Besøg hos Johan BülowBesøg hos Johan Bülow

Behøver jeg at spørge, om I nogensinde har haft en eller anden form for lakridsprodukt fra Johan Bülow på tungen? Det kan man næsten ikke undgå, vel? Og heldigvis for det. For ikke nok med at alt, hvad der kommer fra det firma, er et hit (hvis du spørger mig), så synes jeg også det er et produkt, vi kan være stolte af, fordi det er nyskabende, anderledes, lokalt forankret – og så kommer det fra en foregangsmand, der turde tro på sine egne ideer, da alt så sort (!!) ud, knokle løs og få et kæmpe brand med fokus på ‘gourmet-lakrids’ til at balancere på stylterne med succes.

Sidste onsdag var jeg sammen med et lille håndboldhold af bloggere inviteret en tur på lakridsfabrikken i Hvidovre. Et lille Hvidovre-get away simpelthen. Man kan sige meget om fabrikken, men køn er sådan én i et industrikvarter jo ikke ligefrem. Men wauw en spændende lakridspakke, jeg blev mødt af på den anden side af de mure.

Eventet startede kl. 17 med et foredrag fra the man himself om vejen fra lakrids-klummerierne i mors køkken på Bornholm til en populær og stabil forretning, der løbende siger nej til skyhøje forretningstilbud, fordi de ikke stemmer overens med brandets kvalitetsambitioner.

Besøg hos Johan Bülow

Efter foredrag, spørgsmål og smagsprøver var der rundvisning på fabrikken af dedikerede medarbejdere, som sprudlede af: ‘vi kan godt li’ at arbejde her’-energi. Herligt! På fabrikken oplevede vi lakrids in the making i alle mulige afstøbninger og smagte på lakridsen opvarmet, inden chokolade, inden dragé og lige som den skulle være på hylderne. Skøn opvarmning til næste sukkershow: flødebolle-kreationer i køkkenet. Fordelt i hold (jeg sammen med pigerne Christina og Maria Elise fra bloggen Smagsløjer) fik vi skruet en lakrids-flødebolle sammen af marcipanbund, drømmeagtig hhv. hindbær og passionskum og chokolade. Og hvorfor ikke lige placere herligheden i en vaffel af lakrids med lakridsis, påske-lakridskugler og hindbærdrys. Og hvis man havde en hånd ledig, var der også en lakrids candy flush at gribe til sig.

Besøg hos Johan BülowBesøg hos Johan Bülow

Eventet sluttede af med en lille middag med saltet koldskål og lakridsdrys, skøn kyllingeterrin med vagtelæg og lakrids. Og lige en gulerodsmuffin … med lakrids.

Lakrids, lakrids, lakrids. Sådan lidt som i: ‘eat dessert first” – “and after”!

Besøg hos Johan Bülow

 

Inden vi bevægede os ud på den anden side af fabrikken og tilbage mod den københavnske trafik, fik vi en lille opgave – nemlig at kreere et godt produkt ud af Bülows øl, raw pulver og marcipan (alt sammen med lakrids naturligvis). Any good ideas?

Jeg har én i tankerne, men tror nok lige den skal testes af derhjemme, inden jeg tør sige den højt..

God påske – og påskeferie for dem der er så heldige 🙂

Besøg hos Johan Bülow

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Write A Comment