Pandekager med chokolade, bær og nødder, avokado på rugbrødsbolle og kanelsnegl

Hurra, i dag er det min fødselsdag! Når man nu er sin egen chef og ikke på samme måde har kolleger, der pakker ens computer ind som gave og råber tillykke når man træder ind på kontoret om morgenen, så må man godt råbe højt for sig selv her på bloggen, ik?

Men altså. Nu skal det ikke lyde som om jeg har ondt af mig selv. F.eks. blev jeg mødt af det vildeste morgenbord. Nogen herhjemme ved at jeg elsker vafler. (Ja, okay hvem gør ikke det?) Men nogen herhjemme ved også at jeg elsker Souls på Østerbro og deres “stack of pancakes” (vafler er jo egentlig bare pandekager med muskler, som jeg læste den anden dag. Haha!)

Nå men derfor var der simpelthen en vaskeægte Souls-menu herhjemme; pandekager lavet på havregryn og havremælk (nogen ved også at jeg elsker havre) med smeltet mintchokolade, hindbær, blåbær og paranødder (av, av, av!), avokado smash som var en rugbrødsbolle med mayo, farvede tomater, basilikum og skovsyre, en kanelsnegl, gurkemeje- og ingefærshots, juice og kaffe <3 Det er altså i sådan et øjeblik, at en fødselsdag peaker i mine øjne. Morgenmaden det absolut bedste ved at have fødselsdag!

Vafler er bare pandekager med muskler

Men hvad skal den så stå på nu? Kan I ikke hjælpe mig med at vælge?

  • Bikram Yoga på Ryesgade har per mail sendt en gratis(!) omgang valgfri time hos dem. Et sted jeg kun har været et par gange, da jeg er faldet pladask for centret Hot Yoga Studio på Nordre Frihavnsgade. Men hey, hvor fin en gestus er det lige? Skulle jeg hoppe afsted?
  • Der er også svømmehallen i Øbro-hallen. Og så en tur  i  deres spa-afdeling bagefter?
  • Eller burde jeg lave vaffelkreationer til mine venner og servere dem med bobler til?
  • Flotte mig med endnu en kop kaffe – og arbejde videre på en spændende kampagne, der forhåbentlig kan gøre en forskel i verden. MEN som jeg måske også kan arbejde ekstra hårdt på i morgen?
  • Eller skrive lidt flere indlæg her til bloggen?
  • Køre med s-tog gratis HELE dagen?! Smukt tilbud på mail fra DSB plus.
  • Eller begynde at forberede sommerferien? Jeg har nemlig fået en weekendtur til Danmark i fødselsdagsgave. Kender I det land? Det skulle være ret lækkert!
  • Man kunne også sætte en Netflix-serie eller DR-dokumentar på og spise resten af den der kanelsnegl?
  • Orv, og så har jeg da også en episode af  podcasten “Borgen Unplugged” om Politikerlede, som endnu ikke er blevet hørt. På med B&O – og så ud i regnen?

Noget jeg helt sikkert skal i aften er på en af mine stamrestauranter Vespa på Store Kongensgade. Jeg har inviteret familien inklusiv min mormor afsted. Der er fire retter og fri vin for 400 kr., og det er bare helt perfekt!

Fødselsdag. Morgenmad med sunde pandekager, avokadomad, kaffe, gurkemeje og ingefær shots, chemex kaffe, juice, peanutbutter og grønne planter

2 Comments

    • Camilla Reply

      Tusind tak Tina. Det var sødt af dig at skrive ;o) Kh Camilla.

Write A Comment