Halong junk boat i Vietnam. Perfekt rundtur til Vietnam i sommerferien med Yaneeda.comCopenhagenbyme.com

Sommerferie 2017? Altså efter at have tilbragt en weekend på Bornholm til folkemøde, fristes jeg til at konkludere, at jeg sagtens kunne holde ferie i Danmark. Lidt færre tømmermænd og træthed, tak. Men vand, strand, grønne områder, fremragende mad… og øhm. Sol. For den er der jo helt sikkert, ik? Eller skal jeg flytte kommaet lidt? Det er ikke til at vide. Endnu ;o)

Dog skal jeg i år noget andet til juli. Og jeg må dog indrømme, at jeg har svært ved at få armene ned over mine planer. JEG SKAL NEMLIG PÅ RUNDTUR …. I VIETNAM!! Fra nord til syd. Vietnam har ligget øverst på min liste som rejsedestination siden jeg i gymnasiet ville analysere L’amant af Marguerite Duras uafbrudt, til jeg kørte min fransklærer træt. Tænk at kunne tale fransk og samtidig rejse i så smukke, grønne og fine omgivelser. (Det er en forsvindende del af befolkningen der taler fransk i Vietnam i dag, har jeg så senere fået at vide. Lille detalje!) Og så er der køkkenet. Frisk forårsruller, phó, avokado, alt med kokos, koriander. Og bare friske råvarer. Åh manner. Det er lige mig!vietnamesiske-foraarsruller

En sommerferie der støtter de lokale helte 💚

Vi rejser afsted med mit yndlings rejseselskab Yaneeda.com, som jeg har rejst med så mange gange før. Se f.eks. her, og her. Denne gang har vi lavet et samarbejde, hvor jeg rejser afsted med en rabat og skal så arbejde lidt undervejs og lave video, billeder mm. Det er helt perfekt at kunne samarbejde med nogen, som laver sådan nogle fede ting. Yaneeda.com slår sig på at være bæredygtige (så bæredygtige som rejser nu kan være), fordi de støtter lokale rejseagenter, som jo ofte kender de bedste, skjulte perler af hoteller og samtidig kan gøre rejserne billigere, fordi der ingen mellemmænd er. Færre kæder, færre penge der ender i udenlandske kapitalfonde. I stedet mere autenticitet og penge der bliver i landet og støtter lokalsamfundet. Jeg synes, det er genialt! Og det er der mange få andre rejsebureauer, der kan prale med…

Vietnam Mekong Delta

Min sommerferie – den korte og den lange version

Den korte version får du her:

Dag 01:  Ankomst Hanoi
Dag 02: Sightseeing i Hanoi
Dag 03: Bac Ha marked i Sapa
Dag 04: Trekking i Sapa
Dag 05: Besøg i Cat Cat valley
Dag 06: Halong Bay Cruise
Dag 07: Halong Bay
Dag 08: Halong Bay
Dag 09: Hanoi på egen hånd
Dag 10: Hoi An
Dag 11: Hoi An
Dag 12: Hoi An
Dag 13: Hoi An
Dag 14: Hue
Dag 15: Motorcykeltur i Hue
Dag 16: Sai Gon (Ho Chi Minh City)
Dag 17: Sai Gon sightseeing samt besøge Cu Chi
Dag 18: Cykeltur i Mekong Delta og overnatning hos private (homestay)
Dag 19: Det flydende marked i Mekong Delta
Dag 20: Sai Gon på egen hånd
Dag 21: Afrejse ;o/

Her kan du se hele det program, som vi skal på i detaljeret version. 

Vi har valgt at forlænge de 15 dage i ovenstående link med yderligere 6 dage. Sådan nogle ændringer fra alle os besværlige typer, er de fleksible med på alle deres rejser. Så vi får 3 ekstra nætter i Hoi An (fordi det sted virker til at være for lækkert!), 1 ekstra i Hanoi, 1 ekstra i Sapa og 1 ekstra i Ho Chi Minh. Grunden til at vi tager til Sapa før Halong Bay er, at vi så kan nå markederne Can Cau market og Bac Ha market hhv. lørdag og søndag.

Lyder det ikke vildt fedt? Og hvad skal jeg glæde mig mest til? Vietnam-globetrottere jeg kigger på jer!!;)

Sommerferie i Vietnam. Ha Long Bay
Alle billederne i indlægget er venligst udlånt af Yaneeda.com
Author

4 Comments

  1. Ej hvor lækkert Er sikker på at du kommer til at nyde Vietnam i fulde drag. Vi er selv ret begejstrede for landet – specielt maden. I 2010 rejste vi rundt fra nord til syd, og i efteråret 2015 var vi i Saigon, hvor vi levede af banh mi og bun cha

    • Camilla Reply

      Ej hvor fedt, Laura. Jeg glæder mig også sindssygt meget til maden. Og iskaffen. Og yogaen. Og naturen 😉 Og sådan! Så kender I jo bare Vietnam godt. Hvad er det fedeste I har oplevet? Og sjovt du skriver det med Banh mi. Fik at vide af ejeren på District Tonkin, som ofte besøger landet, at banh mi faktisk ikke er så udbredt?!

  2. NO WAY! Du kommer til at ELSKE Vietnam. Det er simpelthen det skønneste land og på hvert et gadehjørne er der nye oplevelser. Folkefærdet er nogle af de sødeste jeg nogensinde har mødt og maden er bare fantastisk. Jeg selv rejste rundt i både Ho Chi Minh, Da Nang og Hoi An og sluttede så i Hanoi. I alt 12 dage og det var alt for lidt – så det er virkelig fornuftigt at du har flere dage, for de kommer til at gå så hurtigt. Spis Pho til du nærmest kaster op, for det smager SÅ godt. Og spis det gerne til morgenmad! Det er der utroligt mange vietnamesere der gør, og det er vildt hyggeligt at sidde blandt lokale og spise morgenmad på små cafeer. I Hoi An skal I leje cykler og cykle rundt i byen. Man mærker virkelig den franske kolonitid og får straks oplevelsen af at du er i Frankrig. Der er især utrolig hyggeligt ved vandet, hvor der på den ene side er små restauranter og på den anden lidt mere natteliv. Både bagerier og kaffe er utroligt lækkert (bagerierne har de fra den franske kolonitid) og det gør også deres banh mi så lækre. Kaffen smager af chokolade, så hvis du er til det, så vælg altid vietnamese coffee. Og køb gerne weasel coffee med hjem eller smag det dernede (det er kaffe produceret af weaseldyret, der seriøst spiser kaffebønnerne og efter de kommer ud igen ristes bønnerne). Åh hvor ville jeg ønske det var mig! NYD DET :-)))

    http://cillesunivers.dk/

    • Camilla Reply

      Ej wow Cille. Slap af så mange gode tips. Jeg har lyst til at købe den der kaffe med det samme. Ja tak til chokolade og kaffe på én gang…. og Frankrig!!! ;o) Har du også skrevet indlæg om dine ture? Og har du tjekket mit nye pho-indlæg, hvor jeg er på jagt i København? Det passer jo bare helt perfekt til dine tips. Åh jeg glæder mig så meget, og endnu mere efter din kommentar. TAK! Og god weekend 😉 Kh C.

Write A Comment