Gaver og bæredygtighed – hænger det overhovedet bare en brøkdel sammen? Hmm, hvis man gik all in, ville man nok sige nej. At der er ikke nogen grund til at bidrage til mere (over)forbrug, at julen burde være mindre materialistisk og mere hjerterums-agtig, og at vi når vi ligefrem skal opfinde ønsker, måske i virkeligheden ikke har brug for dem. Her kunne jeg så tilføje, at jeg har sagt “nej tak til gaver”, som f.eks. Emma og hendes familie har gjort. Det har jeg så ikke, men jeg kan se, at jeg har udviklet mig endnu mere ift. sidste år.

Til gengæld lover jeg at opfordre til de mere bæredygtige gaver af slagsen, for ja i min optik er det altså altafgørende, at vi satser på, at vores køb er grundigt overvejet og bæredygtige – dvs. ikke fremstillet på den anden side af kloden og produceret med omtanke (eller er oplevelser). Ikke fordi jeg vil pege fingre, men fordi markedet er ALT for uigennemskueligt, og det tager 100 år at researche ift. hvor ting er produceret mm. Derfor har jeg gjort lidt af researchen for jer  – og kommet frem til de her gaveideer til både mænd og kvinder:Bæredygtige gaver
1) Skind
fra den CO2 neutrale virksomhed Lammeskindet. Skind på stole og gulv er stadig hot i boligen, og i stedet for at importere det fra alverdens verdenshjørner (Tibet – host host), er denne skind fra Island og dyret er skudt af jægere eller bi-produkter af kødindustrien – dyrene er altså ikke opdrættet for deres skind. Jeg er ret vild med både lammeskindspuden og det her lammeskind.

2) Kaffekursus hos f.eks. Kontra Kaffe er det fedeste! Bliv klogere på hvilken forskel, der er på forskellige bønner, og på hvordan du vælger en rigtig god og bæredygtig kaffe, frem for “slave”-varianten.

3) Vegetariske kogebøger er et must, når vi taler bæredygtighed, og noget både mænd og kvinder bliver vildt glade for.
Vegetar-kogebogen fra Ditsen fra The Food Club. Den smukkeste og bedste kogebog hun har lavet, hvis du spørger mig. Og hold nu op, hun har lavet mange fine!

4) VAFFELJERN. Altså man kan jo ikke lave alle de lækre vegetariske madvafler uden et vaffeljern, vel? Og såvidt jeg ved, er der stadig kun ET, der er det bedste og kan klase mosten helt uden olie endda; Tefal Snack Collection. Alle burde have sådan et her. Selv bedstefar eller onkel “dig-ser-jeg-aldrig, der har alt!;) (Har skrevet mere om det perfekte vaffeljern her).

5) Puf i natur fra Bloomingville. SÅ mega flot altså! Jeg elsker Bloomingville for at designe og producere alle deres produkter i Europa. Det er der efterhånden ikke mange virksomheder, der kan sige, at de gør.

6) Keramik fra byens mange smukke værksteder. F.eks. fra Per Bo Keramik på Christianshavn, Trine Fournais på Gammel Kongevej eller Magdalena Kaluzna Ceramic på Nørrebro (leverer tallerkner til populære Restaurant 108)  hvem ville ikke blive glad for sådan et helt unikt stykke smukt lokalt håndværk, der holder år efter år?

Bæredygtige gaveideer

7) Velsmagende vegansk og vegetarisk fra Vanløse Blues aka seje Maria går hele vejen og har masser af lækre opskrifter, som ikke engang indeholder mælkeprodukter. Der er bl.a. den bedste mexi-veggiebøf heri, lavet af søde kartofler og majs. UHM!

8) Årskort til Glyptoteket eller  Lousiana. Fordi oplevelser er det bedste, og museumsbesøg virkelig er undervurderede. Plus at de er meget “tilbage til hvor det hele startede”-agtige. Personligt vil jeg virkelig gerne gå meget mere på museum. Også alene.  2017 bliver året!

9) Kobbergryder der holder år efter år. Jeg er så træt af at skulle kassere gryder, der går i stykker eller hvor overfladen slides af mm. De her gryder fra Mauviel er ikke bare smukke at se på, de er også kendt (bl.a. hos kokke) for at være ekstra holdbare. Og ja, de koster måske lidt ekstra, men hvis de nu også kan holde dobbelt så lang tid, er det jo det hele værd.

10) Flødebollekursus hos sejeste Social Foodies, der om nogen praktiserer forbrug med omtanke! Jeg har prøvet det engang og ville til enhver tid gøre det igen. Simpelthen så sjovt for både kvinder, mænd og voksne.

11) Håndsæbe, opvaskemiddel og bare A-L-T fra fineste Meraki, som ikke bare er designet men også udviklet i Danmark og hverken indeholder farvestof eller parabener. Sand dunes forkæler din opvask og duftspray med jasmin og sandeltræ er så skøn.

12) Sengetøj fra By Nord Copenhagen er og bliver i min optik det smukkeste, og så er virksomheden meget fokuseret på organiske materialer bæredygtig ansvarlighed i produktionen. I år er jeg helt vild med deres træ-motiv, som bringer en tættere på naturen – også i drømmene 😉

13) – JOKEREN: Til sidst har vi en 13. joker, som egentlig er den smukkeste af alle: Et regnskovscertifikat. Her kan du være med til at bevare et stykke af Nicaraguas fantastiske regnskov. Bedre julegave findes vel nærmest ikke? 😉

Indeholder reklamelinks.

Husk at følge med på Facebook, hvor jeg løbende opdaterer med nyheder om København og bæredygtighed, på Bloglovin’ og på Instagram: @copenhagenbyme, hvor jeg deler hverdagsøjeblikke flere gange dagligt!

Write A Comment