I weekenden fik jeg serveret et svampe-måltid uden lige! Tre personer stod i køkkenet for at kreere disse fantastiske herlige skabninger til selskabet. Portobello burger med bøf, bacon, gede gouda og bagte tomater. Helt drømme-agtigt godt!  En alternativ burgervariant, der har givet rodfrugtburgerne benhård konkurrence

Opskriften er fra Rodes nye kogebog og kræver en del forskellige ingredienser, men man kan jo selv bestemme, hvor avanceret det skal være. Jeg skar ned på mængden af oksekød, da jeg synes 800 gram er lige i overkanten til fire personer.

I det her tilfælde blev der desuden tilføjet lidt ekstra accessories i form af guacamole og rodfrugt-fritter. Ingen burger uden fritter, hvis det skal være helt ordentligt 😉

hjemmelavet-burger-portobello

Portobello burger med gedeost, 4 personer

8 (store) portobellosvampe
2 store tomater
Olivenolie
Romainesalat (eller evt. iceberg)
Timian
500 g oksekød
2 skalotteløg
1 løg (skæres i ringe)
Chili
16 skiver bacon
8 skiver gedegouda eller cheddar
1 æg
1 spsk dijonsennep
4 bananskalotteløg (tilbehør – kan evt. undlades)

Rens først svampene, fjern stokkene og pensl dem med olivenolie. Skær 8 tomatskiver, pensl med olivenolie på begge sider og krydr med salt, peber og timian. Skær bananskalotteløgene i halve og pensl også dem med olivenolie og timian. Grill til sidst svampe, tomatskiver og løg i ovnen i 15-20 min.

Hak herefter skalotteløg og rør sammen med chili, oksekød, æg og sennep og krydr med salt og peber. Form bøffer og steg dem. Læg en skive ost på hver bøf, lige inden de er færdige. Steg også baconskiverne.

Til allersidst lægges burgeren sammen: romainesalat i bunden, herefter tomat, bøf (m. ost), løg, bacon, bananskalotteløg (kan også serveres ved siden af), og portobellosvampen som kronen på værket.

Serveres evt. med rodfrugtfritter og guacamole. Lækkerhed! Glæder mig allerede til de skal laves igen.

SE OGSÅ:  VAFFELBURGER MED KYLLINGEBØF OG EDAMAMEHUMMUS

portobello burger opskrift med gedeost, tomater og bagte løg

Author

6 Comments

  1. Fik selv øjnene op for Portobellosvampenes potentiale som burgerfyld på Shake Shack i Brooklyn. Stærkt vanedannende!

    • Ja, de smager virkelig godt – også bare som tilbehør med noget fyld ala tomat, basilikum osv. Mmmmmmmh 😉

  2. Pingback: Joe and the Juice vs. Cafe N? | CopenhagenByMe

  3. Pingback: Få “The Governator” og burgerboller uden mel | CopenhagenByMe

  4. Pingback: Ærtepuré med valnødder og gedeost | CopenhagenByMe

  5. Pingback: Burger med broccoliboller og gulerodshummus ala Smag | CopenhagenByMe

Write A Comment