekend. Fejret livet! Fredag var det med fyraftensdrinks med Yelps anmeldere på cocktailbaren Strøm. En anmelder havde skrevet et godt…

Raw Oreo chokoladekage med karamelbund.

Krummen og Kagen på Nordre Frihavnsgade er på vej til at lukke, hvilket gør mig trist. Kender I det, når ens lokale darling lukker? Det er altså en sær fornemmelse! Cafeen er lokalt kendt for forskellige ting, bl.a. deres oreokage. Og selvom jeg ikke selv, er den store Oreo-spiser, har jeg længe haft lyst til at lave en oreokage ala Krummen og Kagen – i en lidt sundere og til dels “raw”-version. Det fik jeg så muligheden for, da jeg blev tilbudt at teste Tassimos kapselmaskine og deres nye kapsel med Oreo-chokolademælk. Jeg tænker, at man som Oreo-elsker må være ret oppe at køre over denne nyhed?! Jeg har en Nespresso-maskine derhjemme, som jeg er super glad for, og jeg foretrækker mælken frisk og skummet, frem for på kapselform, men når det så er sagt, synes jeg, at det er smart at man kan lave te og chokolade på…

Sund chokoladekage med dadler

Det er tid til en repost her på bloggen. En sund chokoladekage som de seneste to år har været en af de mest benyttede opskrifter på bloggen. Og derfor skal den nu flytte plads, så den ikke kun ligger i opskrift-indexet, men på selve bloggen. Har du endnu ikke lavet den, kan jeg kun anbefale dig at gøre det, og det kommer min argumentation for her: Påstand: Den her vidunderlige sag ved navn sund chokoladekage (med dadler) fra bogen “Raw Food” kan lokke selv den største raw-skeptiker og konsekvente anti-sundhedsfreak (så længe du bare undlader at sige, at den er sund og hovedsageligt består af dadler.) Påstanden følges ikke op af videnskabelige beviser, men den er blevet testet i praksis en del gange nu, og det PASSER! Den her kage går simpelthen rent ind hos alle. Den er tung- chokolade-agtig på den dejligste usunde måde – uden at indeholde smør, mel…

Gaveideer til københavneren der har alt…

Nu er det godt nok lige ved at være oppe over. Gaver der puttes under træet, mad der spises, sange der synges, maver der bliver alt for mætte, gaver der pakkes op, gaver der byttes. Ej stop! Sådan behøver det jo ikke at være vel? Gode gaver skal da ikke byttes! Og hvis du her på falderebet stadig har en ven, kæreste eller forælder som du ikke aner, hvad du skal gi’, så overvej lige en vaskeægte københavner-gave. En oplevelse til ham/hende, eller måske endda noget, I kan gøre sammen. Jeg har et par forslag; På glatis hos Indoor Ski Til personen som har skiabstinenser eller måske bare kan li’ nye udfordringer kan et skikursus hos Indoor Ski i Rødovre være én oplagt gaveidé. Tre ad gangen er man på glatbane og smager lidt på teknikken, og bagefter kan man slå sig ned med lidt varmt at drikke i den…

Havregrynskugler med hjemmelavet tivolidrys!

Mmmmh havregrynskugler! I går aftes havde vi juleafslutningshygge for Yelp på den nye spillecafé; Bastard Café i Huset-KBH. Bestemt ikke sidste gang jeg tager herind. Jeg e-l-s-k-e-r at spille. Kunne spille hver dag og synes simpelthen det er sådan en hyggelig måde at være sammen på. Og så er der bare super rammer at udfolde spilleglæden indenfor på Bastard Café. Lidt efterskole-stemning (yes, been there – done that.) møder en meget casual bar. Jeg er fan! Denne gang nåede vi dog ikke at spille – vi havde nemlig en vigtig mission: at kåre Yelp Københavns bedste julesnack, enten hjemmebagt eller købt et sted i byen. Og der var alt lige fra honninghjerter fra Lagkagehuset og Brunkager fra Irma til hjemmelavede cookies, jødekager, brownies og havregrynskugler. Og husets gløgg selvfølgelig.. uuuhm! Vores Elite yelper Marie F, som også blogger her endte med at løbe med sejren for sine lækre cookies med…