Tunsalat med ristede solsikkekerner

I mit indlæg om foredraget med Thomas Rode, luftede jeg tanken om at prøve et civiliseret liv som stenalderpige  i en måned eller måske bare en uge. Og som sagt så gjort. Med fed streg under prøve. En kost sammensat af hvad man kunne samle og jage for aaalt for mange år siden. Ingen sukker. Ingen mel. Ingen alkohol. Intet.af.alt.det.sjove.

Januar måtte være den mindst umulige måned at kaste sig ud i sådan et svært projekt …. tænkte jeg. Der plejer det at være koldt og fristelserne færre, fordi folk har fået sukkerchok i julen og ikke går så meget i byen. Godt nok var det stadig koldt, men min kalender fik i år ret mange attraktive bejlere, som det var meget svært at spise af med et ‘ja tak, jeg vil vildt gerne komme, men der er bare liiige den detalje og bla. bla. bla’. 

Chai latte Baresso

2. januar! Allerede PÅ dagen hvor min mission drønede i luften, fandt jeg pludselig mig selv siddende på Baresso med en stor varm chai latte i hånden og senere stod den på chokolade. Men hov! Det måtte jeg jo slet slet ikke. Men der var jo lige den drilske eksamensopgave, der skulle ud af verden, og så ville det straks blive ‘meget lettere for mig’ osv. osv. Det ser altså ikke lysende lyst ud, når man allerede på dag nr. 1 træder i (sukker)spinaten. Men herefter gik det lidt lettere.
Selve ’stenalder’måltiderne var en ret smidig opgave. Masser af kød og friske grøntsager i diverse kombinationer kan jo kun være lækkert, og det gode rugbrød hjalp mig godt igennem madpakkeugen på arbejdet.

Billede 4

Men når det kom til caféture og aftenhygge, var det langt sværere end jeg troede. Jeg vidste, jeg var en livsnyder med en utrættelig higen efter mad, vin, chokolade og kager, men jeg var ikke klar over præcist hvor mange øjeblikke jeg/vi forbinder med lige netop sukker og/eller alkohol. Forsøgte iøvrigt at kvæle mine cravings i alt for mange mandler og ristede solsikkekerner. Det lyder sundt, men tror måske mængden i mit tilfælde kan betegnes som ‘godt og grundigt overforbrug’ 🙂

Fredag aften blev den første store udfordring. Skulle man virkelig have pure vand til maden og ingen lækkerier bagefter? En skål ovnvarmet mandler? Jovist det er lækkert… MEN det føltes bare ikke lige så fredags-agtigt. Jeg var måske lige netop den aften en lille smule nedtrykt. Jeg blev advaret af mine omgivelser : Hvis humøret fortsat blev påvirket i sådan en grad, måtte jeg fluks indstille mit lille eksperiment.

Stenaldermad

Men bortset fra lidt humørdrillerier og fredagsudfordringer gik den første uge faktisk overraskende godt. Efter min lille Baresso-affære holdt jeg mig – tangerende til dukse-agtig meget – på måtten, og langsomt begyndte de forskellige hyggestunder at blive udfyldt af gode alternativer, og jeg begyndte at vænne mig til kommentarer, undren og spørgsmål. For ‘nej jeg har ikke brug for at tabe mig’, og ‘nej, jeg kunne ikke leve efter palæo for altid’ men ‘ja, jeg vil egentlig bare gøre noget godt for min krop’. Følte mig dog som den lidt irriterende og besværlige type, da jeg spurgte om tjeneren kunne sammensætte cafémaden på en lidt anderledes måde end beskrevet i menuen. Ikke så ønskværdigt – og måske lidt pinligt. Men nødvendigt. Og tjeneren forstod det fuldstændig… sagde hun 😉

Sidst i uge nr. 2 begyndte det at blive lidt svært igen. Kunne simpelthen ikke sige nej til hjemmebagte boller på ny arbejdsplads og så var der lige den der drinksaften hos en veninde… stor stor udfordring. Alle skulle medbringe ingredienser til en drink – min var dansk vand med citrus – “party party”. Jeg ‘måtte’ godt lige tage en drink. Det blev en halv kaffe/baileys og en halv daiquiri – og måske også lige en halv irish coffee.. det var jo… øh.. nogle små glas. Og så diskede min veninde også lige op med en alt for lækkert hjemmelavet banankage med store chokoladestykker. Kunne ikke sige nej. Simpelthen! Den livede dog op i min regnorme-ryggrad, for den var selvfølgelig præcist så god som den så ud. Smagen af chokolade var overvældende. Efter.bare.halvanden.uge. Wow! Men pyyyyha – det begrænsede alkohol bremsede ikke stemningen. Vi dansede hele natten.

I den tredje uge holdt jeg det nogenlunde, men faldt i et par gange eller tre. Det var noget med lidt rødvin, pizza og chokolade. Og til uge fire, som vi netop er gået ud af, må jeg bare sige: “ingen kommentarer!”
Men jeg gjorde det. ‘Clean’ og ‘Au naturel’ det var jeg – EN HEL UGE. Det er jeg ærlig talt stolt af!

Hjerte pizza

Og après tout – hvad har jeg så lært af eksperimentet? Først og fremmest: 1. jeg forbinder flere ting end jeg troede med sukker eller alkohol, og 2. det kan påvirke mit humør, hvis jeg ved, jeg ikke må få det. Omvendt har jeg lært at 1. man klarer sig rigtig godt uden – det kræver bare en del planlægning – og tålmodige omgivelser. Og 2. nøj hvor er der bare endnu flere mange lækre alternative opskrifter. Dem vil jeg forsøge at dele herinde lidt efter lidt.

Men vigtigst af alt har jeg lært at jeg aldrig igen skal lave regler, når det kommer til mad og drikke. Og lad det så være mit resten-af-året-fortsæt 🙂

8 Comments

  1. Hatten af for, at du i hvert fald gav ham stenaldermanden en chance:) På trods af de bedste intentioner har jeg selv måtte kapitulere betingelsesløst til Dansukkers hvide krystaller..

  2. Elsker dine betragtninger… og ja … jeg kunne godt have sagt dig, at livsnyderen Camilla ikke kan leve uden netop noget til at nyde livet med… ;op)

  3. “Tre uger uden sukker – hvor svært kan det være?

    | CopenhagenByMe” was in fact a remarkable article and I was indeed quite pleased to find it.
    Thanks-Lanny

  4. Jeg får nervøse tiks af Thomas Rode og hans nymaskuline storytelling om palæo-kost og harpun-fangede laks i HTH-køkkener, for jeg gider ikke undvære kartoflerne til flæskestegen, putte piskefløde i kaffen, og mener i øvrigt, at linser og bælgfrugter (som også er no-go for stenaldermand 2.0) uomtvisteligt, bevisligt er en gavnlig ting i føden.

    Én ting skal palæo-pallerne dog krediteres for: De plæderer for en mad med mere grønt og mere protein på bekostning af det der får min mave til at bule som et Biafra-barn: Stivelse – og især om morgenen: brød, brød og atter brød, garneret med fedt og sukker.

  5. Ja, jeg forstår udmærket godt, hvad du mener. Jeg er slet heller ikke tilhænger af, at det bliver for ekstremt. På ingen måde! Men jeg synes, der er nogle elementer, der kan være rigtig brugbare og sjove at prøve af. Jeg elsker at spise naturlige ting. Men alt med måde – helt sikkert. Jeg er ikke kartoffel-menneske, men har en enorm svaghed for vin, godt brød, kager og chokolade, som jeg aldrig vil lægge på hylden. Det er ren livsglæde 😉

  6. Pingback: Breaking news: Fastedag overleves med hjælp fra te og Nørrebro | CopenhagenByMe

Write A Comment