Karrysuppe palæo

Vinteren i København har faktisk været helt okay. Tør man godt sige det nu? Jeg vover skindet. Og sidste uge var jo helt fantastisk. Men derfor kan man jo stadig godt spise suppe. Især i den her uge, hvor det igen er lidt koldt og blæsende – og lige nu endda regner. Så er en lækker suppe fra Soupnatural i indre by eller Nørrebro altså ikke dårligt. eller en hjemmelavet måske. Jeg har et bud på én karrysuppe, som både er spændende og krydret… og nem og billig og sund og lækker og bare GOD!

Oprindeligt har jeg lavet den med rejer og fersken, men jeg blev egentlig lidt træt af ferskensmagen, så de er pænt blevet pillet op, og i stedet er der kommet squash og ristede græskarkerner i den. Den blev den både bedre og mere mættende af.

Karrysuppe med squash og rejer

Hjemmelavet Soupnatural: Karrysuppe med squash og rejer, 2 pers.

2 spsk karry
Lidt chili
Salt og peber
1 hakket løg
2 fed hvidløg
1 l grøntsags- eller hønsebouillon
1 dåse hakkede tomater
2,5 dl kokosmælk
1 bøtte rejer
1 revet squash (revet på rivejern eller juliennejern)
1 dl ristede græskarkerner

Start med at riste karryen kort i gryden i (kokos)olie. Tilsæt derefter løg og hvidløg, som brunes, inden de hakkede tomater og bouillon tilsættes og simrer i ca. 10 minutter. Herefter tilsættes krydderier og kokosmælk, og suppen simrer yderligere 5 min. Lige inden servering tilsættes squash og rejer, og der toppes med græskarkerner.

Skal din aftensmad spises hjemme eller ude i aften?

God fredagskarma herfra!

Karrysuppe med squash og rejerKarrysuppe med squash og rejer

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Author

Write A Comment