Udsigt fra Vor Frelsers Kirke

Velkommen til et nyt format her på bloggen: Apropos ingenting!

Ser I, jeg er typen, der indimellem har alt for mange meninger om alt muligt. Om bæredygtighed – ja, den har I nok fanget – men også om andre ting. Jeg har i bund og grund alt for mange interesser og tanker, der farer rundt som et barn på Pokémon-jagt.

Apropos ingenting er det ugentlige indlæg, hvor jeg (eller andre) funderer over ting, som ikke nødvendigvis er direkte relateret til København og bæredygtighed, men som alligevel fylder meget i mit hoved. Det kan være en række forskellige “apropos ingenting” input eller det kan være et længere indlæg om et emne. Det kan også handle om sociale medier, PR, influencer marketing eller andre meta kommunikations-relaterede ting, som jeg har lært eller undrer mig over i min karriere.  Mit håb er, at det skal være underholdende, men også lærerigt og give stof til eftertanke. Og vigtigst af alt; så håber jeg, I har lyst til at diskutere lidt med mig!

På denne højhellige søndag får I “apropos ingenting”-tanker lige nu. Skriv gerne hvilke i vil have uddybet i et senere indlæg;

Apropos ingenting, så;

  • Er plantebrandet Oatly (havremælk mm.) begyndt at reklamere ved byens busskure, og jeg er VILD med det! De har sådan en mega fed, sjov og selvironisk måde at kommunikere på, og de fjerner alt den trættende, belærende, bedrevidende tone, der efter min mening ødelægger plantebaseret mads ry. Jeg synes i øvrigt, alle bør give havremælk mindst én fair chance!
  • Analyserne af den overpopulære norske serie SKAM på Kosegruppa DK og andre steder minder mig mere om min gymnasietid end selve serien. Hold nu op hvor jeg elskede at analysere alt heeeelt i bund. (..Så meget at min fransklærer kraftigt rådede mig til at søge ind på litteratur-studiet.)
  • Synes jeg, at Instagram har været lidt kedeligt denne uge. Færre likes, færre kommentarer. Er det algoritmen, der begynder at vise sig frem? Er folk blevet trætte af at like og kommentere. Eller er det bare mig, der har været kedelig?
  • Så er jeg ikke blogger,  men bloggerINDE.  I hvert fald i følge den her annonce.
  • Bliver det ikke i år, jeg overbeviser familien om at droppe ønskelister og julegaver og spille spil i stedet. Næste år!
  • Er jeg blevet i tvivl, om vi har brug for at diskutere ligestilling lidt mere i Danmark. 9 ud af 22 kvindelige ministre fik vi denne uge, men i alle de centrale udvalg sidder der kun mænd. I min bacheloropgave, hvor jeg gennemgik 1000 artikler om Lene Espersen, konkluderede jeg i øvrigt, at mens mænd i medierne ofte beskrives ud fra faglighed bliver kvinder ofte omtalt med reference til deres udseende, hvilken eventyrfigur de minder om, og hvad deres far laver/lavede. True story! Ærlig talt, gider bare jeg ikke rigtig være den kvinde, der taler om ligestilling. Er der ikke en mandlig læser, der vil gøre det for mig i stedet? 😉
  • Følte jeg mig ikke gammel, da jeg blev 30, heller ikke da jeg blev 31, men da min “lille” niece i den her uge viste sig at være på snapchat – så begyndte jeg faktisk at føle mig lidt gammel.
  • Er hvidløgsspirer virkelig pænt som pynt på maden, men hold nu fast hvor bliver man træt af dem, når man har spist en hel bakke. De går lige i næsen, som man siger. (#FoodstylingBagFacaden).
  • Var jeg i denne uge til et event på BRUS, som samlede influencers, kreative og bureauer og brands til snak. Super vigtigt med en bedre dialog mellem forståelse af alle parter, når man arbejder med influencer marketing.
  • Er der nu officielt flere cykler end biler på gaden i København. Halleluja og hurraaaa!

…. Og mens jeg skrev det her, tikkede der så et tweet ind fra Lucas Graham, som skrev; “Enten er du feminist, eller også synes du sexisme/chauvinisme/ulighed er super fedt. Feminisme handler altså ikke længere kun om kvinder….” Jeg har selvfølgelig netop “retweetet”.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Author

2 Comments

  1. Hahaha, jeg tænkte faktisk godt lidt på, om du ikke blev lidt træt af hvidsløgsspirerne i dine flotte ruller. Købte også en “anti-madspilds”-bakke af dem forleden og kunne faktisk slet ikke spise det hele op! 😀

    • Camilla Reply

      Oh YES, det gjorde jeg big time! Ville ønske de var bare halvt så gode som de er smukke. Plejer faktisk heller ikke at være for god til at få alt spist, men denne uge lykkedes det. Med hvidløgs-halsbrand til følge, haha!

Write A Comment