Angst, skyldfølelse, bebrejdelse. Hvor er vi henne, når selv det at drikke en uskyldig kop morgenkaffe giver dårlig samvittighed? Som dedikeret kaffedrikker kan jeg personligt godt få en dårlig smag i munden over at tænke på, hvad der er gået forud for den legendariske sorte drink, som er den slags flydende guld og diamanter for mig.
En ting er det miljø-mæssige aspekt og vores kaffeoverforbrug (som jeg i øvrigt tidligere har kigget på i dette indlæg.) Derudover har kaffeindustrien desværre altid været domineret af mænd og skabt forhold, hvor kvinder er blevet diskrimineret . Der er mange forhold, som kunne være bedre. Men hvor skal man starte? Og hvad kan vi så hver især gøre ved det? Det er noget, jeg i samarbejde med Nespresso, vil sætte fokus på i dette indlæg.
Har jeg angst?
Og mens jeg sidder her og føler mig ansvarlig for virkelig meget – og mindst hele Afrika med min morgenkaffe i hånden, klikker jeg lige forbi Facebook og herefter DR.dk. En lille overspringshandling. MEN! Der er i øjeblikket fokus på angst. Jeg klapper i mine indre hænder, tænker “sådan” i mine indre tanker, alt imens mine hænder skriver “FEDT! Og vigtigt emne” i en kommentar til en status fra min Facebook-ven, som arbejder som tilrettelægger i DR. Jeg har ventet med længsel på, at vi taler noget mere om angst herhjemme. Fordi alt for mange har angst. Mellem 350.000-400.000 danskere. Kroppe og tanker som tror, at verden går under i morgen, at vi bliver syge og dør om lidt – eller at det sker for vores venner og familie.
Og jeg forstår dem godt. For jeg oplever det også selv. I pressede situationer. Som selvstændig med eget firma. Når jeg skal skilles fra dem, jeg har nært. Og ikke mindst; når jeg fordyber mig for intenst i triste “dommedags”-emner, som at “verden bliver overtaget af robotter”, “flere og flere får kræft” – eller at “indlandsisen smelter om lidt”. Så har jeg simpelthen svært ved at tænke på andet og er bange for alt muligt, som sikkert ikke sker alligevel. Det kan give summen i baghovedet, søvnproblemer, fantomsmerter og bare gøre mig rigtig, rigtig trist. Sådan på den sorte, dystre måde.
Det er jo bare dumt!
Og jeg hader (naturligvis) at få den følelse. Fordi jeg vil nyde livet, være taknemmelig og positiv – og ikke gå rundt og være bange. Og det ER paradoksalt at have det sådan. Flere kloge hoveder siger jo, at det faktisk går bedre end nogensinde før. Eksempelvis tidligere DR-nyhedschef Ulrik Haagerup (jeg kan anbefale dig at lytte til dette podcast-afsnit) og Kristian Leth aflyser det dårlige tanker med bogen HÅB – Et forsvar for fremtiden (den MÅ jeg bare læse).
Dommedag er måske længere væk, end vi tror – og optimismen tættere på, end vi tror. Og det leder mine øjne og fokus tilbage til kaffen. Jeg tager en slurk. Og hov! Var der egentlig ikke også noget godt at sige om den? Søreme jo! For ved du hvad?
DER ER GIRLPOWER I MIN KAFFE…
..OG I DIN KAFFE”
Det bliver faktisk bedre dag for dag! I verden generelt. I kaffeindustrien for nu at vende tilbage til den. Her er magtbalancen så småt ved at ændre sig. Og nu har jeg lige læst her, at mange flere afrikanske kvinder bliver uddannet som agronomer, altså som dem der er eksperter i afgrøderne. Som dem der er med til at tage de vigtige beslutninger på kaffefarmene.
Det er Nespressos bæredygtighedsprogram AAA Sustainable Quality, der har sørget for denne udvikling. I det program er der dobbelt så mange kvinder som fører an, end hvad der normalt har været tradition for. Og ved du, hvad der er mindst lige så sejt? Siden kvinderne er kommet til, er produktionen både blevet mere effektiv – OG kvaliteten af kaffen bedre. Kaffefarme der er tilknyttet AAA-programmet har desuden 52 procent bedre miljømæssige forhold(!) – sammenliget med kaffefarme, der ikke er tilknyttet AAA-programmet.
Det er da GIRLPOWER i topform i Afrika, og noget vi skal kende til. Kommerciel interesse eller ej! Jeg synes, det er så sejt, at jeg allerede har fortalt alle i min omgangskreds omkring det. Ingen af dem(!) havde hørt om programmet før, men alle var mindst lige så begejstret som jeg.
Jeg hungrer efter rollemodeller
Hvis du er trofast læser af bloggen herinde eller måske følger med på Instagram, så ved du, at jeg drikker Nespresso-kaffe. Og har gjort det, siden jeg startede med at drikke den mørke voksen-drik. Du ved måske også, at jeg tidligere har reklameret for brandet herinde. Bl.a. i ovennævnte indlæg (Er Nespresso-kaffe, bæredygtig kaffe?) Her gik jeg til opgaven med en sund skepsis, belyste det emnet fra begge sider og fik den kyndige kaffe-ekspert Asser fra Hipsterkaffe.dk til at give sit besyv med. Helt objektivt naturligvis.
Jeg prøver med dette indlæg ikke at gøre Nespresso bedre end de er, eller at sige de er perfekte – overhovedet ikke. Men når man virksomhed engagerer sig i initiativer som dette, synes jeg, verden skal vide det! Stoppe op og nyde de positive historier for en stund og glæde sig over at NOGEN gør NOGET. Når jeg taler med diverse virksomheder til events, over mail mm., er der altid en ting der ærgrer mig. Nemlig at de gør så mange gode ting, men ikke tør at nævne det offentligt, fordi de er bange for at blive hængt ud for ikke at gøre NOK. Og det er virkelig noget, jeg ikke forstår i vores samfund. Som om det altid er ALT eller INTET. Som om vi – lidt sat på spidsen måske – kun kan skælde ud, være negative, skabe bekymringer eller angst. Det er jeg bare så pokkers træt af!
Vi har brug for de gode historier. Vi hungrer efter dem. Og vi har brug for rollemodeller. Eller jeg gør i hvert fald! Så nu vil jeg lukke ned for Facebook, nyde min morgenkaffe med et smil og erstatte mine bekymringer med en hyldest til de her seje kvinder, som lige nu er i gang med at ændre den afrikanske kaffeindustri. 🖤
