Menukort hos Slurp RamenShoyu ramen og Veggie ramen hos Slurp Ramen Joint

Københavns bedste ramen – over and out!  Ja faktisk den bedste ramen jeg nogensinde har smagt! Det er den nye Slurp Ramen Joint, som i vildeste New Yorker-stil har indtaget Nansensgade, og lige siden jeg så logoet med hund(e) med enorm coolness-faktor poppe op, havde jeg en fornemmelse om, at det ville være et godt sted. Og som jeg forklarer her på min februar to do-liste, blev jeg også smittet af amerikansk madguru David Changs begejstring.

Som altid gik jeg dog ind til oplevelsen uden forventninger, men når man mødes af en kø, der kan konkurrere med et godt januar-udsalg en fredag aften, så bliver man ekstra spændt. Og endnu mere utålmodig! Vi havde været forbi Bootleggers ved Torvehallerne til en lille happy hpur inden og dukkede op i temmelig meget primetime. 40 minutter var der til et ledigt bord, og av det føles som lang tid. Men “I can call you when the table is ready” sagde den søde reservationsansvarlig så. JA TAK! Afsted på Mikropolis med os til endnu en drink og telefonen klar på bardisken. Vente, vente!!

Her får du Københavns bedste ramen

 

Simpelt menukort og god service!
Vi fik bord. Det allerbedste vi kunne få ved et højbord med frit udsyn til køkkenet. Må nævne igen; NYC-vibes. Sådan virkelig! Den seje hund overalt (også i rødt neonlys, som især sendt mig til USA.), tæt, kollegial stemning og menu som lystavle.  Simpel menu som jeg ofte foretrækker; tre forretter, tre slags ramen. Ginger ale, øl og vand at vælge mellem. Ikke så meget pjat! Fin lille kuvert med mere info om koncept og råvarer. Kærlighed!
Vi tog alle forretter og hhv. en shoyu og veggie ramen. Vegetar-varianten var faktisk udsolgt(!!!) Men de improviserede og fandt på et alternativ. Sejt! Øl og til mig lidt vand ovenpå de forskellige drinks. Forretterne blev serveret direkte over disken af ham, der virkede til at være chefkokken. Edamame med peberrod (skønt!), gyoza og syltede agurke-nudler. Perfekt start! Hurtigt efter kom vores to skåle ramen, og vi var næsten ved at sprænge af stemning.

Bedste (vegetar) ramen der virkelig smager af noget!
Første SLURP og hold nu fast så lækker en suppe. Det har ofte været mit “problem” med ramen – at jeg simpelthen ikke synes, det smager af nok og skal have en masse chili og sesam at spæde op med. Den her. Slet slet ikke!! I min veggie ramen var der de mest smagfulde champignoner og svampe (med østerssauce vil jeg tro). Helt ubeskriveligt godt. Et æg, skønne halvsprøde løg og sæsonens salat.Bedste vegetar ramen
Produkter og koncept hos Slurp Ramen Joint

 

Lækre lokale råvarer og økologi!
OG jeg har ikke engang nævnt selve ramen-nudlerne endnu. De er hjemmelavede, bl.a. af mel fra Bornholm. Jep, lad dig ikke snyde at det amerikanske look og japanske koncept – herinde hyldes de små, lokale, gode og økologiske råvarer med en kæmpe fanfare! Jeg klappede selvfølgelig i mit stille sind. Eller helt så stille var det måske ikke. Den formodede chefkok opfangede hurtigt min begejstring og interesse og inviterede mig efter maden ud til den store ramen-maskine lige under den røde hund for at forklare mig om alt fra oprindelse af mel til produktion af nudler. Mega fedt. Og hvilken passion. Det var lige det sidste, der skulle til, før jeg blev 100% overbevidst. Det her sted scorer fuld hos både når det kommer til stemning, service og smag. BEDSTE NYHED i byen længe. Og så mestrer de altså også det vegetariske køkken. Yay! Man kan godt forstå, de allerede har haft udsolgt hver dag. Det er desværre ikke noget toilet på det lille sted, hvilket kan gå hen og blive en ulempe efter for meget ramen og øl. Men altså; selv det er jeg villig til at se gennem fingre med.
Pssst. læg lige mærke til væggen inde ved den røde hund. Her har både René Redzepi, David Chang og Rosio Sanchez (fra Hija de Sanchez) skrevet en hilsen og lovprist den nye lækre ramen-pusher.

Slurp Ramen Joint
Nansensgade 90
København K
(+45) 53 70 80 83

Læs også om: Ny Baryl på Griffenfeldsgade

Slurp Ramen Joint i Nansensgade

Author

Write A Comment