Vase fra Normann Copenhagen

Til alle de dejlige mødre i verden, som vil gøre alt for deres børn, men også til dem vi mistede rundt omkring i den store verden: Glædelig Mors Dag med Østerbro blomster i denne blå skønhed fra Normann Copenhagen.

Mors dag er en sjov størrelse, som jeg har et lidt ambivalent forhold til. Jeg synes, det er vigtigt, at vi hylder vores mødre/forældre og tager os tid til at forkæle dem, takke dem, hylde dem og huske dem. Især fordi man måske i hverdagene kan komme til at virke travl, ligeglad eller hurtigt blive irriteret på sin mor. Vores mors eksistens burde vi jo i realiteten minde os selv om hver dag. Men hvis der skal en mærkedag til, for at vi husker det en ekstra gang – så helt fint med mig. I modsætning til Valentins Dag dog: der synes jeg altså lige, det er at stramme den, at sætte en helt dag af i kalenderen til at vise, at man elsker den, man elsker. Hey hey, burde det ikke ske helt og aldeles automatisk?

Sig det med Normann Cph: Glædelig Mors Dag!

Næste år kan jeg forkæle min mor lidt ekstra på Mors Dag. Hun har nemlig besluttet at flytte fra Vestjylland til København. Det er en tanke, jeg altid har leget med, men aldrig turdet håbe på. Vi flytter med vores forældre, men forældre der flytter for deres børn. Fra provinsen til storbyen? Jeg kan slet ikke forstå det. Men jeg er glad. Og taknemmelig. Også i den grad.

Glædelig Mors Dag! 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Write A Comment