La EsquinaLa EsquinaMan kan fristes til at sige, at vi danskere er født med rugbrød i munden, kan man ikke? Nogle er dog mere “rugbrøds-maner” end andre. Der er dem, der kan spise det til alle måltider og i mere eller mindre farverige kombinationer. Og så er der dem, der gerne snupper en klap-sammen, hvis ‘der ikke lige er andet’, og som kun imponeres, når der er gjort særligt meget ud af pålægget. Jeg hører uden tvivl til den sidste gruppe..

Det var derfor ikke uden overvejelser, at jeg i sidste uge valgte at sætte tænderne i en rugbrødsmad i La Esquinas flotte omgivelser på Ryesgade. Jeg havde en morgenmadsaftale på stedet, hvor jeg fik en god omgang grød med mandler, kanel og æble, og efterfølgende sad jeg så behageligt og arbejdede, at det pludselig var blevet frokosttid.

La Esquina

Ejeren Ulrik havde tidligere nævnt de nye rugbrødsvarianter for mig, og da den smilende ekspedient også begyndte at tale lokkende om varianterne med blandt andet lynstegt tun, gedeost, ‘den lækreste mozzarella’, og krabbesalaten ’som kan være lidt tung og fed, men mange dog er vilde med’, måtte jeg sætte min rugbrøds-skepsis til side. Og selvfølgelig skulle jeg have krabbesalaten ’som kan være lidt tung og fed, men mange dog er vilde med’.

Og med det punktum kommer vi til ugens alternative oplevelse: rugbrødsmadden med krabbesalat fra La Esquina. Hold da op!

La EsquinaLa Esquina

Kender I det, når man, mens man sidder og spiser et måltid, tænker: ‘den her skal jeg snart ned og have igen’? Altså inden man overhovedet er færdig med at spise den? Altså og måske kun lige er begyndt? Sådan tænkte jeg lige nøjagtig, da min kniv skar igennem et ordnet kaos af krabbekød og mayo, romaine-salat, radiser, agurker, dild og citron stablet på det sprøde rugbrød. Og jeg konkluderer, at det må være et rigtig godt tegn for en rugbrødsmad i min rugbrød-er-vel-okay-verden.

Man kan måske synes, at 70 kr. for ‘en rugbrødsmad’ lyder af meget. Men det her er altså et måltid, som mætter resten af dagen, og som er så alternativt godt, at det måske nærmere kunne kaldes et ‘gourmet smørrebrød de luxe’. ‘Skaldyrs-burger’ måske endda. Og hvad giver man ikke efterhånden for en stor sandwich eller burger?

La EsquinaLa Esquina

Lige nu mens jeg sidder og skriver, er jeg selvfølgelig (og desværre) færdig med min krabbemad, men mine tanker om at komme tilbage lever i bedste velgående. Jeg skal smage den med gedeost. Og gerne den med tun. Og et glas vin en aften kunne jeg virkelig også godt se for mig i de stilede rammer.

Den der på hjørnet (“La Esquina”) på Ryesgade i Østerbro-enden. Det bliver denne ugens alternative…

Læs mere om stedet her: http://www.laesquina.dk/

La Esquina

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

1 Comment

  1. Pingback: Weekendglimt: Uge 4 | CopenhagenByMe

Write A Comment