Copenhagenbyme.com

 

> Tak for alle de dejlige svar. Konkurrencen er slut, og vinderen blev Laura her på bloggen og Eva inde på Facebook. << Håber vi alligevel ses til langbordsmiddag (billetter her) <

I forbindelse med Copenhagen Cooking & Food Festival afholder Fisketorvet næste lørdag, altså den 26. august kl. 19-21 Langbordsmiddag i “det fri”. Med udsigt til vandet og himlen langs vandet. Aaaah, det lyder altså lækkert! Jeg synes simpelthen, det er så fedt, at flere og flere initiativer i byen kredser om at bruge naturen og både vand, grønne områder og geniale initiativer – som den geniale cykelslange lige her ved Fisketorvet.  Og så synes jeg simpelthen det er så hyggeligt at sidde sammen i flok. Være sammen uden nødvendigvis at snakke sammen hele tiden. Og  så bare nyde både god mad, vin og København på en sommeraften. (For det kommer selvfølgelig til at være sommer netop denne aften ;o)

Selve området omkring Fisketorvet ved vandsiden er altså stærkt undervurderet! Og hvor har jeg bare tit drømt om at bo i en af de boliger ved havnefronten. Det er simpelthen københavnsk idyl, når der er aller finest. Forestil jer lige at sidde der under broen og sige “skål”!

3 retters menu fra LêLê Street Kitchen:

Der kommer denne aften til at være mad fra LêLê Street Kitchen (se hele menuen her, og det bliver så første gang jeg får vietnamesisk mad efter vores 3 ugers sommerferie i forårsrullernes fædreland. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan den nordiske version smager efter sådan en tur. Faktisk viste vi billeder fra vietnamesisk mad i København, da vi var afsted, og vietnamesierne var ret imponerede over den flotte anretning. De mente, det så bedre ud end i Vietnam, haha!
Du har nok gættet det. Jeg skal afsted – skal du også? For så skal du da prøve lykken her!!
langbordsmiddag for to ved Fisketorvet til Copenhagen Cooking 2017
Jeg har nemlig fået sponsoreret billetter til eventet og fået mulighed for at udlodde 2 x 2 billetter til jer (2 på bloggen og 2 på min Facebook-side). Du kan altså vinde en lækker tre-retters menu fra LêLê Street Kitchen  (se hele menuen her) inkl. vinmenu og dejlig live musik for dig og en ledsager.

Sådan vinder du 2 BILLETTER TIL LANGBORDSMIDDAG med Copenhagen Cooking 

Beskriv den bedste middag du har haft i det fri i kommentarfeltet nedenfor. Jeg trækker lod mellem svarene og kommer der nogle særligt gode beskrivelser, deler jeg dem også her på bloggen efterfølgende.  Konkurrencen slutter på fredag d. 18. august kl. 12.

Held og lykke! Jeg glæder mig til at finde ud af, hvem der skal joine mig ved det lange bord! 😉

Vil du sikre dig en plads allerede nu, kan du også købe billetter til langbordsmiddagen her. 

**** Yderlige Konkurrencebetingelser****
Præmien udloddes i samarbejde med Fisketorvet og Copenhagen Cooking og har en værdi på 2 x 540 kr. og alle over 18 år kan deltage. Vinderen kontaktes direkte og får sendt billetterne per mail. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter og udløber når eventet er overstået d. 26. august.

copenhagen cooking København 2017

19 Comments

  1. Line Olesen Reply

    Sommeraftener med stenovnspizza i mine svigerforældres hus ned til Roskilde fjord. De må være noget af det bedste i det fri.

  2. Jeg synes alle middage i det fri har et eller andet magisk over sig.. den bedste oplevelse var dog noget så simpelt som spejlæg og slagterens bacon, suppleret af frisklavet kaffe, efter en overnatning på stranden på Bornholms nordkyst. Helt simpelt, helt magisk!

  3. Jeg havde en dejlig middag på ØsterGro. Det var meget smukt oppe på taget blandt alle planterne og så var maden også rigtig dejlig 🙂

  4. Det findes ikke noget mere ’sommer i Danmark’ end middag under åben himmel. Dette ville være en fantastisk mulighed for at hylde dette og suge det sidste (eller første 🙂 ud af sommeren. Min bedste middag i det fri var nok vores egen sommerfest sidst år med gården fuld af mennesker.

  5. Marie Lundholm Reply

    Uh, der er ikke meget, som slår picnic ved Seinen i Paris 🙂 🙂

  6. Det var total low key, men på en strand i USA ned af highway 1, hvor vi havde købt alt for meget pizza. Pizzaen blev nydt til solnedgang – og efterfølgende fodret måger med den. Det var en skøn aften – godt
    minde fra tiden med min far – og en dag vi af uforklarlige årsager ofte mindes i familien ❤️

  7. Sommerferie i Italien med familie, venner og kæreste 2012 – en tradition vi altid har gjort er, at sætte os alle på stranden med tæpper, små campingborde og stole, stearinlys og lækker Italiensk vin og nydt solnedgangen over Gardasøen. Mændene har senere hentet pizzaer, som vi alle har nydt.

  8. Mit absolut favorit “middagminde” i det fri fandt sted i en lille jolle på Mølleøen for 1 år siden, hvor jeg overraskede min søde kæreste med en picnickurv med diverse lækre tapasretter og den obligatoriske flaske champagne. Det hele var meget “Anja & Viktor”-scenen i robåden (Kærlighed Ved Første Blik) møder Ryan Gosling og Rachel McAdams i The Notebook (dog uden skybrud – heldigvis!). Alle slags måltider smager, efter min mening, altid bare liiige lidt bedre “ude under åben himmel” () og denne dag var ingen undtagelse. Svanerne og ænderne som fulgte vores lille jolletur trofast fik da også en lækker lille haps eller to med på vejen. Ren idyl som højst sandsynligt skal gentages inden længe :0)

    • Camilla Reply

      Hej Laura, sikke en fin historie. OG du er blevet trukket som vinder af konkurrencen. Hurra!! Send mig din mail, så sørger jeg for at du får billetterne 😉

  9. For ikke mere end én måned siden oplevede jeg den fineste middag i det fri nogensinde. Middagen gik under temeat “italiensk afton” og foregik på en bådbro lige ned til den fineste sø i Dalarne. Hele eftermiddagen forberedte vi bruschetta, friske pasta og cremet tomatsauce til middagen, der selvfølgeligt skulle rundes af med hjemmelavet panna cotta. Middagen blev klar, serveredes til 12 personer omkring langbordet på bådbroen og det passede perfekt med, at vi kunne spise i solnedgangen, der spejledes i søen, med “Thats amore” og andre italienske klassikere i baggrunden. Der sad vi til kl. 3 om natten. Det var magisk!

  10. En simpel middag med engangsgrill og pastasalat på stranden omgivet af Sankt hans bål og de skønneste veninder, er den middag i det fri, der står i min erindring som det bedste minde.

  11. hjemmelavede sandwich og snacks af forskellig slags, champagne, kanten af havnebassinet i Roskilde Havn, min mand og sommer – det er den skønneste uden-dørs spiseoplevelse – nærmest magi <3

  12. Det var den gang jeg mødte min kæreste i Tivoli og fik vi spiste sammen. Det var meget hyggeligt. 🙂

  13. Husker især en aften for en del år siden hos SULT med tre iskugler af forskellig temperatur – mums!

  14. Den bedste middag i det fri må blive ved en shelterplads på Møn med skov i ryggen og udsigt over vandet og med min kæreste ved min side. Maden var ganske vist nok temmelig simpel, da vi var på vandretur, så det skulle ikke fylde og veje for meget. Alligevel nød vi den i dén grad. Det gør man nemlig, når kroppen er træt og selskabet behageligt

  15. Camilla Hovej Reply

    Det bedste minde, jeg har fra en dejlig middag i det fri, er fra en fantastisk tur på Bakken hvor hele familien var afsted (det inkludere 8 voksne og 6 børn :)).

    Vi startede at gå rundt på Bakken men da sulten begyndte at melde sig, så flyttede vi selskabet ud i skoven, hvor vi sad på tæpper og hyggede med lækker mad. Vi havde pakket den helt store picnic kurv fyldt med pølsehorn, pizzasnegle, frikadeller, rugbrødsmadder, frugt og grønt – prikken over iét var de flotte Minions muffins min niece på 14 år havde bagt til turen.

    Det var simpelthen så hyggeligt og så er det altid dejligt når familien er samlet <3

  16. Jeg husker en aften, hvor to af mine kokkeveninder og jeg havde lavet “fransk aften” på Nørrebro. Vi havde tegnet fransk overskæg og kørte fransk accent, drak fransk vin i store mængder og smovsede os igennem en hjemmelavet fransk menu. Mad med hjertet med folk der betyder noget, er altid det bedste.

  17. Anne Sophia Reply

    Mit yndlings udendørs spisested er stranden, om det er på Maldiverne eller Amager strandpark er ikke det vigtige, men det skal helst være efterfulgt af en aftendukkert.

  18. Mit bedste minde var en magisk aften på stranden i Thailand. Min kæreste og jeg spiste lækre rejer og ’springrolls’ i sandet imens vi så solen gå ned.
    Udsigten, maden, stilheden og selskabet….et af de øjeblikke, en oplevelse der på flere måder var smuk og dejlig❤️

Write A Comment