Palæo-princippet (stenalderkost) er som tidligere nævnt et glødende emne. Der sværges til at leve som i stenalderen med en kost bestående af 40% fedt, 35% protein og 25% kulhydrater. Det er kød, det er æg, og så er det grøntsager, grøntsager, grøntsager.. og en smule frugt og nødder og evt. fede mælkeprodukter (Palæo 2.0).

Jeg har af en eller anden grund sat lighedstegn mellem stenalderkost/palæo og unge mennesker – gerne de sporty og sundhedsinteresserede af slagsen.. Men jeg skal lige love for, at det lighedstegn blev bøjet kraftigt, og et nyt tegn blev skabt, da jeg i sidste uge var til foredrag med Danmarks stenalder-guru, Thomas Rode, til et Politiken-arrangement i Vestergade. Her blev min fordom skyllet ned lige så hurtigt som den medbragte Riccos-drik, da jeg spottede unge og gamle, tykke og tynde og alle mulige vidt forskellige typer. Ingen tvivl. Det her fænomen favner langt bredere end -af mig – først antaget.

Men egentlig undrer det mig ikke, for den mand er, som jeg ser det, ikke bare inspirerende – han er også sjov og har fødderne anbragt i barefoots (!) helt nede på jorden. Meget morsomt indledte han med en gennemgang af beslutningen om at leve sundere, som skete i de dage, hvor hans ‘hængebryster’ roterede rundt i vilde cirkler under det daglige tandbørstnings-ritual, og hans karakteristik af os Peach Melba-spisende danskere, der alle går ’sukkerkolde’ præcis kl. 15.00 dagligt, var måske overdrevet, men utroligt smil-fremkaldende (og man kan jo ikke lade være med at genkende visse (kage)elementer).

Og når han så snakker om mad! Jeg elsker det! En ordentlig bunke begejstring, detaljer og levende billeder. Energien er så vild og indlevende, at han kan få selv et koldt stykke blomkål til at lyde som den nye ‘can’t-live-without-gourmetspise’. Rode giver kød og grøntsager en helt ny dimension. Kvalitet og lækkerhed. Og når han samtidig i sin powerpoint stiller det retoriske spørgsmål; Hvorfor ikke gå efter den bedste version af sig selv?  Kan man da kun få lyst til at sværge til Palæo fremover … eller hvad?
Rode har i hvert fald fået skovfulde af energi af det, siger han. Han kan træne to timer i træk uden at føle sult og har hverken humørsvingninger eller træthedsangreb i sin stenalderverden uden stivelse, sukker og tilsætningsstoffer.

Thomas Rode = Lyseslukker?

Øh, undskyld føler du dig aldrig som en lyseslukker?” sad jeg og overvejede at spørge ham (som en anden Silas på teltturen i Terkel i Knibe.) Turen kom dog aldrig til mig, men til gengæld fik jeg mere eller mindre svar på mit spørgsmål undervejs. Rode må ofte finde et passende svar, når børnene plager om ‘noget lækkert’. Han mener ikke, det er lækkert at fylde ‘gift’ i dem, og så har han umiddelbart ingen skrupler ved at sige nej til kager mv., der ikke lige ser specielt lækre ud. Men okay, måske er det lettere, når man dagligt jonglerer med vagtelæg, kronhjort, dådyr, sommerbuk og andre specielle og på ingen måde lettilgængelige Kong Hans-ingredienser.

Da vi stod i kø til den signerede kogebog (man skal vel have det hele med), afslørede han sin last. Vin. Øl. Alkohol! Det er på det punkt han i ny og næ hænger sine ’synder’. Og det handler om at vælge sine synder med omhu, slog han fast, mens han skrev en lille hilsen i kogebogen, hvis opskrifter afgjort skal prøves af.

Stenalder for en måned?

Jeg forlod Rode og Vestergade stadig med en følelse af, at palæo all the way er for ekstremt… men alligevel med en nagende nysgerrighed. Tænk hvis man kan få endnu mere energi ved at forlade sukkerhapserne alene på hylderne. Burde man prøve det, inden man forkaster det?

Stenalderpige for en måned. Ingen træstammer, kanelsnegle – for slet ikke at nævne rødvin, drinks og chokolade, av av! En uge må være muligt. En skønne dag. Man skal aldrig sige aldrig, Det er sundt at prøve nye græsgange og alt det der.

Hvorfor ikke gå efter den bedste version af sig selv?

(Så kan man jo altid efterfølgende konkludere om den bedste version af sig selv, stadig er den, der elsker at forsøde livet med sukker-lækkerier.  Og hvor må kagerne fra La Glace være vilde efter sådan en kold tyrker:) )

1 Comment

  1. Pingback: Tre uger uden sukker – hvor svært kan det være? « CopenhagenByMe

Write A Comment