“København” eller “Copenhagen” er et navn, som gerne sættes både foran og bagved produkter i flæng. Broste Copenhagen, Royal Copenhagen for lige at nævne et par af de mest kendte. Som jeg iøvrigt også selv investerede i for flere år siden med den helt store tiltro til at “de da selvfølgelig var drejet og glaseret” i lokalområdet. Jeg kan næsten ikke beskrive for jer, hvordan jeg havde det, da jeg opdagede at Royal Copenhagen er produceret i Thailandog hov stod der lige “made in China” i bunden på min Broste-skål? Misforstå mig ikke – jeg skriver på ingen måde det her for at hænge nogen ud, og alle har deres grunde og strategier til det, de gør. Jeg bruger da også mine ting fra både RC og Broste gevaldigt (nu har jeg dem jo), MEN jeg tror samtidig på ideen om at producere flere ting lokalt – både nu og i fremtiden i langt højere grad, end vi gør i dag. Og jeg er begyndt at spare op og give mere for håndlavet keramik, som ikke har været hele jorden rundt inden det lander i mit køkkenskab.

Trine Fournais keramik som fås hos Craft Coffeeshop på Gammel Kongevej. Salater i smukt keramik - fremstillet i København
Keramik fra Trine Fournais

Heldigvis findes der stadig mange af de her små fine keramikværksteder, der drysser om sig med både charme og støv. Faktisk så mange at jeg ikke kan bestemme mig for, hvor jeg skal gå hen og bruge hele min opsparing og blive vaskeægte samler. Indtil videre har jeg ca. en ting fra hvert sted. Hvad skal jeg vælge? Her er et par af mine favoritter.

Per Bo Keramik på Christianshavn. Keramik fremstillet i København / Danmark
Per Bo Keramik på Christianshavn

Per Bo Keramik
Skt. Annæ Gade 33, Christianshavn

Fineste lille butik på Christianshavn lige ved Vor Frelsers Kirke. Per Bo har bl.a. leveret keramik til Møllers Kaffe & Køkken (og smørrebrød). Det er lidt mere groft i kanten og i mere prangende farver, f.eks. en flot klar blå som man også finder på restauranterne.

Trine Fournais
Craft Coffeeshop
Gammel Kongevej 86 A, Frederiksberg

Craft er sådan en hyggelig café på Frederiksberg, og så elsker jeg bare at man kan se Trine sidde og arbejde, mens man nyder en god kop kaffe. Keramikken er i de gå nuancer og meget rustikke. Jeg håber hun snart laver nogle større skåle, som man kan bruge til salat mm.

Magdalena Kaluzna Ceramics
Baldersgade 53, Nørrebro

Leverandøren til populære restaurant 108. Magdalena laver lige fra det helt klassiske til det meget vovede og farverige. Hun har bl.a. den her flotte grønne tallerken, som jeg dog ikke lige kunne få overbevist om at vi skal have på bordet herhjemme. Måske det kommer?

Arhoj Design Store
Kigkurren 8M, st., Amager

Det er faktisk ikke særlig lang tid siden jeg opdagede Arhojs design. Det var faktisk min svenske veninde, der gjorde mig opmærksom på det. Jeg må være en af de sidste i byen, for det er så populært, at de nærmest har udsolgt hele tiden. Jeg er ret vild med deres grønne nuancer og skåle, som jeg også var heldig at få én af i fødselsdagsgave.

KH Würtz, Illum Bolighus
Amagertorv 10, 1160 København K

Ikke københavnsk og ikke særlig keramikværksted-agtigt at have til huse i Illums Bolighus, men av hvor er det lækkert. Sættet som alle vil kopiere (og det gør de så sandelig også desværre), og som faktisk er produceret i Danmark (i Horsens). Jeg har to af skålene og vil meget gerne fylde hele mit skab med Würtz. Men pengene skal også lige være til det 😉

Har du nogen holdning til keramik – eller tips til steder jeg bør tjekke ud?

Se også: mit tip til det sejeste loppemarked

Craft Coffeeshop på Gammel Kongevej med keramik fra Trine Fournais. Keramik fremstillet i København, Danmark

Author

1 Comment

  1. Prøv også at tjekke Ditte Fischer og Line Rønnest ud – de laver begge SÅ fine ting og det bliver også produceret her i København 😉

Write A Comment