Nespresso kaffemaskine med mælkeskummer - model Lattissima. Bøtter fra Bloomingville og kaffekopper fra Royal Copenhagen. Holder til brugte kapsler og pose til genanvendelseIndeholder reklame

Kaffeordningen på hjemmekontoret i hverdagen? Jamen den står min hvide Nespresso-maskine altid for. Det bliver rundt regnet til 2-3 kopper hver dag, og ærligt talt så glæder jeg mig som et barn til hver eneste gang, jeg skal ud og brygge en kaffe. Lyden, duften og forventningens glæde … Aaaaah… Den der ofte får op om morgenen.

Jeg fik min Nespresso-maskine, inden jeg sådan for alvor begyndte at interesse mig for bæredygtighed, og jeg har altid syntes det var et sejt brand, som emmer af luksus, god service og kvalitet. Derfor er jeg også stolt af at samarbejde med dem og være med til at udbrede kendskabet til deres nye udvidede genanvendelsessystem. Men er kaffe fra Nespresso, bæredygtig kaffe?  Det er jeg gået i gang med at undersøge. Og det stod faktisk ikke så slemt til på “bæredygtighedskontoen”, som jeg frygtede.

Lad os starte med den gode nyhed; forbedret genanvendelse:

Hurra for genanvendelse!

I weekenden skrev jeg om sortering af skrald, og om Nespressos nye tiltag, som gør det lettere at sende sine brugte kapsler til genanvendelse. Kapslerne bliver til nye kapsler og kaffegrumsen bliver til kompost. Voila! Det er klart, at 100% nedbrydelige kapsler umiddelbart virker mere ansvarligt, men det er et kæmpe plus i min bog, at aluminimum giver kaffen bedre kvalitet og kan genbruges til evig tid. Der har dog længe været tale om et overforbrug af aluminimum på den konto, og det er derfor SÅ afgørende og sejt, at Nespresso nu gør det lettere for os rent faktisk at få smidt de farverige kapsler til genbrug. Og at vi rent faktisk gør det!

Skal vi ikke lige love hinanden, at vi får afleveret vores kapsler fremover? Faktisk ved hele 59% danskere IKKE, at aluminimum kan genbruges. Og vi har jo som forbrugere også et enormt ansvar! Jeg skal i dag have afleveret den første pose på posthuset.  Det kræver lidt planlægning i starten, kan jeg mærke, men SÅ kører det forhåbentlig og bliver en vane.

Læs mere om, hvordan det præcist fungerer her!

Hvad nu med alle de der mærkningsordninger?

Husker I, da jeg fik Asser fra hipsterkaffe.dk til at skrive om hvordan bæredygtig kaffe er den bedste kaffe? Asser påpegede, at det bedste var Direct Trade-kaffe, og derefter at kaffen er Rainforest Alliance-, UTZ- og Fairtrade-certificeret. Nespresso er ikke UTZ-certificeret og økologisk, da det ikke er alle af deres markeder, hvor denne ordning giver praktisk mening.

Nespresso har dog deres helt eget bæredygtighedsprogram kaldet AAA, som faktisk er blevet til i samarbejde med Rainforest Alliance. Programmet skal ifølge Nespresso selv beskytte det naturlige miljø og farmernes velfærd i de 12 lande, som de udvinder kaffe fra.  Deres mål er at købe 100% af deres kaffe gennem AAA-programmet i 2020.
Du kan læse mere om det initiativ her.

Jeg har spurgt Asser, hvad han tænker om  Nespresso og bæredygtighed, og hans kommentar var blandt andet;  “Det er måske de færreste, der tænker over det, men Nestlé er sammen med to-tre andre firmaer den absolut største aftager af kaffebønner på verdensmarkedet. Så selvom man har gode CSR-initiativer for bønderne, så vil det på nuværende tidspunkt i praksis være umuligt at sikre, at alt kaffe er dyrket under bæredygtige forhold.”

Det ville i min optik være fantastisk, hvis Nespresso var økologisk og 100% bæredygtigt, men sådan er det desværre ikke lige nu/endnu. Så skal man gå til en mindre og lokal forhandler, som kræver research at finde frem til og eksempelvis sjældent kan findes i supermarkederne.

Derudover er der mængden af den kaffe, vi drikker. Har den ikke også noget at sige i regnskabet? Det leder mig til næste punkt og en lettere forargelse;

kaffemaskine og mælkseskummer - genbrug af kapsler fra Nespresso og aluminimum

Seriøst. Vi smider for meget kaffe ud!

Det her punkt er det, der for alvor giver mig tro på kapselkaffe; Mængden af kaffe og ressourcespild! Herhjemme på kontoret ville en kande kaffe oftest ikke fungere. Min kaffe skal gerne være brændvarm – og kvalitet er alfa omega. Instant kaffe er altså ikke en mulighed. Med kapslerne er jeg sikker på kun at skænke det op, jeg kan drikke. Og samtidig drikker jeg også mindre kaffe, end jeg ville gøre, når der kommer en kande på bordet.

Og seriøst, ik? Vi smider for meget kaffe ud! Jeg har ofte – som i VIRKELIG ofte været vidne til litervis af kold kaffe, som hældes ud i vasken til ingen verdens nytte. Jeg har været på mange arbejdspladser og til selskaber og middage, hvor kaffe er gået til spilde i så store mængder, at det er tåkrummende pinligt. Et uafhængigt studie viste i 2011, at når filterkaffe og vand til instant kaffe bliver drukket rub og stub, så er den måde at drikke kaffe på, den mest bæredygtige. MEN hvad når det ikke sker? Fakta chokerer mig ret meget; hele 200 millioner kopper filterkaffe ender med at blive smidt ud i Danmark om året ifølge Nestlé.

“Som teknologi er kapsel-maskinerne ikke en decideret dårlig løsning, så længe kapslerne bliver genanvendt. Da kaffen er single serve, er der heller ikke noget nævneværdigt ’spild’. For mig er det allermest positive ved kapslerne dog, at de kan være med til at få forbrugerne til at få øjnene op for kvalitetskaffe”. Tilføjer Asser fra Hipsterkaffe, da jeg taler med ham.

Kvalitet og pris betyder jo også lidt…

Og ja tak til kvalitet! Jeg kan selv tydeligt smage forskel på de kaffekapsler man kan købe rundt omkring i supermarkedet og Nespressos egne. De smager bare meget bedre, synes jeg. Især efter en periode, hvor jeg ikke har fået det i noget tid. Da jeg var studerende, følte jeg det var dyrt at købe kapselkaffe, men i dag er jeg faktisk overrasket over prisen. 3 kr. per kapsel for en luksusvare importeret helt fra Afrika(!). Det er da virkelig fair. Jeg betaler endda gerne mere for 100% bæredygtighed over hele linjen og  håber på flere gode initiativer fra Nespresso på det område fremover.

Man kunne jo også droppe kaffen helt?
Øh, nej.

Kaffe er nok den luksusvare, jeg vil give afkald på som den allersidste i verden. Det er farligt at skrive med fed lige nu og her, men jeg vover pelsen;  faktisk er kaffe vigtigere for mig end både chokolade. OG vin. Det siger dæleme ikke så lidt! #BareKaldMigAfhængig.

Hvad er dine holdninger til bæredygtig kaffe? ♻️ ☕️

Indlægget er sponsoreret af Nespresso, men holdninger til produktet og ideer til indhold er 100% mine egne! Jeg har mange holdninger til, hvem jeg samarbejder med og reklamerer udelukkende for virksomheder, som jeg kan stå inde forog som er relevante ift. bloggens fokus. 

Write A Comment