Et bæredygtigt samfund handler om mere end vafler og lokalt design. Det handler også om menneskesyn, og om de der lidt svære udfordringer, som vi måske ikke altid har lyst til at tale om, men som bare er nødvendige at vende i ny og næ. Den disciplin vil jeg gerne være bedre til at mestre her på bloggen. Ikke fordi det skal være sådan en dyster omgang dårlig samvittighed, I skal blive mødt af herinde – tværtimod. Men fordi jeg kan mærke, at det er noget der fylder mere og mere hos mig, så mon ikke andre har det på samme måde?

Noget jeg, som I måske har fornemmet, har tænkt meget over på det sidste og virkelig ser som en stor udfordring, er 1) vores klima og 2) forhold til “fremmede” i København, Danmark  -og verden generelt. Det er områder, hvor jeg håber vi kan blive lidt mere bæredygtige.  Selvom det er vildt svært, men et skridt ad gangen, og så gør vi i hvert fald noget, ik?

Og nu til det grænseoverskridende… 

Frivillig i Dansk Flygtningehjælp

Egentlig er jeg typen, som er meget åben og ekstrovert, og ingen problemer har med at snakke med fremmede – og jo flere jo bedre – men i torsdags var jeg faktisk til dels ude på glatis (bogstaveligt talt – det var samtidig med at snestormen ramte os nemlig).  Som tidligere beskrevet er jeg blevet frivillig i Dansk Flygtningehjælp for en familie her på Østerbro, og vi skulle så i torsdags tale de forskellige detaljer igennem. Jeg var så glad over og spændt på endelig at have fået et møde med “min nye familie” i hus. Igen smider jeg lige “bogstaveligt talt-kortet”, for det foregik nemlig i deres lejlighed. Ikke noget jeg havde tænkt meget over, men lige da jeg stod ude foran deres dørtærskel gik det op for mig; “Jeg har aldrig nogensinde haft et møde med nogen, jeg ikke kendte. HJEMME hos dem!”.

Det der med at træde ind i andres private space, sætte sig i sofaen og så ellers bare begynde at snakke. Det var mærkeligt for mig, og det havde jeg ikke regnet med. Heldigvis var familien så søde allesammen. Den yngste søn som går i 4. klasse startede med at spørge, om “jeg kunne tænke mig noget at drikke?!”, og så hentede han ellers fluks et glas vand. Hvor sødt er det lige? Herefter talte vi om alt fra uddannelse og arbejde til Østerbro, krigen i Syrien, yoga og svømning. Det er lang tid siden, jeg har mødt så høflige og positive mennesker, som bare virker til at tage sig af hinanden på sådan en helt vild unik måde, men som samtidig naturligvis – og desværre – også har haft meget modgang på vejen. Og så skete det måske mindst lige så overraskende; jeg fik pludselig lyst til at invitere dem alle hjem til middag. Øhm, er det  så det der sker, når man møder op i et fremmede hjem? Så er man simpelthen allerede der, hvor de også er velkomne hjemme hos en selv? Hmm, mission icebreaker completed! Herefter sagde den søde mor, at hun også ville lave arabisk mad til mig, næste gang jeg kom. Hov vent… JA TAK!;)

Går du også og overvejer en lille sidetjans som lektiehjælper eller andet for flygtninge? Så kan jeg anbefale dig at blive frivillig i Dansk Flygtningehjælp. Der er først et intromøde, og her får du info om alle de mange muligheder der er. Udover lektiehjælper kan man bl.a. også hjælpe brugerne med at forberede danskprøven, lære at cykle eller arrangere hyggelige aftener og fester for både kvinder og mænd.

I 2015 hjalp frivillige i Dansk Flygtningehjælp over 25.000 flygtninge og indvandrere i de frivillige aktiviteter. Læs mere her.

Spørgsmål eller kommentarer? Slå dem endelig op herunder og så svarer jeg på så meget, jeg kan!;)

Stolt status på Twitter. Find mig under @camillastemann
Stolt status på Twitter. Find mig under @camillastemann

 

 

Author

Write A Comment