Min darling.. min favorit.. mit yndlingssted! Christianshavn, du og din kanal er nr. 1 for mig. Hvis jeg havde et skib, ville jeg ligesom Kim Larsen opkalde det efter dig.
Hemmeligheden ved dig er dit mangfoldige væsen. Du er spraglet. Du er uforudsigelig.

Jeg er fascineret af, at lejlighederne omkring kanalen er for dem, der har skudt – ikke bare papegøjen, men guldfuglen – mens Christianhavns Torv en spytklat derfra er indtaget af grønlændere og alkoholikere. En lidt kraftigere spytklat derfra har vi så fristaden Christiania, som jo er mangfoldigheden selv.

Årets første rigtige forårsdag (det kan vi vel godt kalde den) i søndags blev tilbragt lææænge på træbjælkerne langs kanalen med varmt chokolade fra bager Holm. Her snakkede vi og faldt i staver over de her christianhavnske kontraster. Private både vs. turistbåde, ung vs. gammel, Moët i glas vs. Harboe i dåse.
Jeg drømmer om en dag at eje det gule hus – det der høje tynde ét mellem det lyseblå og røde. Det hus er mit, bare så I ved det…

På vej tilbage mod Amagerbrogade måtte vi lige forbi Lagkagehuset. Det Lagkagehus kan et eller andet – det skal de ha’. Det på Christianshavn kan mere end bare et eller andet. Det kan nemlig være det første, det bedst placerede, det mest autentiske og det mest rigtige af det alle. OG i søndags scorede de ekstra points, da de havde – ja, gæt engang.. trum-trum..  ‘gammeldags’ fastelavnsboller. Nu vrimler det jo pludselig med dem. Bollen blev i den grad nydt på turen hjem, inden den store anmeldelsesseance skulle fortsætte. 37 stk. kom jeg op på denne weekend, så nu er jeg næsten med igen, og 45 nye venter forude. Suk fordi jeg mangler timer i døgnet. Juhuu fordi det stadig er pokkers sjovt.

I går var jeg for første gang til møde i erhvervs- og vækstministeriet, som forbrugerområdet hører ind under. 7.15(!) var klokken, da jeg småtræt men også småspændt mødte Ida på kontoret, og vi sammen gik over til forbrugerordførerne for R og S; Lotte Rod og ‘fru luksusfælde’, Mette Reissmann.

En halv time efter sad vi alle til bords med Ole Sohn og hans embedsmænd i et meget fornemt lokale, og så var det ikke bare kaffen og mælken, men også tonsvis af ideer mm., der fløj frem og tilbage over bordet. Der blev blandt andet snakket om, hvad man kan gøre for at gøre markedet mere gennemsigtigt, mindske unges gæld og en “ja tak”- frem for “nej tak”-ordning på reklamer (som måske ikke længere er så relevant. Der er nemlig rigtig mange danskere, der bestiller “nej tak” efter den nye postlov. Hvorfor? De/vi gider da ikke have reklamer, når postkassen nu står så ‘langt’ væk :))

Bagefter var der møde med 3F ang. sprog- og uddannelseskrav til landbrugshjælpere – ja, jeg syntes simpelthen det var på tide at høre lidt mere om svin, antibiotika og landmænd (tidligere omtalte dyretække I ved, host host.)

Resten af ugen skal gå med, at jeg, forhåbentlig, får tid til at skrive nogle debatindlæg/artikler om sundere ernæring og mere fokus på det psykiatriske univers, som ikke tager sig godt nok af de syge og udleverer forkert eller for meget medicin.
Og så sluttes den af med Villys 60 års-fødselsdags-reception på fredag. Fortsættelse følger helt sikkert..

Write A Comment