Turist-i-egen-by, fødselsdag, farvel-til-Ida, landsmøde i Kolding og anmeldelses-slutspurt. Der er sket så meget siden sidst, at en seriøs og anelse irriterende skriveblokade sniger sig ind på mig. Derfor en advarsel: indlægget.kunne.gå.hen.og.blive.en.anelse.langt.

Heldigvis lovede jeg jo i sidste indlæg en opfølgning på Villys 60 års-reception, så det må være der, jeg trykker ‘GO’! Ida og jeg var lige ved at misse den – og så alligevel slet ikke. For da vi, efter den måske korteste taxa-tur i mit liv på nøjagtig 0,9 km,  var fremme ved Eigtveds Pakhus, var festen kun på intro-stadiet, talerne var ikke gået i gang og  køen til et gyldent Villy-håndtryk var stadig længere end lang. Min kø-sidemakker var Marianne Jelved, og vi praktikanter var pjattende stolte over at snacke oliven, frugt og saltstænger i selskab med Lykketoft. Da programmet var kørt af, og Lars Løkke, Ole Sohn (inkl. barnebarn) & co. begyndte at lugte weekend, havde vi stadig ikke fået sagt tillykke til fødselaren.
1-2-3 og så gik vi skråsikre derhen. Det blev til lidt small-talk, og jeg fik sagt noget “så kan du da rigtig holde påskefrokost-fødselsdag”-agtigt.

Man skulle ikke tro, det var muligt, men de seneste to-tre uger har jeg kastet endnu flere håndfulde kærlighed på København. Bl.a. har en opdagelse fået mig til at spørge: “Hvad skal man med selv den mest parisiske caféperle, når man har Sweet Treat på Christianshavn?”

Okay det var store ord, det ved jeg. Men jeg ved også, at dette sted gør det lettere at undvære stille caféstunder i Paris.

Her formår man elegant og stilfuldt at kombinere fransk og dansk charme. Macarons, croissants og pain au chocolats hånd i hånd med rugbrød, fiskefrikadeller, havregrød og marmelade på fineste bedstemor-krukke vis.

Desuden er der den mest behagelige morgen-avislæsning-stemning, som langsomt synger dig i gang, når du trygt sidder på lammeskindet midt i lokalet eller ved langbordene og kigger ud på den rolige Skt. Annæ gade. Jeg var så heldig at starte min fødselsdag med deres rustikke morgenkomplet. Solen var også inviteret, og tilfreds var jeg med min nye alder, da jeg efterfølgende gik over Holmens bro i dens stråler med tunge hjemmebagte boller i maven og flødeboller i cykelkurven.


Ida var ikke på kontoret, men havde alligevel sørget for en skøn velkomst med gave og flag på mit lille beskedne Christiansborg-møbel.
AHA! Så var det pludselig man forstod, hvorfor man dagen inden nærmest blev skubbet ud af døren med beskeden; “Nu skal du altså gå hjem” 🙂

Ida havde sidste arbejdsdag i fredags og er nu tilbage på sin gamle arbejdsplads i Kolding. Det har været så fedt at arbejde sammen med hende, og hun har introduceret mig til det politiske univers på bedste vis. Hun har et skønt menneskesyn og behandler alle ens – om du er praktikant eller formand – landmand eller embedsmand. Hun siger, hvad hun mener og fedter ikke for folk “der er noget”. Det er SEJT! Karina er tilbage fra barsel, hvilket betyder adios til fødevarer og landbrug, men et stort hola til integration og retspolitik..

Så til mediedarlingen; Landsmødet i weekenden, som var en hård nød at knække. Egentlig ikke fordi det indeholdt så meget drama, som medierne gravede efter, men fordi jeg blev udnævnt til powerpoint-ansvarlig. Web-nørd af ypperste skuffe. Av!
To piger sad vi der og skulle sikre os, at sangene kom på i rette tid, skærmene rullede derudaf og – ikke mindst – var udstyret med korrekt indhold. Det er noget af en opgave, når programmet bare fredag aften indeholdt ja-jeg-lyver-ikke 90(!) taler. Min meget seriøse IT-titel gjorde også, at jeg måske ikke fik så meget indhold med, men så er det jo heldigt, man i en ledig stund på hotelværelset har Henrik Quortrup, som lige kan resummere og skrue spændingen og action-factoren op med ekstra decibel… hvad skulle vi dog gøre uden ham?

I weekenden blev der ikke bare sagt farvel til Ida og landsmøde-hypen, men også anmeldelserne på Yelp har nu nået sin ende. 225 anmeldelser og 227 billeder blev det til. Så nu skal siden bare lanceres. Det er mærkeligt ikke at skulle bruge hvert vågent minut på at skrive og hele tiden spekulere over, hvor mange stjerner den lokale bager eller Fakta Quick nu skal have. Jeg savner det en smule, men siger nu heller ikke nej til lidt fritid – og herinde kan jeg jo stadig gå København-amok 🙂

Write A Comment