For SKOVsen da… Så skal jeg lige love for at bypigen fra Østerbro kom på glatis!!

Hvis du havde spurgt mig for bare 5 år siden, om jeg kunne se mig selv tilbringe 3 døgn i en stor skov, lige ned til vandet i den svenske ødemark og leve vildmarkslivet med lidt hjælpemidler, så havde jeg uden tvivl sagt noget i stil med; “HVORFOR skulle jeg”? På den tid kunne jeg ikke engang kigge på en lejlighed i Ørestaden uden at spørge ejendomsmægleren, hvor den nærmeste kaffebar var, haha! Øde områder gav mig åndebesvær (det gør de til dels stadig), og natur var generelt ikke noget, jeg gjorde meget i.

Meget har ændret sig siden da. Alderen og de gyldne 30’ere – garanteret. Men så afgjort har min stigende interesse for bæredygtighed bragt mig tættere til naturen. Og så er jeg bare ud af de blå (høhø!) blevet så vild med planter, blomster og naturlige råvarer. Min interesse for mad kommer helt sikkert også ind i billedet her. Og til jul tog jeg så næste step op ad den grønne stige, da jeg gav et weekendophold i en skov væk – og tilbød mig selv som rejsemakker i pakken.

tarzanhytte i sverige - naturbyn. Visit Värmlandkano i sverige - naturbyn

Fortryllende weekend i Naturbyn

MEN! Det var ikke bare et hvilket som helst skovophold. Det var en tur til magiske NATURBYN!  En forlænget weekend fra torsdag til søndag i en lille grøn oase i Värmland, som er 100% primitiv og luksuriøs på samme tid. Ja, hvordan er det overhovedet muligt? Det ved man først, når man står her med pandelampe i den ene hånd og skyller tomater i rindende vand fra skovens eneste kilde med den anden hånd.

Thomas hedder den geniale arkitekt bag konceptet “Naturbyn”. Sejeste grønne ildssjæl og iværksætter. Gennem 7 år har han bygget stedet op og skabt mulighed for at tilbringe nogle dage indhyllet i naturens mindfulness – og hold nu op et arbejde det må have været. ALT han har bygget er så gennemført og emmer af charme, hygge og Thomas’ personlighed.

hytte i Sverige og sengen indenforafslapning i naturbyn

Vores tarzanhytte… og den flydende husbåd

Du kan bo i den helt vidunderlige flydende hytte på vandet, i den lille Tarzan-hytte 5 meter oppe i trekronerne eller en af de andre hytter i skoven. Vi kørte Tarzan-versionen denne gang, og det var altså sjovt at prøve. Men næste gang må jeg ud i den vidunderlige hytte på havet, som var udlejet, da vi bookede. Udover stjerneplaceringen har hytten eget bålsted, og så sejler man frem og tilbage i kano for at komme til fællesarealerne.

hytte-i-traerne-traetop

I Naturbyn er der virkelig mulighed for  at opleve den uspolerede natur – uden adgang til strøm og få remedier / funktioner som er på plads; udover hytten med seng og pejs, er der bålsteder, et udendørskøkken med nødvendige ting som pander, gryder, stearinlys, tallerkner, militærkopper mm., et lille toiletskur med et hul i jorden, som man pænt fylder med flis og vand, når man er færdig (..så altså en smule opgradering ift. de gamle festivalstoiletter. 🙂 ) OG så er der den her vildt hyggelige store hytte med sandsække hvor man kan sidde og nyde sin middag blandt masser af levende lys og bålstedet.

morgenmad med udsigt til vandet i sveriges skov

Maden smager bedre i Naturbyn!

Okay indrømmet. Jeg skulle LIGE i gang, da vi landede der i skoven først på aftenen. Det småregnede og blev hurtigt så mørkt, at man var ligegyldig uden en pandelampe (her er absolut ingen elektricitet eller wifi), toilet var 500 m væk fra hytten og det var koldt. Men så kom vi ned til det seje udendørskøkken og så småt begyndte jeg at omstille mig. (ALT kan åbenbart hjælpe på mit humør, når der er mad i sigte!) Min (vild)mand gik straks i gang med at hugge brænde og tænde bål. Og hold nu op der var han i sit helt rette element. En ren drengedrøm der går i opfyldelse i de her omgivelser. Det er totalt Robinson møder nordisk natur og idyl.

wokret på bål

Vi havde medbragt en masse råvarer hjemmefra, bl.a. tonsvis af grøntsager. Så dem fik vi grillet på den lækreste wokpande og blandet sammen med pesto i en chia-wrap (også grillet naturligvis). Og hold nu op. Jeg har stadig følelsen af, at det var det bedste måltid i mit liv (Noma, Studio osv. You can’t beat this! ;))

Hytten var helt kold, da vi skulle sove, men den fik vi tændt op i, ligesom der blev tændt stearinlys på alle træhylderne i hytten. Så hyggeligt. Jeg har indimellem svært ved at sove og frygtede virkelig at skulle ligge søvnløs i den mørke hytte, men vupti. Også her kastede skoven magi over mig.

flydende hytte sverige

Indre spejderdrømme

Næste morgen var det som om, at alle bekymringer var væk, og jeg var 100% afslappet og med på konceptet. Og her blev det hele først rigtig sjovt. Den der idé om at man kun(!) har to simple missioner i løbet af en dag; at lave mad og holde hytten varm til en god nats søvn. Vi satte begge en ære i det helt simple; at fylde vand i gryden fra kilden, tænde bål og gå rundt i udendørskøkkenet i timevis. Enten ved at lave varm kaffe om morgenen, mens æggekagen syder eller ved at tænde op i den store pizzaovn, som tager 3 timer at gøre helt varm, og i mellemtiden grille græskar og opvarme vand til at vaske op i, sirligt rydde skrald af vejen og belaste naturen så lidt som overhovedet muligt.

natur toilet i skoven

Det er sjovt, for jeg var som barn spejder i virkelig mange år, og selvom det er en tid jeg aldrig tænker på, så poppede det hele tiden op i mit hoved, mens jeg var her i Naturbyn. Det mindede mig om de mange natteløb, hvor vi rendte rundt med en god omgang spejdersnus i hånden og … ja hvad lavede vi egentlig? Det var hyggeligt og uhyggeligt på samme tid. Og når det så igen bliver morgengry er alle bekymringer væk, og alt er godt.

kano morgenmad i sverige

Tid til bare at være..

Tid til bare at være og ikke have noget tankemylder (noget jeg ellers normalt har masser af). Tid væk fra telefonen (pånær nogle få stories til Instagram så I kunne følge lidt med). Tid til bare at være taknemmelig og ikke gøre livet sværere, end det er. Og duften der i skoven. AH! Det er som at at sidde i et kæmpestort duftlys fra La Bruket – (oak tree versionen – åh jeg elsker den!)

Jeg var også helt pjattet med ideen om, at man bare kunne være sig selv helt uden make-up, og nogen der tjekker én ud. Man vasker sig ved at hoppe i søen, og man behøver ikke kigge i et spejl på noget tidspunkt. Overraskende befriende!
Pssst. hvis du ikke er til søbad, er der et bruserum med pumpe, men sæt lige 3 kvarter af til at opvarme vandet inden da.

baalmad-naturbyn-sverige

AAAH. Kano og ren morgenmagi

Men det aller, aller, allerbedste. Og måske den smukkeste naturoplevelse i mit liv. Eller i hvert fald på top 3: KANOTURENE. Os to alene på den 15 km. lange sø ved navn Eldan. RO på den rare og trygge måde. Skyerne der spejlede sig i vandet – som at sejle rundt i gennemsigtigt silke. Frokost på en øde badebro og gode muligheder for at øve sig i perfekt tag på pagajen. Ude af kroppen-oplevelse og en følelse af uovervindelighed.

Det var så fortryllende, at vi fik en idé om, at næste morgen skulle vi have morgenmaden med herud. Lidt besværligt at balancere med æggekage, kikærte-scones, juice, kaffe og hele baduljen? Javist. Men det var også bare sådan et drømmescenarium at sidde herude så tidligt om morgenen og bare nyde det en sidste gang inden hjemrejse.

Og så lige en dukkert. Fordi i bad skal man jo, ik? Her er i øvrigt også sauna og vildmarksbad.

morgenmad i kano i sverige

Inspiration til bålmaden: 

Som sagt havde vi købt ind hjemmefra. Lidt tips hertil er masser af grøntsager (kål, tomater, peberfrugt, græskar, broccoli, salat, avokado, champignon), pesto, pizzabund og/eller wraps, ost, fisk, måske nogle pølser, neskaffe, mælk. Vi lavede pizza, wraps med grillede grøntsager og en god grøntsagskarry. Alt smagte selvfølgelig meget bedre end normalt. Intet stikker jo “mad-der-tager-3-timer-at-lave-over-bål”. Om morgenen lavede vi omelet med avokado og ost til, (nes)kaffe, juice og så havde vi en masse snacks med i form af chokolade, nødder, riskiks mm. Og vin og en vildmarks-gin fra den gode Vildmarks-Jon. Hvad ellers? Der findes også et lille supermarked, ICA, tæt derpå, hvis du hellere vil købe det hele i nærområdet.

pizza i det fri i Sverige

Når vi skal afsted igen (og det SKAL vi), tænker jeg det kunne være lækkert at bage lidt hjemmefra, som man kan grille. Vi fik et par kanelsnegle af ejeren Thomas, da vi kom, og hold nu op de var lækre efter en tur på grillen og i følgeskab af hjemmelavet varm kakao. Lige der på badebroen med den vildeste udsigt, vandrestøvler og en kølig vind som lige bider, men på inden måde tog fat. Det var den bedste sensommer-oplevelse.

skovtur og varm kakao

Farvel stress. Hej lykke!

Jeg tog derfra med en kæmpe lettelse i maven, taknemmelig og bekræftet i hvor lidt vi behøver for at være lykkelige – og en følelse af at have vundet i mit eget lille vildmarks-spil.

Og da vi så endelig landede i Danmark, kunne vi virkelig mærke at weekenden havde været anderledes. Vi blev mødt af sætningen;  “have you been to BBQ?” Og JA, alt omkring os lugtede at røg, og det lugtede var ikke så eksotisk, som da vi var i skoven. Så det blev hurtigt vasket, mens vi langsomt blev svøbet ind i den mere civiliserede virkelighed. Som man heldigvis sagtens kan forlade for en stund og så sætte endnu mere pris på, når man vender tilbage til den. HELT afstresset. Øj, det havde jeg brug for!

Vil du også på weekendtur til det skønne sted, så book ved at skrive til Thomas på thomas@naturbyn.nu. Du kan sagtens tage toget dertil, og der er god sandsynlighed for at Thomas kan hente dig på stationen.

Se også mere på hjemmesiden her.

hytte på vandet i Naturbyn, Värmland

Huskeliste til Naturbyn:

CO2 neutrale briketter
Pandelampe til alle mand
Eller en pandelampe og lommelygte
Saks
Palletkniv (hvis du vil lave pandekager)
En god bog
Kort
Badetøj
Mad og snacks
Regntøj
Lidt sæbe til det daglige søbad
Gode sko (gerne vandresko)
Evt. vin (Systembolaget er et stykke derfra)
Evt. lidt hjemmebag

Pssst. Der er et thermoskab som kan benyttes, så du kan holde de vigtigste kølevarer friske.

Andre ting du gerne vil vide om Naturbyn og vores weekend? Skyd løs i kommentarfeltet! Der vrimlede med spørgsmål på Instagram i weekenden, men jeg håber jeg har fået svaret på de fleste i dette indlæg. 😉

naturbyn i sverige, Värmland

10 Comments

  1. Ej det ser fantastisk ud! Det skal da helt klart i overvejelserne som næste feriedestination. Deler man så køkken etc med de andre hytter?

    • Camilla Reply

      Hej Natasha. Ja, det er simpelthen så unikt, fredfyldt og bare fantastisk, som du skriver! Og ja, hvis man bor på land (eller i træerne, hehe), så deler man køkken, men den flydende husbåd har sit eget lille udekøkken. 😉

  2. Åhhh hvor kan bare dufte og mærke naturens ro i dit skriv. Det lyder som den bedste oplevelse. Den ryger på listen over drømme-destinationer 🙂

    • Camilla Reply

      Tusind tak Heidi. Det er jeg virkelig glad for at høre, at man kan. Det var bare helt magisk (ja, jeg bruger lige det ord igen, men altså det beskriver det hele så godt!) Er sikker på du bare vil elske det, så det er bare med at få booket 😉

  3. Hvor ser det fantastisk ud Camilla! Får helt lyst at tage afsted – Värmland er jo så fin en del af Sverige.

    • Camilla Reply

      Tusind tak Linn. Og jah, sikke da et fantastisk område. Har du været der ofte? Helt sikkert et sted jeg gerne vil udforske meget, meget mere. <3

  4. Hvor ser det LÆKKERT ud! Sverige kan bare noget – og dejligt at høre at et bymenneske som dig også har fundet din vej ud i naturen!

    • Camilla Reply

      Hej Sarah, tusind tak for din kommentar. Og jah, det var bare helt fantastisk. Og jeg nød det virkelig også. Prøver at få så meget grønt i mit storbysliv som muligt. Og wow sikke en fin blog du har. Skulle lige til at spørge, om du er meget i naturen, men det fik jeg da svar på. 😉

  5. Hej Camilla
    Vildt fedt sted I har været Har du evt. Hjemmesiden jeg kan finde og booke omkring naturbyen og huset på vandet
    Mvh Pia

Reply To Pia Cancel Reply