Golden milk / turmeric latte / gurkemeje latte

Mmmmmh gurkemeje latte! Også kaldet turmeric latte eller golden milk. Som jeg udtalte i MetroXpress for ca. 4 måneder siden, er de farverige lattes; velvet latte, blå alger latte og gurkemeje latte bogstaveligt talt hotte rundt omkring i verden i øjeblikket, og vi ser ikke så meget til dem endnu. Jeg har fået en gurkemeje latte på Djuus Copenhagen, som var super lækker, og jeg har også set flere bloggere eksperimentere med opskriften. Egentlig tænkte jeg, at nu hvor flere allerede har delt opskrift, behøvede jeg ikke, MEN så ramte jeg ind i en forkølelse efter skift fra den marokkanske sol til den sanseløse kolde kulde og den her gurkemeje latte var redningEN. Jeg har tit lyst til noget mere “mælket” end klassisk te, når virussen slænger sig i hals og næse, og så er den her fine gule kop med gode sager den rareste opfindelse.

Jeg brugte en opskrift inspireret af Heavenlynn Healthy og den var intet mindre end fantastisk!  Faktisk tror jeg nok, jeg hørte mig selv sige; “det kunne jeg godt drikke i stedet for kaffe fremover”. Well, den tager jeg lige i mig igen i dag. Men det ER godt! Den anden patient herhjemme havde en kommentar i stil med; “det smager lidt af suppe”. Well, den kommentar skal I så SLET ikke tage jer af;)

Gurkemeje latte - opskrift

 

 

Opskrift på Gurkemeje latte, 2 stk

3 dl havremælk
2 kanelstænger (eller 1 tsk kanel)
4 kardemommekapsler (eller mere af det stødte kardemomme) 
1 tsk stødt kardemomme. Jeg er vild med kardemomme, så tilsatte lidt ekstra
1,5 tsk gurkemeje (frisk gurkemejerod er endnu bedre)
2 cm revet ingefær
1 knivspids sort peber 
1 skvæt agavesirup

Put alle ingredienser i en tykbundet gryde og varm op et par minutter. Sigt kardemommekapsler og kanelstænger fra og servér den gyldne drik i to kopper til de stakkels patienter. Eller til den morgentrætte som behøver lidt lækkert at varme sig og vågne op på!
Du kan skumme mælken med mælkeskummer, men jeg synes faktisk det fungerer super uden.
Pssst den lille lækre hapser på billedet er en “Pure Oatie Mokka“, en flysnack fra min ferie i sidste uge, som er så fantastisk, at det lykkedes mig at tømme hele lageret i flyet fra Agadir og hjem igen. Ups!

Gurkemeje latte

Husk at følge med på Facebook, hvor jeg løbende opdaterer med nyheder om København og bæredygtighed, på Bloglovin’ og på Instagram: @copenhagenbyme, hvor jeg deler hverdagsøjeblikke flere gange dagligt!

 

Author

2 Comments

  1. Yess, det drikker jeg også. Jeg begyndte da jeg fik en virkelig slem forkøelse jeg ikke kunne komme af med. Jeg laver den på mandelmælk og lidt kokos oile da gurkemeje (så vidt jeg ved) er fedt opløsligt.. Det er næsten ligeså godt som at starte dagen med kaffe, men også kun næsten! 🙂

    • Camilla Reply

      Fedt at høre at der er andre der er hoppet på den gule bølge. Og ja, har faktisk læst det med kokosolie flere steder. Det må jeg da prøve næste gang. Kunne forestille mig, det giver en god smag også?! 😉

Write A Comment