Åh lykke! Dagens hjemmekontor er ladet med sofa, dyne, kaffe og det nye bæredygtige islandske skind, som jeg var så heldig at få i  julegave (nogen mente at vi nu havde fået hund herhjemme, haha) …og i øvrigt stod på min bæredygtige ønskeliste.

Normalt er jeg faktisk dårlig til ikke at sidde ved et ordentligt bord at arbejde, men når der nu står -7 grader på termometret og jeg har været irriterende yoga-morgenfrisk (farlig januar challenge), og derudover i går var med til at arrangere et stort event hos Roomstore og Mooch ved Vesterport, så jeg følte ligesom, jeg fortjente lidt varme og hygge i dag.

Hjemmekontor med sofa, islandsk lammeskind og dyne

Og nej – jeg kan åbenbart IKKE lade være med at tage initiativer og arrange events, som flere af mine med-bloggere også påpegede i går. Denne gang var anledningen at det endelig er lykkedes at skabe et seriøst netværk for bloggere under Journalistforbundet. Det kickstartede Lisbeth, Dorte og jeg i går, og det var så fedt og forløsende.

Vi fortalte om foreningen og derudover havde vi besøg af Sine Gerstenberg Nordic PR lead for L’oreal, som fortalte om hvordan kontekst betyder alt i arbejdet med bloggere,  Joakim Ditlev der har skrevet e-bogen Tjen på det du brænder for, og fine Danica Chloe som repræsentant for blogger-siden.

Som professionel kommunikatør og specialist i influencer marketing, har jeg længe syntes, at det er på tide at aflive fordomme og misforståelser omkring bloggere. Det er på tide at blåstemple hvervet og vise at man godt kan være seriøs og professionel om det, man gør uden at gå på kompromis med sin passion og ærlighed. Ja, der er nogen få som er blevet forført af det kommercielle aspekt ved bloggen først, men de fleste bloggere jeg kender (og jeg kender virkelig mange) er de vildeste ildsjæle. Der  taler om det, de også blogger om, uafbrudt med julelys i øjenene, og tænker konstant på at være troværdige over for deres læsere. Læserne og passionen betyder alt, og sådan har jeg det også!

Der er kun 40 pladser i netværket og en kort tidsfrist, så hvis du er seriøs blogger og vil vide mere, er du mere end velkommen til at skrive til mig herinde;)

Author

15 Comments

  1. Hej Camilla. Hvor lyder det spændende med et seriøst bloggernetvæk. Jeg ser mig selv som en seriøst blogger trods min (heldigvis) voksende blogs beskedne størrelse, så det netværk vil jeg rigtig gerne høre mere om!

  2. Camilla Reply

    Hej Nadia. Jamen det ser jeg dig bestemt også som 😉 Hvilken mail skal jeg sende dig noget information på?;)

    /Camilla

  3. Hej Camilla.
    Hvad skal der helt specifikt forstås ved ‘det første seriøse blognetværk’? Hvordan er det seriøst på en anden måde end eksempelvis Bloggers Delight?

    • Camilla Reply

      Hej Karoline,

      Jamen det her er et netværk uden kommercielle interesser som eksempelvis Bloggers Delight har med jer som er tilknyttet. Det her er et sted hvor bloggerne sammen kan mødes uden nogen parter involveret, og hvor man bliver en del af Journalistforbundet. Jeg kan godt sende dig al information via mail? 😉

  4. Kære Camilla,

    Jeg anser mig selv for at være en seriøs blogger og vil meget gerne høre mere om det nye bloggernetværk.:)

    Hilsen Nelle

  5. Hej Camilla. Hvor lyder det spændende! Det vil jeg meget gerne høre mere om – jeg er allerede en del af Journalistforbundet, da jeg læser Kommunikation på Journalisthøjskolen her i Aarhus. Du må meget gerne sende mere information til min mail. / Thit

  6. Jamen for pokker det er da så fedt.. det vil jeg gerne høre meget mere om. Jeg blogger både på min egen blog og på Bolius.dk .. 🙂

    • Camilla Reply

      Hej Stine, godt du fik dig meldt ind. Vi ses i netværket 😉

Write A Comment