Gili ø-hop er en sindssyg fed oplevelse, som jeg ville ønske alle mennesker på kloden fik mulighed for at prøve. Nu hvor jeg sidder tilbage i København med en urviser, der siger 10.35, men en himmel udenfor der siger 22.35 sommertid (hvor er her bare mørkt!) og -3 grader i stedet for +30. Ja, så er det mildest talt en lidt flad fornemmelse. Jeg kom hjem for en lille uge siden, men er stadig i min egen lille boble indhyllet i længsel og drømme. Hvorfor sidder jeg nu her på den flade igen og drikker kaffe og overspiser computersnacks?
Hvordan var jeg lige så heldig at tilbringe 5 dage på Gili-øerne? Uden biler, uden scootere (kun et par drevet på el), med lokalt skattekammer af bl.a. sweet potato/yams og eksotiske frugter, kokosvand billigere end almindeligt vand, øde sandstrande, dage med hovedet under vandet og synet af koralrev, farverige fisk og havskildpadder og samtaler med, hvad der må være verdens sødeste befolkning? Kære indonesere, flere af jer kan roligt stille op til servicekonkurrence mod både Eleven Madison Park, Noma, D’Angleterre og alle de andre. Ja, okay måske lige lidt lavere i starten. Men man forstår pointen, ik?
Jeg tror altid, jeg vil huske det øjeblik, da jeg landede på 1. Gili-ø (Meno). Kufferten blev kastet over rælingen på speedbåden, og jeg hoppede ligeud i vandet. Mine gamle, men ellers stadig okay fine Ilse Jakobsen klipklapper i støvet blå glimmer-look blegnede i forhold til det krystalklare vand. Med det samme vidste jeg det; DET HER sted. Det er det simple ø-liv kogt ned til en yderst eksotisk og luksuriøs bouillonterning.
3 x Gili ø-hop: DEN minimalistiske, chillede og festlige
Når man rejser på denne Gili ø-hop kommer man både forbi Ubud, Sanur og Gili-øerne. Jeg kommer til at skrive om Sanur og Ubud i et senere indlæg, men vil stille skarpt på de tre Gili-øer i dette. Dem er der nemlig ekstremt mange ting at sige om.
Og det mest fantastiske af det hele? Du kan i princippet nå at besøge alle Gili-øerne på en dag! De ligger en meget kort sejltur fra hinanden.
Her kan du læse om mit indtryk af hhv. Meno, Air og Trawangan, som har ligheder, men også er vidt forskellige:
Gili Meno
Skal vi ikke bare starte med min personlige darling; GILI MENO! Den minimalistiske ø (og “honeymoon-øen”) som hylder det simple liv i bare tæer (eller klipklappere) fra morgen til aften, med en go’ bog, en lille sejl- eller snorkletur, en omgang yoga og middag på selve stranden til synet af hav, hav og hav. Kun afbrudt at levende lys og en tjener i ny og næ. Øen opfylder ALLE mine vildeste forestillinger om et Robinson-ophold i luksusudgave – og en mulighed for at trække stikket 100% og bare være i omgivelserne.
På rejsen bor man på Seri Resort lige på stranden. SÅ lækkert! Der er koralrev lige uden for hotellet, en 100% vegetarisk café og en strandrestaurant, yoga to gange om dagen og det sødeste personale, der hopper og springer for én. Og altid husker gæsternes navn. Det synes jeg simpelthen er så flot! Du bor i små lækre hytter lige ved stranden med en hyggelig terrasse med hynder, hvor du lige skal skylle dine fødder med vand fra en stor krukke, inden du går indenfor. Simpelt liv. You see? Faktisk har det her hotel, alt man har brug for til at slappe af. Vi fejrede nytårsaften her med den lækreste buffet, dans i bare tæer, live band og et godt grin (og fyrværkeriaffyring) med en masse lokale. Så skønt! Lej en cykel på hotellet og se resten af øen. Snup også en ekstra lækker middag på nabohotellet Mahamaya og nyd solnedgangen der.
GILI Air
GILI AirÅh, jeg nåede altså også at blive virkelig glad for Gili Air. Ikke mindst dens solnedgange og skønne spisesteder og strandbarer. Vi ankom her 1. januar med – skal vi sige – en enorm træthed. Og sult! I grønneste omgivelser på Captain Coconuts Gili blev vi præsenteret for den brunch, som gårsdagens champagnekur lige sukkede efter; bowls med en masse snaskede grøntsager, squash- og majsfritters fyldt med god dressing og saftighed. Iskaffe og frisk juice. Her kunne man sidde i timevis. Hvis det da ikke lige var fordi man også skulle forbi Mowies og smage deres skønne pulled jackfruit tacos (tak for anbefalingen, Isolde). Og indonesisk jamu og de lækre mexicanske tacos eller spændende veganske retter på The Mexican Kitchen, som min Gili og Bali-berejste veninde Camilla anbefalede.
Og så skal du nå at sidde her i timevis og se solen gå ned med fødderne godt placeret i sandet. Aaaaah!
Du kan sagtens gå hele øen rundt på en lille times tid. Gode 6 km som giver et rigtig godt overblik over de bedste steder på øen til mad, vandsport (paddleboarding) og shopping.
GILI Trawangan
Partyyyyy-øen er ikke til at tage fejl af. Der er et helt andet tempo på Gili T, som de andre to ikke kan (og nok heller ikke vil?) følge med til. Lige når man ankommer, er det meget hektisk, og først tænkte jeg bare; “Tag mig tilbage til Meno”. Men så lejede vi en cykel, og det gjorde alverden til forskel at cykle øen rundt og opleve den anden side af festlighederne. Her er der ligesom på Air masser af gynger, så man kan få taget det perfekte billede (se behind the scenes af den proces her).
Og så bor man på det fantastiske hotel Pandawa, med den største pool, hvor vandet er som at svømme i silke. For mit vedkommende var en dag på øen nok. Så vil jeg hellere bruge mere tid på de to andre øer.
Men hvis du skal til Gili og feste lidt også, er det bare at give den gas.
Der er også mange sunde og grønne cafeer på øen. F.eks. Pituq café (forbered dig på lidt ventetid) og The Banyan Tree. (Forbered dig på udsolgte varer . Men glæd dig, for det skyldes blot, at alt er lokalt (fra naboøen Lombok), og de får kun leverance en gang om dagen. Det sted er virkelig populært.) Går du efter mad med udsigt, er der ikke noget, der slår Casablanca og der her setup;
Lokale udfordringer og muligheder på Gili
Gili-øerne bliver beskyldt for at være turistede og overfyldt af plastik. Jeg vil sige, det handler om, hvor man opholder sig, om man selv tager ansvar – og hvordan man bruger øerne.
Ift. forurening og plastik, så er det jo på Bali og Gili som så mange andre steder et kæmpe problem. At det efterlades, men også selve det at komme af med skraldet. Flere af skraldespandene er overfyldte. Især på Gili T kan man se, at der er pres på. Men da vi var afsted, var der selv her rigtig mange steder, hvor det var forholdsvis uspoleret. Altså på nordsiden af øen.
Hvad kan du selv gøre?
Samle skraldet op! Da vi var ude og snorkle med havskildpadder, dykkede vores guide pludselig ned på havets bund. Jeg troede, han havde fundet en ny skildpadde, men nix. Det var såmænd en Coca Cola-dåse, som han samlede op og svømmede med, indtil vi nåede båden. Det inspirerede mig. Så resten af ferien gjorde jeg det samme. Og når jeg ville have hænderne fri, kom jeg simpelthen plastikken i bikinen. Så kan man fint svømme samtidig og få de uønskede objekter op på land. Jeg sørgede for at aflevere det i hotellernes skraldespande, som alt andet lige må have bedre ressourcer for at komme af med det. Men måske er det bare min forestilling.
Eco tax
Derudover er der flere steder på hotellerne mulighed for at betale en “Eco tax”, som går til at forbedre øernes tilstand. Der bliver gjort meget aktivt, var mit indtryk. F.eks. en fælles oprydningsdag på Gili Meno hver søndag.
Det kan også hjælpe, hvis man ikke bruger for mange vandflasker, og f.eks har en vandflaske med hjemmefra, som du løbende fylder med rent vand fra deres kilder. Flere kiosker mm. reklamerer for denne løsning!
Bilfri liv
Jeg er så inspireret af tanken om, at der ingen biler var overhovedet på Gili-øerne – og hverken larm eller tyk forurening. Jeg kunne tydeligt mærke forskellen fra Gili til Ubud, når det kommer til luftforurening, og det har virkelig sat mine tanker i gang, Hvordan kan vi have samme setup i alle andre lande. Bilfri København – ja tak. Jeg ville ikke klage! Men jeg ved godt, det ikke er nemt. Diskussionen går konstant på de mange udfordringer dette medfører. Og derfor var det også så inspirerende og givende at opholde mig på 3 øer, hvor det kan lade sig gøre. SÅ kan vi da også. Vi skal bare tro på det!
Se også: Vietnam rundrejse fra nord til syd!
Følg også med på Facebook, på Instagram: @copenhagenbyme og på Bloglovin’.
9 Comments
Smukke billeder! Men det er dælme sjovt hvor forskellige opfattelser man kan have af oplevelser. Vi sidder netop nu i Ubud, hvor vi kom til efter Gili for 4 dage siden.
Jeg var noget så skuffet over Gili, som ifølge min oplevelse slet ikke levede op til den forestilling jeg tidligere har fået fra billeder, og fra andre der har rejst dertil.
Jeg nåede ikke Gili Air, men nåede Gili Meno, som jeg helt sikkert også var mere til end Gili T, og som havde de fantastiske postkortstrande. Jeg synes ikke Gili T var frygtelig, men jeg har absolut heller ikke noget behov for, at komme tilbage dertil. Jeg synes mest af alt at 50 % af øen ligner en losseplads. Om aften var det super hyggeligt med kulørte lamper på samtlige strande, og hyggelig stemning, men om dagen synes jeg, at jeg blev mødt af et meget ærgerligt syn – Møg og affald, samt gamle bygninger i forfald. Jeg ved godt at det nu en gang er sådan at verden har udviklet sig, men hold op hvor blev jeg også ked af, at se alle de bunker af døde koraller 🙁
Jeg var afsted med min kæreste, og jeg tror helt sikkert, at fest og farver med en gruppe venner ville egne sig godt på Gili T, men for mit vedkommende ville jeg med min nuværende viden hellere have brugt min tid et andet sted. Men sådan bliver man jo rigere på oplevelser 😉
P.s det skal ikke tages som en kritik af dig, men som en anden vinkel på hvordan Gili også kan opleves 🙂
Hej Denise, og tusind tak! Hvor ærgerligt at Gili var en skuffelse for dig. Jeg var virkelig vild med ø-stemningen på især Air og Meno, som jeg virkelig drømmer mig tilbage til på denne kolde mandag.
Jeg ved ikke, om vores opfattelser af Gili T er sådan helt markant forskellige. Som jeg skriver i indlægget var lige den ø efter min mening ikke så attraktiv som de andre, og jeg vil hellere bruge mere tid på de andre to øer. Jeg synes dog, øhop er en spændende måde at opleve øerne og deres forskelligheder på, og så tiltaler ø-livet mig meget. Men ja, de døde koraler er virkelig, virkelig ærgerligt. Jeg har endnu ikke kunnet finde tal over, hvor mange koraler der er døde nu ift. tidligere, men man kan nok kun forestille sig at stigningen er markant. En kæmpe skam!
Hvad synes du så om Ubud? Og fortsat rigtig god tur!! 😉
Jeg er helt bestemt også til ø-liv og Meno var rigtig fin. Nusa Lembongan var også en skøn oplevelse for mig!
Ja det er virkelig synd med de koraller – virkelig øv!
Ubud synes jeg var ret fin. Jeg var glad for blandingen mellem natur og by. Selvfølgelig er der også skrald der som i mange andre lande rundt omkring hvor der ikke er lavet et system for flasker og diverse. Jeg tror bare den store forskel lå i, at jeg havde en anden forventning om Gili.
Ja, tit handler det hele så meget om forventninger. Jeg var forberedt på et meget turistet Gili og blev derfor meget betaget af og forelsket i især Gili Meno og ø-livet og generelt. Og ja, enig. Jeg synes selve byen var lidt kaotisk, men udenfor – og især på junglehotellet – var det bare helt fantastisk!
Ha’ en skøn dag Denise!;)
Kh C.
Hej Camilla
På vores Bali-rejse i 1990 var i den nordlige del af Bali (bl.a. Singaraja), området om Mt. Agung, og ikke mindst Ubud. Vi holdt os fra den store “metropol” i syden. Jeg har aldrig anbefalet nogen at tage til Gili øerne med mindre de kun var til sol og strand for det er det eneste man får. Da vi tog en afstikker til Gili’erne var planen at blive et par dage og se alle øerne men vi blev kun to nætter. Turistepoken var lige begyndt. De havde ingen strøm til andet end et enkelt køleskab som forsynede alle på øen med kolde drikkevarer. Der var rigelig plads mellem menneskene på stranden og skygge var der kun hvis du havde medbragt dig egen parasol, men kulturelt var der absolut intet at byde på udover et nedstyrtet japansk bombefly fra anden verdenskrig i havet udenfor den ene af øerne og ingen af os havde dykkercertifikat – kun strand og hav. Korallerne var heller ikke dengang som at snorkle ned i et af Jacques Cousteaus undersøiske skattekamre måske pga. den stærke strømning, ærgerligt at det er blevet endnu værre. Alt hvad der måtte være af lokalt kolorit til lands må derfor være blevet importeret i den mellemliggende periode. Hvis man er til roomservice er det i dag sikkert bedre, for det var det intet af dengang. Derfor tog vi hurtig tilbage til Bali for at kigge nærmere på Padang Bai, for på vej ud af færgelejet så vi en helt menneskeforladt strand til venstre for kajen som vi ikke havde læst noget om i nogen af vores rejsefører.
BTW: prisen for flybilet dengang var over 16.000 nutidskroner – for ÉN person.
Hej Manfred, og tak for din kommentar. Spændende at høre om dine oplevelser med Bali / Gili. Og ja sandt. Det kommer jo helt an på, hvad formålet med at rejse er, når man tager afsted, om man kan li’ Gili eller ej. Personligt var jeg afsted for at koble helt fra og opleve det minimalistiske øliv i stille og rolige omgivelser med yoga, svømme-, -løbe og gåture ved vandet og lækkert mad, og så var Gili Meno bare helt perfekt. 2018 var et hektisk år herhjemm, så en helt stille og rolig tur var lige, hvad vi havde brug for.
Hvor er det vildt at tænke på så meget, at flypriserne er faldet. Det må virkelig have været en stor rejse for jer dengang!;)
Kh Camilla.
Ja det var en stor rejse! Jeg var lige flyttet til København og var begyndt at tjene rigtige penge. På det tidspunkt boede jeg på et værelse hos Ejler Billes bror. Det var Ejler Billes rejser til Ubud for at male der inspirerede os (vi var fire venner dengang) til turen, så kulturmøde var i højsæde. Og det har det været lige siden. Fx. to uger Japan, hvor en kollega brugte sine sparsomme to ugers optjent ferie for at vise os japanernes Japan.
Hej
Jeg vil lige hører var du på Bali og Gili i januar ? Hvis ja var det så fint nok selvom det er regntid?
Mvh Mia
Hej Mia og undskyld mit sene svar – har simpelthen overset notifikationen. Går udfra mit svar ikke er så relevant længere, men du får det lige alligevel. Og ja, jeg var der i dec/januar og det gjorde slet ingenting med regntiden. 😉 Kh Camilla.