Mmmmmh… fastelavnsboller! Jeg har de sidste mange dage -måske uger , måske måneder – haft seriøse (på-grænsen-til-det-usunde) cravings for fastlavnsboller. Her snakker vi ikke om dem med flødeskum og butterdej eller dem der til forveksling ligner de der spandauere. Nej, her snakker vi om de gammeldags af slagsen – dem med creme i midten og chokoladeglasur på toppen. Enkle og helt fantastiske.

Jagten har nu efterhånden stået på i et stykke tid, og i sidste uge måtte jeg indse at:

1. de københavnske bagere foretrækker de falske fastelavnsboller
2. fastelavnsbolleinvitationen fra mine omgivelser udebliver
3. jeg får ikke selv bagt de pokkers boller.

Efter den erkendelse var det jo nærmest som et fatamorgana, da jeg i lørdags var i Torvehallerne og pludselig så ‘Rosa’ stå der midt i det hele med en hel plade med vidunderne, som hun lige havde løftet ud af ovnen.

I Café Rosa står hun på den mest autentiske måde i et blomstret forklæde og bager tunge bedstemor-kager fra bunden i det lille fine køkken, som ironisk nok ligger lige ved siden af Agnes. Ikke et ondt ord om Agnes, som jeg også sætter stor pris på, men Rosas biks er bare lige dét mere charmerende og ægte (og behøver jeg at tilføje, at bollerne var de bedste, jeg hidtil har smagt? 🙂 )

Hvordan endte jeg nu med at skrive et helt blogindlæg om fastelavnsboller? Hmmm… i morgen er Ida tilbage fra sin vinterferie, og så kommer der – jeg må næsten lige have den med – nye boller på suppen.

Det bliver fedt at komme tilbage på kontoret, hvor jeg bl.a. skal tage imod en praktikant fra produktionsskolen, som skal være hos os de næste ugers tid.
Jeg skal i gang med en masse debatindlæg, se på facebook-taktikker og familiesammenføring. Og så bliver det  lidt spændende at se, hvad der sker med den betalings/trængselsring  … mon den bliver til noget eller ej? That’s the question…

Write A Comment