Plant power food er åbnet på Fælledvej på Nørrebro. På vejen som forbinder gennemfartsstemningen på Nørrebrogade med den lokale slentrevibe ved Sankt Hans Torv – og lige ved siden af kagedarlingen Woopie. Lige inden jul var jeg forbi sammen med bæredygtig partner Johanne og prøve stedet. Det var en hurtig, men super hyggelig frokost.

Stedet er så fint, minimalistisk og hyggeligt. Fyldt med alt det lys, vi ellers ikke ser meget af i de kolde vintermåneder. Der er også godt med plads til både forretningsmødet, parmiddagen eller hygge i større selskaber. Og man ville også sagtens kunne arbejde herinde et par timer. Servicen jeg oplevede var fin, uden at være skelsættende.

Man bestiller ved kassen, og der er mange ting at vælge mellem. Jeg valgte deres power bowl (119,-) med 3 slags kartofler og Roots Kombucha (vigtigt!), mens Johanne snuppede deres svampe sandwich og lemonade.

Plant Power Food på Nørrebrotjen penge på blog og konsulentarbejde som selvstændig

Plant power food Bowl: Instagram-venlig, men god?

Min bowl ankom og lignede himlen over Rådhuspladsen nytårsaften. Et væld af farver og både klassiske kartofler og sød kartoffel. Det virkede umiddelbart helt perfekt. Bortset fra at der efter min mening var (alt) for mange af de klassiske kartofler. De fyldte mindst halvdelen af salaten. Selvom jeg generelt ikke er “klassisk kartoffel”-fan, så medgiver jeg, at den rette tilberedning kan gøre spisen ganske delikat. Men når kartoflerne bare er kogte, så synes jeg det er for kedeligt. Og det var de desværre herinde. Flere af dem var dog også lilla, hvilket gav det vildeste syn. Men Instagram-venligt mad er trods alt ikke altid nok, og generelt manglede salaten smag. Til gengæld smagte de sorte raw crackers på toppen af salaten virkelig, virkelig godt.

Det var ikke dårligt. Slet, slet ikke. Jeg synes bare, det er sådan et lovende koncept, at det ærgrer mig, at jeg ikke kunne gå derfra med armene højt hævet i vejret. Jeg havde ærlig talt skudt det til at være et nyt absolut yndlingssted. Men der er mange andre ting på menukortet, som kunne være værd at komme tilbage og teste. F.eks. bagt fyldt sød kartoffel som jeg indtil videre kun har smagt herhjemme ( se opskrift på bagte søde kartofler med fyld og  bagt sød kartoffel med ratatouille og tahin).

Måske du har været forbi Plant power food og smagt en ret, jeg burde prøve?

Plant Power Food
Fælledvej 15,
2200 København N
Åbent hver dag 10.00-20.00

vegansk bowl på nørrebro

————————————————————————————————————————————————————

Læs også: 5 X YNDLINGS VEGETARBURGER I KØBENHAVN

Ps. Vidste du at jeg har lavet en lukket Facebook-gruppe for dig der vil leve mere bæredygtigtDu kan være med lige her!

Følg også med på Facebook, på Instagram: @copenhagenbyme og på Bloglovin’.

2 Comments

    • Camilla Reply

      Uuuuh fedt. Sådan rigtig god brunch?! Det vil jeg helt sikkert gøre. Jeg tænker, den fortjener en chance til. 😉

Write A Comment