Det skete i de dage, da Pulled Pork erobrede Danmark … og straks var det alle steder. I alle burgere. I alle cafeer. På alles tunger. Og nu også på GRØD. Og gudskelov og tak for det!
Pulled Pork er måske opreklameret, men måske er det fordi, det smager ret så godt? Ligesom GRØD på fine fine Jægersborggade måske er opreklameret, men måske er det fordi, det ikke bare er nytænkende og bæredygtigt, men også virkelig lækkert?
Oktober-måneds stjerne på menuen: “lakridsmarineret pulled pork bygotto med coleslaw”. Ja, bare navnet, ik? Man er allerede helt solgt. Og så tager man selvfølgelig derind, får kapret sig et lille hjørne og klamrer sig til sin stol på den trange trange plads… sætter skeen sirligt i den varme hyggelige ‘grød’-masse toppet med lakrids-pulled pork – og PANG… smagsnuancerne springer rundt fra tunge, ud i siderne, til gane og tilbage igen … lander kærligt i maven. Herefter kan man slet ikke vente til at pifte op med den friske coleslaw, som bare fuldender oplevelsen. Wauw!
Man går lykkeligt fra GRØD, og en afsluttende slentren ned ad Jægersborggade er den helt velvalgte dessert.
Er du vild med Pulled Pork, vinder et besøg på GRØD over Halloween i Tivoli her i oktober… kunne man få lyst til at sige. Så skyyyyynd dig af sted … og udse dig et tidspunkt, hvor der ikke er for mange i biksen – eller tag ‘grøden’ med hjem… det er også lidt billigere 🙂
4 Comments
Pulled pork kan jeg slet ikke få nok af selvom den der grødkombi lyder lidt speciel:)
Ja, du har ret Mitzie.. meget specielt, og jeg var også skeptisk… Men du bliver altså næsten nødt til at prøve det… Har du været derinde før?
Nej, men skriver GRØD på listen til næste gang jeg er i København:)
Pingback: GRØD til morgenmad: Chokolade chiagrød | CopenhagenByMe