• … Smagte jeg i denne uge tibetansk/nepalesisk mad for første gang. Det skete på Nepali Bhancha på yderste Nørrebro (Tagensvej 102), og selvom indretning og beliggenhed var so-so, så var maden rigtig god og der var mange vegetariske muligheder. Prøv bl.a. deres samosa og veggie karry til hovedret.
  • … Kan I måske huske vores gode snak om plastik(over)forbrug? Zetland bringer her er en ret interessant vinkel, som vender bøtten og ser fordelene ved plastik – hvis det bruges ordentligt. Kun 10,5% af plastikposerne i Danmark bliver i øvrigt genbrugt. Virkelig.ikke.meget!
  • … Er jeg ligesom alle andre (ikke mindst hele Instagram-land) ret vildt med pæoner i buketter. Men 80-100 kr. for en buket i København? Der bliver jeg simpelthen for nærig. Liljer og roser it is 😉
  • … Ved jeg så lidt om musik, at jeg måtte ind og google Chris Cornell da jeg i går hørte, han desværre var død. Jeg elsker at lytte til musik, men har for noget tid siden erkendt, at det der med at holde øje med alle de seje kunstnere, huske deres navne og relationer – det bliver bare aldrig til at være på det punkt, jeg er skarpest.
  • … Spurgte jeg til gengæld i går på Instagram hvilke høretelefoner folk kan anbefale til løb (og podcast). Jeg har Bang & Olufsens BeoPlay, men løber ikke så godt med dem. Der blev anbefalet Bose SoundSport og B&O in Ears. Hvad synes I?
  • … Har jeg nu både transport OG en seng at sove i til Folkemødet på Bornholm. Hurra! Andre der skal afsted?
  • … Er der åbnet et nyt ishus på Østerbro; Isoteket på Randersgade. Jeg håber at kunne teste i weekenden – og på gode sorbet-varianter.
  • … Faldt min tiltro til Lasse Rimmer en kende, da jeg læste hans Facebook-opdatering omkring barnet der døde i Belgien pga. underernæring. Nogle mener det er omsorgsvigt, og det kan derfor være mere nuanceret end som så. At antyde at babyen døde pga. af en vegansk livsstil med manglende laktose og gluten er simplethen for dristigt i mine øjne!  Mindst lige så dristigt, som at gå ud og sætte lighedstegn mellem kød og dødsfald i form af kræft. Et emne som Kræftens Bekæmpelse f.eks. diskuterer her.
  • … Er mine svømme-kompetencer stadig på pensionist-niveau. Jeg er begyndt at have svømmebriller på og  prøver at se professionel ud. Men hvorfor fås badehætter kun i turkis slange-look, skrigorange og rød?
  • … Læste I så mit indlæg om at blive sat i bås karriere-mæssigt? Ellers findes det her.
  • … Bliver jeg mere og mere irriteret på Instagrams dumme algoritme der, som bekendt, ikke længere viser opslag kronologisk og faktisk straffer dem, som i begyndelsen gjorde mediet fedt. Denne artikel forklarer frustrationen meget godt.
  • … Er jeg lige kommet i tanke om, at jeg i går aftes købte en “raw ball” med gurkemeje i Seven Eleven på vej hjem fra foredrag om digital dannelse med evigt inspirerende Abdel Aziz, som jeg ikke har spist. LYKKE! Formiddagskaffen er reddet!;)
  • …. Bare: GOD WEEKEND! 

Se tidligere apropos ingenting indlæg her

Bang og olufsen - beoplay højtalere i hvid og sølv

Author

6 Comments

  1. Jaybird’s høretelefoner er de bedste til løb! Dem bruger mange seje triatleter også 🙂

    • Camilla Reply

      Fedt, tak for tip Sofie! Så er der tre forskellige at vælge imellem. Hmmm. Det er fristende at gå efter den, som triatleterne foretrækker. Må lige ind og tjekke dem ud 😉

  2. Hav en dejlig weekend. Jeg elsker også de her i dlæg, og har lige klikket videre til alle dine links.
    Sejt med dine meget alsidige arbejdsopgaver
    Og ja Instagram har forandret sig og ikke til det bedre

    • Camilla Reply

      Yay, hvor gør det mig glad at høre (læse), søde Johanne. En ting er at lave et indlæg med links, men at folk så faktisk også klikker videre, det er fantastisk! Hvordan går det egentlig med dine arbejdsopgaver? Og nej det er så trist. I dag har jeg det sådan, at jeg ikke engang gider åbne appen. Øv! Rigtig god lørdag – og weekend 😉

Write A Comment