Açai bowl. Mmmmh! Det er den mest geniale opfindelse længe. Og noget jeg formentlig vil dele mange varianter af her på bloggen den næste tid. Ikke mindst fordi jeg er blevet ejer af den her fantastiske Raw Fuel fra Wilfa, som jeg nævnte herinde for noget tid siden. Nøj den maskine kan altså bare klare a-l-t i hele verden.

Aldrig har jeg set nogen flashe muskler og være de frosne, genstridige sager overlegen som ham her hr. Fuel. (Han larmer og buldrer noget så voldsomt, men han arbejder altså også hårdt. Det ses på resultatet!)

acai bowl og vafler

Rygtet siger, at der på Hafnia Bar i Hellerup skulle være en lille mulighed for at tilkøbe sig açai bowls, men dette er endnu ikke afprøvet, så i stedet går jeg lidt amok herinde. Først med denne blåbær-variant, som ikke bare indeholder det her superfood-bær; açai (dog i pulver fra Acaiacai i Torvehallerne), men også både brombær, blåbær og endda broccoli. Har I sådan en grøn fætter, som I ikke ved, hvad I skal gøre af, så er den perfekt i denne blend.

acai smoothie og blender fra wilfa

Jeg bruger kokosmælk (lækker cremet og økologisk. Gå endelig ikke ned på det!!), men mandelmælk osv. kan naturligvis også bruges. Jeg synes blot kokosmælken gør det lidt mere cremet, fyldigt og lækkert.

Lav desuden müsli til din açai bowl – så er det næsten som vi kender den klassiske yoghurt/müsli konstellation. Bortset fra at det her er meget mere frisk og bedre (hvis du spørger mig..)

acai blender smoothie med frugt

Blåbær Açai Bowl med kakaomüsli

Kakaomüsli:

1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
2 dl mandler
5 spsk kakao
2 tsk kardemomme
2 tsk kanel
Lidt salt
2 spsk kokosolie
Evt. 1 dl kokosflager og 1 dl gojibær

Bland kerner og mandler sammen i en skål med kakao, kardemomme, kanel og salt. Fordel blandingen på to plader med bagepapir og bag i ovnen ved 180 grader i 12-15 minutter. Bland evt. med kokos og gojibær når det er afkølet.

Blåbær açai blanding

Blåbær açai blanding
1 dåse økologisk kokosmælk
4 tsk açai-pulver
300 gram blåbær og brombær (jeg brugte halv/halv, men kan også fordeles anderledes)
1 halvt broccoli
5 dadler
1 tsk lakridspulver
1 tsk vanilje
1 tsk Johan Bülow hyldeblomstpulver (kan undværes eller erstattes med lakrids)

Det er så ingredienserne. Resten kommer helt af sig selv – blend alle herlighederne sammen et voila. (Gem evt. lidt bær og kokosmælk, så du kan sikre dig den helt rigtige konsistens.)

Fordel blandingen i skåle og top med kakaomüsli. Tilsæt også gerne frisk frugt, f.eks. jordbær og banan.

Jeg har desuden også lavet min egen “Açai Vaffel Bowl”. Er man så açai bowl- eller vaffel-skør? Hvis du vil gøre det samme, kan du lave en vaffel efter denne opskrift og så folde siderne på vaflerne sammen med tandstikker, så der dannes en slags skål.
acai sund smoothie

//Blenderen i dette indlæg er sponsoreret af Wilfa //

Se også: Opskrift på greenie (grøn smoothie) morgenmad

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

3 Comments

  1. Pingback: 5 sunde smoothie bowls | CopenhagenByMe

  2. Hej med dig 🙂
    Er du stadig glad for blenderen?
    Har du haft problemer med den?
    Er den ved at gå løs nogle steder, eller tror du, den vil holde maange år frem?
    Hvor tit bruger du den?
    Hvordan fik du den sponsoreret?

    Har du overvejet og blive veganer? Set “Earthlings”?

    Venlig hilsen Mai 🙂

    • Camilla Reply

      Kære Mai,
      Okay super mærkeligt men af en eller anden grund har jeg først set denne besked nu. Jeg har været rigtig glad for blenderen, men har nu fået en nyere model fra Wilfa, som også er sponsoreret (jeg har fået den til et presseevent). Den larmer lidt, men er virkelig effektiv. Og jeg bruger den et par gange om ugen mindst. Lige nu synes jeg ikke helt samfundet er indrettet sådan, at jeg kan være veganer, men ja det er da helt sikkert noget jeg har overvejet. Jeg spiser/drikker næsten aldrig mælkeprodukter og får sjældent kød, så det er da et skridt på vejen. 😉 Kh. Camilla.

Write A Comment