For lidt over to uger siden blev jeg sammen med min mor og to veninder stoppet af en lille pige, som spurgte, om vi ville have gratis blomster. “Hvorfor?” Ville vi vide, og svaret kom partout: “Vi har passet blomsterbutikken i dag, fordi de to ejere er blevet stukket ned med knivstik”. Chokket sænkede sig brutalt over lørdagsstemningen – det var bestemt ikke, hvad vi havde regnet med at høre lige dér midt på Nordre Frihavnsgade med blomster i hånden. Den episode var to dage efter, at det tragiske overfald på det ældre ægtepar havde fundet sted i deres egen forretning. Blomsterbutikken er fortsat lukket… men medfølelsen er at føle i området. Og der er uden tvivl mange mennesker, der står klar til at støtte dem, når de åbner igen.

Blomster

En anden skæbne – en anden blomsterhandler: I indre by. Ansat nægter at pakke ældre mands blomster ind. Kvinde ser det og klager på Facebook. Indlægget går Danmark rundt. Mange er oprørte og nægter at støtte denne blomsterhandler igen. Selv ved jeg ikke hvad, der er værst: at danskerne mange steder bliver dårligere til at yde en god service til trods for at det er det, vi burde være gode til. Eller at danskere generelt kaster sig over enkeltsager (der i øvrigt kun viser én side af en historie og er udokumenteret) i stedet for at gå efter bolden: at vi generelt bliver dårligere til at yde en god service.

Når københavnerne støtter og hjælper hinanden i krisetider, vil jeg betegne det som næstekærlighed, men når man peger fingre af et enkelt tilfælde, en enkel butik, som laver en fejl – som glemmer næstekærligheden, hvilket finder sted overalt i byen løbende, vil jeg nærmere betegne det som hykleri.

Lad os nu bare støtte op om de lokale blomsterhandlere – og smile lidt ekstra til dem 🙂

God dag til jer!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme

blomster

3 Comments

  1. Ja meget Mitizie! Det der med at snuppe en overskrift og så reagere på den med stærke følelser… det kan bare ikke være sundt for demokratiet…

  2. Pingback: Er det en deal, København? | CopenhagenByMe

Write A Comment