Category

Glutenfri boller og brød

Category

Spinatvafler med farver, sommer og rødbedehummus

Ægte sommerspise – spinatvafler med farverigt fyld! Perfekt til at nyde på altanen med solen i ansigtet… aaah!  Jeg har tidligere delt opskrift på spinatvafler herinde, men efter jeg lagde billedet, som I ser nedenfor, på min Instagram, har der været mange spørgsmål til opskrift, og hvordan jeg lavede præcist denne sandwich. Derfor kommer nu denne opdatering. Spinatvaflen har længe været fantastisk med laks og rygeost her på Østerbro, men efter jeg er begyndt at indtage både mindre kød og  mælkeprodukter, så har den nu fået denne farverige opgradering med farverige lækkerier, bl.a. rødbedehummus.  Jeg laver ofte selv rødbedehummus, men i øjeblikket hvor jeg har (for) travlt med en stor digital kampagne og de sidste rettelser til min kommende kogebog, står den på nemme løsninger. Jeg købte derfor denne gang Meyers rødbedehummus og snittede noget grønt samt toppede med krydderurter fra altanen. Og det kan I jo også sagtens, hvis…

3 opskrifter på sunde boller med grøntsager

Sunde boller = hygge? Hygge-begrebet går verden rundt for tiden – har I set det? New York Times skriver om det, der udkommer hyggebøger, og overalt i London står der hygge på vinduerne,  (ikke for sjov at jeg inden jul blev kontaktet af en journalist fra Metro London med henblik på at dele ud af de bedste hygge-tips 😉 ) Orv, og nåhr ja min tidligere kollega fra Bordeaux  skrev også til mig og fortalte at hun ønskede sig hyggebogen i julegave. Det er altså sjovt, pudsigt og lidt skørt og sejt. Nå men i anledning af at hyggen går verden rundt, tænkte jeg lige jeg ville dele hygge-ting nr. 1 med jer her på denne søndag. Hjemmebagte boller, fordi det er weekend. Og de glutenfri af slagsen fyldt med grøntsager, fordi det er januar. Jeg faldt lige over dem på bloggen den anden dag og havde en samtale med mig selv ala…

Vaffeltapas – den perfekte fødselsdagsmenu(y)!

Der er altid noget at fejre i København. At sommeren kommer tidligt og meget elegant anstigende, Distortion (for dem der stadig kan holde til det;)), at det nu er juni måned (og hot!), at vi kun lever én gang osv. Det var bare ikke det, jeg fejrede i sidste weekend. Næh nej der fejrede jeg simpelthen Menys 1 års fødselsdag. I ved, supermarkedet. Som tidligere hed Superbest. Meny på Østerbro er altid det sted, jeg tager hen, når der skal luksus-handles og alle råvarer skal være i top. Så da de spurgte, om jeg ville lave et samarbejde med dem om den perfekte fødselsdagsmenu – ja, så kan I nok forestille jer, at det var vand – af den fineste kvalitet -på min mølle. Der bliver snakket meget om sponsorerede blogsamarbejder, og jeg forstår, hvis nogen kan blive skeptiske omkring dem, men hey når det supermarked man i forvejen handler i,…

Ugens spot: Kosta Kaffebar på Amager!

I fredags var jeg et smut på Amager. Hele to gange faktisk. En god veninde skulle overraskes både tidligt om morgenen (ja tak til bobler kl. 7.20) – og om aftenen. I mellem de to fejringer nød jeg at opholde mig i mit gamle hood og gik ind på min gamle stam- arbejds-café Kosta Kaffebar på Amagerbrogade. Var den mon stadig et hit? Det skulle den vise sig at være. Og mere til. Lækre arbejdsforhold, kaffe og snasket toasted sandwich! Jeg kan jo ikke så godt tåle komælk og spørger derfor altid de københavnske cafeer, om “de har andet end komælk?”. Nærmest 10 ud af 10 gange er svaret; “ja, vi har soja!”. Hmm okay. Fint. MEN …jeg synes virkelig ikke sojamælk smager godt!! Mandelmælk er bare endnu værre… (synes jeg!) Havremælk derimod. Det smager godt! Og og og hvad tror du, baristaen sagde på denne regnfulde fredag? “Ja, vi har også havremælk (fra…

Hvilket vaffeljern er bedst?

Et af de spørgsmål jeg får ofte på bloggen og de sociale medier, er, hvilket vaffeljern jeg kan anbefale til alle de forskellige vaffelopskrifter jeg har delt herinde. I anledning af vaffeldagen i morgen vil jeg derfor svare på det én gang for alle. Og her kan jeg med det samme slå fast; dette indlæg er ikke sponsoreret. Lad os komme i gang! Hvilket vaffeljern er bedst? Nå men i bund og grund er det enkelt, for vaffeljern bliver – og her må jeg smide en kliché, (undskyld!:) – kun bedre med alderen. I lang tid har jeg faktisk brugt et latterligt billigt jern til mine vafler, og mange af opskrifterne er fremstillet med netop dette netkøb – også kaldet Princess. Dog har denne prinsesse det seneste halve år fået selskab af tidligere nævnte “Tefal Snack Collection” (reklamelink) som jeg havde hørt en masse godt om. OG DET ER INTET MINDRE END FANTASTISK! Det kan lave både…

Glimt fra ugen der gik i København…

Når hverdag og weekend er lidt af en sammenkogt simreret. I min verden sker sjove ting tit en tirsdag eller onsdag, mens arbejde eller alenehygge (med rødvin) kan hænde lørdag. Derfor er “glimt fra ugen der gik i København” måske mere passende end “weekendglimt”, som jeg har brugt tidligere. Smagsdommerne var (igen) sat i stævne og skulle finde byens bedste tebirkes på Café Nutid. Den overlegne vinder blev Meyer’s, som jo også vandt byens bedste croissant. Hvem sagde mestre i “at bage i smør”? Pssst. vil du også være smagsdommer, er det bare at oprette dig på Yelp.dk og holde øje med eventkalenderen… Lavede boghvedegrød med 100% chokoladeknapper fra Hotel Chocolat og blev forelsket! Jeg fik de små herligheder af chokoladehotellet til brunchevent ugen inden, og skulle bare lige afprøve dem ovenpå grøden. Det var e v e n t y r l i g t sammen med ristede hasselnødder, tørret granatæble, peanutbutter og kokos. Og så er de…

Vafler opskrift med Bounty / Snickers-effekt

Glædelig søndag med vafler opskrift med Bounty / Snickers-effekt! Håber I har haft en dejlig weekend indtil videre. Jeg er lidt sløv i dag efter hvad vi kaldte MOJITO DETOX hos Louise fra fra LoveCopenhagen i går. Jeg er langsomt vågnet med æggekage, kaffe og snasket kanelsnegl – og giver jer læsere mulighed for at tage dagens sunde læs med denne bounty / snickers vaffel uden sukker og gluten og endda med masser af sunde bønneproteiner. Perfekt alternativ til de traditionelle chokoladebarer eller -kager, der altid frister rundt omkring på cafeerne og i butikkerne. Køb også KOGEBOGen: VIDUNDERLIGE VAFLER HER (REKLAMELINK) vafler opskrift med Bounty / Snickers-effekt 2 stk En revet squash 1/2 dåse butterbeans – skyllet og blendet sammen med 5 dadler. 1 spsk kokosolie 1 dl boghvedemel 1 dl solsikkefrø 1 dl. sesamfrø (frø og kerner kan undværes – og samtidig kan flere sagtens tilsættes) 2 æg Lidt salt, kanel, kardemomme og vanilje 1 dl…

Sunde kokostoppe med chokoladestykker

Kokostoppe… ummenummenum! Jeg siger jer; de her er virkelig jule-lækre! Og det er ikke bare kokostoppe. Sunde kokostoppe blev der søreme sagt! Uden sukker og mel, men med mirakelingrediensen dadlen, citron til at give syre og kokosmælk til at gøre dem saftige og alt-andet-end-tørre! Jeg bagte 15 i søndags og de er for længst væk. Første dag spiste jeg 4 stk og kunne sagtens have spist hele pladen. Dem skal jeg klart bage mange mange gange igen. Også når julen er ovre… Sunde kokostoppe med chokoladestykker, 15 stk. 8-10 dadler 250 gram kokosmel 2 æg 1 dl kokosmælk (den fede/”tykke” del af kokosmælken) Saften fra en halv citron 1-2 spsk kokosolie 2 tsk vanilje 1 tsk lakridspulver Et nip salt 75 gram chokolade Dadler blendes og røres godt sammen med alle ingredienser pånær chokolade. Halvdelen af chokoladen hakkes groft, og chokoladestykkerne vendes i dejen. Toppene formes på en bageplade og bag ved 175…

Brunch i København | 6 steder med “bland selv”

Bedste brunch i København? Bland-selv er et koncept, som virkelig hitter i byen lige nu. Og det passer mig så fint at kunne sammensætte en masse lækre sager og få “lidt af alt”, når man skal brunchhygge 100%.  Jeg synes dog, nogle gør det bedre end andre. Og ligeså imponeret jeg bliver, når der er kræset for detaljerne – f.eks. i form af lækre grøntsager, og ligeså skuffet for jeg, når man får den her “det kunne jeg lige så godt have lavet derhjemme”-omgang. Derfor vil jeg her dele mine “gør det” og “gør det måske” bland-selv-brunchtip fra bland-selv-steder jeg har prøvet i byen. Brunch i København – 6 bedste bland selv! Djuus Copenhagen  Kæmpe kæmpe fan af Djuus på Blegdamsvej. Okay, indrømmet jeg kender efterhånden ejeren Rikki rigtig godt, men det kan du også komme til. For Rikki er det mest hjertelige menneske, der tager imod alle med arme så…

89 kr. for en avokadomad. NI OG FIRS?

Jeg har lige betalt 89 kr. for en avokadomad. Ja, du læste rigtigt; NI OG FIRS! Det skete i går på Frederiksberg, og da jeg efterfølgende var til flot bogreception hos Camilla fra Smag på Maden, fik jeg fortalt flere fremmødte om oplevelsen og udbrød; “Jeg skriver et blogindlæg om det”.  Som sagt, så gjort. Jeg kunne mærke det irriterede mig. Og forbavsede mig. Nu må avokadomadder altså holde op med at koste en urban bondegård! Jeg vil i den grad gerne betale penge for kvalitet, og faktisk var jeg på Kiin Kiin efter oplevelsen i går, og der kunne jeg ikke finde på at sætte spørgsmålstegn ved beløbet på regningen. Men altså nu var det ikke ligefrem rugbrød med diamanter, jeg fik serveret til frokost i går. Det var heller ikke lækker hjemmelavet pesto, et økologisk avokadobjerg eller noget “ikke set før”. Til gengæld var det et(!) stykke rugbrød med flødeost, tomater…