Et af de spørgsmål jeg får ofte på bloggen og de sociale medier, er, hvilket vaffeljern jeg kan anbefale til alle de forskellige vaffelopskrifter jeg har delt herinde. I anledning af vaffeldagen i morgen vil jeg derfor svare på det én gang for alle. Og her kan jeg med det samme slå fast; dette indlæg er ikke sponsoreret. Lad os komme i gang!

Hvilket vaffeljern er bedst?

Nå men i bund og grund er det enkelt, for vaffeljern bliver – og her må jeg smide en kliché, (undskyld!:) – kun bedre med alderen. I lang tid har jeg faktisk brugt et latterligt billigt jern til mine vafler, og mange af opskrifterne er fremstillet med netop dette netkøb – også kaldet Princess.

Dog har denne prinsesse det seneste halve år fået selskab af tidligere nævnte “Tefal Snack Collection” (reklamelink) som jeg havde hørt en masse godt om. OG DET ER INTET MINDRE END FANTASTISK! Det kan lave både de belgiske og hjertevafler (dog i en anderledes mere aflang hjerteform end den man kender). Derudover er der også en plade til panini, pandekager og en masse andet sjovt. OG den er simpelthen så let at bruge og behøver nærmest ingen fedtstof – heller ikke til de sunde vafler. Jeg er meget meget imponeret!

Derfor skal du overveje et “Multi” vaffeljern

Hvis du ikke har tid til at varme op under et vaffeljern og vente, til den bliver en “god årgang”, kan jeg virkelig anbefale denne “lille” sag. Eller okay.. alle pladerne og maskinerne kræver lidt ekstra plads i skabet, men hvis man bruger det så meget som mig, er der slet ingen tvivl om, at det er det værd. Den belgiske vaffel-plade bliver brugt non-stop, panini-pladen er perfekt til vaffeltoasts, og selvom jeg først tænkte: “pandekager i en maskine” – ej vel? Så må jeg indrømme, at det bare er så let  – og nøj hvor bliver de smukke og perfekt runde.

bedste vaffeljern til at lave vafler til brunch eller morgenmad

Summa summarum: laver du kun vafler i ny og næ er en gammel vaffelmaskine slet ikke et minus, men vil du op i vaffel-gear er Tefals kombijern en super god investering. Og hav gerne begge liggende. Tefals laver nemlig ikke de klassiske runde hjertevafler, og de er jo så klassiske og hyggelige!

Find alle mine opskrifter på vafler her! 

…Og lad os så vafle den løs i morgen! 🙂

 Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

2 Comments

  1. Jeg har faktisk også Tefal’s Snack Collection, men vi har pt. kun plader til belgiske vafler og sandwich toast (det kunne min kæreste ikke undvære!) – men jeg er også meeeeget interesseret i f.eks. pladerne til donuts! 🙂

    • Camilla Reply

      Hvor mystisk, Laura. Var helt sikker på jeg havde svaret dig her, men opdager lige nu at jeg ikke har. Altså! Og så om et emne, jeg er dybt passioneret omkring. For JA du skal da have pladerne til donuts. Er de kommet i hus? Til jul måske 😉

Reply To Laura Cancel Reply