Instagram Stories er den store dille i øjeblikket, og som beskrevet her kan man nu også samle sine stories i højdepunkter/highlights, som ligger lige under profilteksten og lige over ens billeder på Instagram. Flere har spurgt, hvordan jeg laver egne logo/coverbilleder til mine højdepunkter, så det ser mere professionelt ud, når man kommer ind på profilen.  Og hvordan jeg efterfølgende får dem integreret på min profil uden at spamme alle mine Instagram-følgere. Det vil jeg derfor forklare i dette indlæg.

Hvis du vil se mig demonstrere det live i stedet, så tag endelig et kig på min nye YouTube-video, lige her; (Find skriftlig forklaring længere nede).

OBS! Vil du støtte min nye YouTube-kanal og følge med fremover? Så gå ind via dette link og tryk på den røde knap “abonner”;

screen-shot-2018-03-31-at-22-41-16

Instagram stories; Sådan laver du egne logoer – og overfører dem som coverbilleder til highlights

Lav dine egne logoer via canva.com

  1. Gå ind på Canva.com (min absolut yndlings grafiske assistent. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle klare livet som selvstændig uden Canva ;o))
  2. Vælg “social media” og find herefter “elements” i venstre side. Tryk så på “shapes” og vælg den allerførste hvide trekant. Nu kan du vælge, hvilken baggrundsfarve dit logo skal have ved at trykke på den lille firkant oppe i venstre hjørne. Du kan vælge de af Canva definerede farver, eller du kan indsætte din egen farvekode ved at trykke på “+”.
  3. Når din baggrundsfarve er valgt, kan du indsætte et symbol, der passer til dine stories. F.eks. hvis du vil lave et highlight med alle dine rejser, kan du søge efter en palme eller kuffert i søgefeltet. (Vælg også gerne “illustations” for at få et symbol frem).
  4. Tryk på det billede, du vil have, og så kommer det straks ovenpå dit baggrund. Herefter kan du så justere størrelse mm.
  5. Download dit logo og send det til din mail, så du kan gemme det på din telefon.

coverbilleder instagram highlights

 

Gør dit logo som coverbillede på Instagram story:

  1. Nu mangler du bare at få logoet op i dine Instagram story highlights og for at gøre det skal du først dele det i din story. MEN hvordan skal man gøre det uden at spamme alle sine venner? Se HER kommer tricket;
  2. Du kan nemlig på Instagram både vælge at dele med “nære venner” og “alle venner”, når du deler en story. Nære venner kan være en enkelt person, som f.eks. din kæreste, mor eller bedste ven, så hvis du bare lige advarer ham/hende, så kan du nøjes med at dele med “nære venner” og stadig efterfølgende have mulighed for at bruge billedet som cover i dine Instagram story highlights.
  3. Del dit nye logo med “nære venner”. Tryk på plusset under din profiltekst, og nu kan du så lave dit highlight – og vælge dit nye logo som coverbillede.

Tips eller tricks til nogle gode highlights? Eller spørgsmål? Skyd løs i kommentarfeltet 😉

Se også: 5 tips til repost med (god!) stil på Instagram

instagram stories highlights

4 Comments

  1. Hej:)
    Jeg har haft lagt en historie ud på min Instagram. Som jeg efterfølgende har valgt at have i højdepunkter.

    Min profil var privat da jeg lagde historien ud.
    Nu er min profil ikke privat længere, men jeg kan se, at profiler der går ind på min profil nu – ikke kan se det jeg har lagt ud som højdepunkt.

    Er det fordi jeg har haft lagt historien ud da min profil var privat?

    Kan jeg gøre noget, så folk kan se den?

    Hilsen Maria

    • Camilla Reply

      Hej Maria, det er et godt spørgsmål, du kommer med der. Har du prøvet at gå ind på selve historien, trykke på prikkerne i bunden og så “indstillinger for historie” og så derinde tjekke at historien ikke er skjult for alle dem, der ikke før kunne se med? Kh C.

  2. Hej Camilla,
    Super god (video)guide du har lavet! Jeg har nu lavet det, som der skal være cover til en highlight story, som allerede ligger der. Men når jeg i arkiv vælger det, som jeg har valgt skal være det nye cover, så skal coverbilledet også blive liggende i highlight-storyen for, at jeg kan bruge det som cover. Jeg har så prøvet at fjerne den fra highlight-storyen igen, men så kan jeg ikke vælge det som cover. Har du tips til, hvordan jeg kan gøre dette? 🙂

    Mvh. Caroline

    • Camilla Reply

      Hej Caroline, og tak for din kommentar. Dejligt det kan bruges! Du kan desværre ikke undlade at have coveret med som en del af dine highlights, hvis du har delt det med alle i første omgang, men hvis du nu har delt dit coverbillede kun med nære venner, som jeg anbefaler i videoen, så vil det kun være dine nære venner der ser det. 😉

      Kh Camilla.

Write A Comment