MarrakechAgadir BeachMarrakech

De af jer, der følger med på Instagram, har nok opdaget, at jeg tilbragt sidste uge i Marokko – sådan en omgang perfekt-afstresning-efter-specialeslutspurten-ting. Og hold da op hvor gjorde det godt for sind, mave og – ja – krop.

Marokko var det helt perfekte sted at tage hen lige nu og her af flere grunde:

Fordele ved ferie i Agadir / Marokko :

– Temperaturen på omkring 25 grader (og dermed varm, kulørgivende, men ikke ulidelig-svedende sol) …

– Fine omgivelser (vi fik et supergodt tilbud med Yaneeda Travel på et enormt hotel i Agadir med det sødeste personale og helt og aldeles i orden mad – bl.a. kan nævnes nypresset juice og frisklavet omelet hver morgen, hele fire steder med hvert sit tema at spise sin aftensmad på – og så lige frokost grill-buffet et vandspjæt fra poolen. Det kan man altså godt vænne sig til.

– Kulturelle oplevelser dels på de enorme markeder med krydderier, dadler, mandelsmør, keramik og alt muligt andet, der skriger marokkansk karakteristik. Dels i Marrakech hvor vi tog til for en kort bemærkning (3 timer i bus fra Agadir) og oplevede den virkelig hektiske menneske(og æsel-, heste- og abe)mængde og så Palais Royal, moskeer mm.

– Afslappende ferie: Som i løb langs strandpromenaden, bøger ved poolen, hammam, massage, spændende mad og vino og bare…. rart.

– Og nåhr ja, så var der jo også lige sproget. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ekstra fan af et sted, hvor jeg kan få lov til at holde det franske ved lige 😉

Spisesteder i Agadir

Hvis nogen skulle overveje et smut forbi det marokkanske, kan jeg glødende varmt anbefale 1. Les Blancs i Agadir (ved havnepromenaden), som disker op med de lækreste og mest friske fiskeretter, bl.a. blæksprutte både grillet og i en sort risotto. Og så den vildeste chokolade fondant. 2. Villa Flore i Marrakech: Det fineste og mest elegante spot jeg nåede at se i byen. Virkelig kontrastfuldt at træde fra menneskemyldret op i denne hvide rene oase og se ud over byen…

Læs også: Det skal du se, shoppe og spise i Marokko!

Les BlancsMorgenmad Agadir

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Write A Comment