I går delte jeg et opslag på Instagram, som var af lidt anderledes karaktér end normalt, men også fik en del ord med på vejen. Og til min overraskelse viste det sig, at et par også kunne genkende sig selv i det jeg skrev. Og søreme også har en indre Anders And, som er alene. måske ensom. Så måske nogle af jer der læser med herinde også har?

Citatet, jeg delte, var det her.

ensom

Og her kommer min historie:

Da jeg var barn gik jeg i klasse med 12 piger, som alle elskede heste. Vi legede “hest” i skolegården, til fødselsdage, og i håndgerning syede alle dækken til deres heste. Det var sådan set super fint. Bortset fra at jeg som den eneste slet ikke interesserede mig for heste. Eller havde nogen hest. Eller nogensinde havde redet på en. I stedet var jeg vild med Anders And, og jeg blev en dag uvenner med alle pigerne, fordi jeg ville have Anders And-plakater på væggen i klasselokalet. Og IKKE heste. Sidenhen blev jeg bedre til at passe ind og gøre det, som blev forventet. Gå i det rigtige tøj, være smart og “populær”.

Alene og ensom

Men Anders And forsvandt aldrig helt i mig. Jeg gjorde en masse ting på egen hånd i teenageårene og efter gymnasiet rejste jeg alene ud i verden og boede i næsten 4 år i 5 forskellige lande. Ikke for at være sej, men fordi jeg følte et indre behov for at stikke væk fra alt. Det gav mig vild styrke og glæde, men også en masse prøvelser, smerte og slem ensomhed.

I dag har jeg måske et pænt Instagram feed, men jeg gør det ikke for at “blende ind”. Jeg gør det for at ændre noget. For at inspirere. Gerne gennem æstetik. Jeg har måske valgt den nemme måde indtil videre med forslag til mindre kød og bæredygtige alternativer, og inspiration til livet som selvstændig, som jo langt fra altid er rosenrødt. Jeg har flere ting, som venter på at “komme ud”. Og når alt kommer til alt, forsøger jeg at gøre, hvad jeg selv tror på. Og tro på, at jeg kan ændre verden. At vi alle hver især kan.

Min indre Anders And

Det er ikke alt, som jeg endnu er klar til at stå alene med, eller er sikker på om jeg nogensinde skal stå alene med. Og indimellem er det også rart “bare” at blende ind.

Men når det gælder, er det rart at have en indre Anders And. Af den slags som ikke kun findes på plakater. 😉

ensom iværksætter

Læs også: Ligestilling? Kvinder som benhårde forhandlere, tak!

Write A Comment